Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martin, Friedrich - Martin, Henri Jean Guillaume - Martin, Jean Baptiste - Martin, John - Martin, Konrad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1737 blev M. ordineret ved en Skrivelse fra
Brødremenighedens Biskop, David Nitschmann,
der var forhindret i selv at kunne komme til
Stede og foretage Ordinationen. 1738 købte
»Brødrene« en Plantage, hvor de oprettede den
første Missionsstattan, »Ny Herrnhut«.
Missionens voksende Fremgang bevirkede, at
Plantageejernes og de andre Hvides Uvillie gav sig
Udtryk i aaben Modstand. Negerslaver blev
piskede, naar de deltog i Missionsmøder, og for
at faa de forhadte Herrnhutere ud af Landet
erklærede man M.’s Ordination for ugyldig, da
den ikke havde Kongens Underskrift. Især var
man forbitret over, at M. havde viet sin
Medarbejder Freundlich til en begavet kristen
Mulatkvinde; et saadant lovformeligt Ægteskab
fandt man krænkende for den hvide Mands
Ære — ikke derimod de sædvanlige løse
Forbindelser med farvede Kvinder. Flere
Anklagepunkter kom til, og da Missionærerne for
Retten erklærede, at det stred mod deres
Opfattelse af Biblens Ord at aflægge Ed, blev de sat
i Fængsel. Her vidnede de for Soldaterne, og
fra deres Gittervindu prædikede de for
Negrene. Et Par Maaneder senere kom Grev
Zinzendorf til Øen paa en Visitationsrejse, og
Missionærerne blev da givet fri; snart efter fulgte
den kgl. Godkendelse af M.’s Ordination.
Negermenigheden var dengang vokset til 700, saa at
Zinzendorf kunde skrive hjem: »St Thomas er
et meget større Under end Herrnhut«. I
1740’erne udførte M. ogsaa et grundlæggende
Missionsarbejde paa de andre dansk-vestindiske
Øer, St Croix og St Jan. (Litt.: C. G. A.
Oldendorp, »Gesch. der Mission der
evangelischen Brüder auf den caraibischen Inseln
S. Thomas, S. Croix und S. Jan« [Barby 1777],
S. 506—780; A. v. Dewitz, »In
Dänisch-Westindien«, 2. Udg. [Herrnhut u. A.], S.
157—334).
L. B-n.
Martin [mar’tæ], Henri Jean Guillaume,
fr. Maler, f. 5. Aug. 1860 i Toulouse. Han
studerede i sin Fødeby og i Paris under Laurens.
Hos denne gennemgik han en grundig Skole i
akademisk-malerisk Teknik; stærkt litterært og
musikalsk grebet valgte han til en Beg.
illustrationsmæssige Emner for sin Kunst fra Poe,
Baudelaire, Musset, Dante m. v., og den
søgende Kunstner tilhørte en Tid Rosenkreuz’ernes
indo-mystiske Salon. Impressionismens (og
Besnard’s) Kunst blev rent malerisk af stor Bet.
for ham; han benyttede dens maleriske
Udtryksmidler i en Del Arbejder af
idealistisk-symbolsk Indhold. Hans Fête de la Fédération
(1889, Mus. i Toulouse) vakte i akademiske
Kredse stor Harme ved en radikal
Pointillisme (s. d.), der samtidig at Impressionismen
stempledes som tom Efterligning. Nu fulgte i
det flg. Tiaar en Række betydelige Værker,
hvor Paletten er impressionistisk,
Aandsindholdet lyrisk idealistisk: »Inspiration« (1873,
Luxembourg-Mus.), »Clemence Isaure og
Troubadourerne« og »Kimærerne« (købt af den fr. Stat),
Dekorationerne i Hotel de Ville i Paris (1895),
»Sérénité« (1899, Luxembourg-Mus.), den
skønne Kvindeskikkelse »Beauté« (1900) m. v. Den
flg. Tid viser en afklaret Kunst, storladen og
højbaaren, i Pagt med Puvis de Chavannes’,
i »Inspiration« (Amiens Mus.), ny Arbejder for
Paris’ Hôtel de Ville, Loftsbillederne »Aurore
et Paix« (Tours), »Bukolikon« (1901),
»Sanggudinden.« (1902), Triptychon i Toulouses
Raadhus (1903), hvor særlig »Les Faucheurs« virker
betagende ved sit Sollys og den mægtige
Liniekomposition, Triptychon i Marseilles Sparebank
(1904, Mennesket mellem Dyd og Last),
»Landlig Scene« (1907), Vægmalerier i Sorbonne, den
store Serie »Vie og Rêve« i Toulouses Raadhus
(1906), »Les Divideuses« (1912), »Travail« (Pal.
d. Justice i Paris, 1914), »La moisson« (1920)
m. v. Prøver paa M.’s Kunst saas paa den fr.
Kunstudstilling i Kbhvn 1918. (Litt.: J.
Valmy-Baysse, H. M. [Paris u. Aarstal); A.
Legard, Les décorations H. M. [Paris 1918]).
A. Hk.
Martin [mar’tæ], Jean Baptiste, fr.
Slagmaler, f. 1659 i Paris, d. 1735 smst. Han
var Elev af v. d. Meulen og La Hire, knyttedes
paa Vauban’s Anbefaling til Ludvig XIV, fulgte
med i denne Konges Felttog (selv var han fra
Ungdommen uddannet i Fæstningskonstruktion
og -tegning) og malede nu en stor Mængde
Slagbilleder (han kaldes ogsaa alm. Martin des
Batailles). Hans Billeder kom for en Del til
Versailles; for Slottet Lunéville malede han 20
Billeder fra Karl V af Lorraines Historie.
I Louvre-Mus. ses »Freiburgs Belejring«;
Arbejder af ham findes i mange fr. Provinsmuseer
(saaledes i Mus. i Douai »Den fr. Hærs Indtog
i Lille 1667«).
A. Hk.
Martin [’ma.ətin], John. eng. Maler og
Kobberstikker, f. 1789 i Haydonbridge ved
Hexham, d. 1854 paa Man. M. var først
Haandværksmaler, kom 1806 til London, udstillede
1812 paa Akademiet, med hvilket han dog snart
kom til at staa paa fjendtlig Fod, »Sadak søger
Glemselens Kilde«, 1813 »Adam og Eva«, 1814
»Clytia« og 1816 »Josua byder Solen at staa
stille«, det Arbejde, hvormed han først brød
igennem som Kunstner. Han vandt snart en
ganske betydelig Popularitet ved sine store,
fantasifulde og effektfuldt komponerede
Arbejder (adskillige blev gengivne i Stik, nogle af
M. selv); i Tegning og Kolorit tilfredsstiller de
dog kun i ringe Grad Nutidsøjne. »Belsasar’s
Fest« (1821) anses for hans Hovedværk. Andre
Arbejder »Babylons Fald«, »Herculanums
Undergang« (1822, Manchester Gal.), »Dommedag«
etc. M. var ogsaa en stærkt benyttet
Illustrator (Tegninger til) Milton’s »Tabte Paradis«
[1832—33], som han fik 2000 £ for, og til
Biblen), Glasmaler og flink Akvarellist; han var
Hofmaler, i det hist. Landskab, hos Prinsesse
Charlotte og Prins Leopold.
A. Hk.
Martin [’marti.n], Konrad, tysk rom.-kat.
Biskop, f. 18. Maj 1812 i Geismar, d. 16. Juli
1879. Han blev præsteviet 1836, 1844 Prof. og
Universitetspræst i Bonn og 1856 Biskop i
Paderborn. Her udfoldede han en omfattende
Virksomhed. Han arbejdede ivrig og med Held
for Bonifacius-Foreningens Fremgang og
opfordrede i fl. Skr Tysklands Protestanter til at
omvende sig; den Anmasselse, hvormed han her
betragtede sig som Biskop ogsaa for
Protestanterne i sit Stift, vakte disses store Harme.
Under det vatikanske Kirkemøde 1870—71 var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
