Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martin, Konrad - Martin, Louis Aimé - Martin, Luis - Martin, Nicolas - Martin, Pierre Denis - Martin, Pierre Emile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han en af Ufejlbarhedslærens ivrigste
Forkæmpere, og den endelige Formulering af dette
Dogme skyldes væsentlig ham. Under
Kulturkampen blev han, da han ikke vilde bøje sig
for Majlovene, 1874 dømt til Fængselsstraf, 1875
afsat og ført som Fange til Fæstningen Wesel,
hvorfra han dog undveg og flygtede til Holland.
Regeringen i Berlin udvirkede imidlertid hans
Udvisning herfra 1876, og han drog da til
Belgien, hvor han blev Kapellan i Nonneklostret
St Guibert ved Bryssel. Her døde han, men
hans Lig blev ført til Paderborn og højtidelig
bisat i »Domkirken. Han udgav talrige Skrifter;
og hans Lærebøger i Dogmatik og Moral
opnaaede adskillige Oplag. (Litt.: Rebbert,
»Der Bekennersbischof Dr. K. M.« [Paderborn
1879]; Stamm, »Dr. K. M., Bischof v.
Paderborn« [Paderborn 1872]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Martin [mar’tæ], Louis Aimé, fr. Skribent,
(1782—1847), Konservator ved
Sainte-Geneviève-Biblioteket i Paris, var i sin tidlige Ungdom
Ven af Bernardin de Saint-Pierre, hvis Stil han
søgte at tilegne sig. Han skrev
naturvidenskabelige Bøger for Ungdommen: Lettres à Sophie
sur la physique, la chimie et l’histoire naturelle
(2 Bd, 1810), Bøger om Opdragelse og
Biblioteksvæsen og udgav fr. Klassikere. Mest kendt
er hans Éducation des families (1834), der
prisbelønnedes af Akademiet.
S. Ms.
Martin [mar’tin], Luis, Jesuittergeneral,
f. 1846 ved Burgos i Spanien, d. 18. April
1906. M. traadte ind i Jesuitterordenen 1864.
Han studerede en Tid i Frankrig, blev ogsaa
Præst der, men var saa Prof. i Teologi
1881—86 i Salamanca og Provincial i Kastilien
1887—91. Derefter blev han kaldet til Italien og
udnævntes til Generalvikar, indtil han 2. Oktbr
1892 blev udnævnt til Ordenens General.
A. Th. J.
Martin [mar’tæ], Nicolas, fr. Forf.
(1814—77), blev opdraget i Belgien, var nogen Tid
Toldembedsmand i Dunkerque og kom 1838 til
Paris. Af Regeringen sendt til Tyskland for at
studere de tyske Sagnkredse skrev han Værket
Im France et l’Allemagne (1852). Han har
tillige udg. to Serier Poètes contemporains de
l’Allemagne (1846—60), oversat Grimm’s
Eventyr og tyske Fortællinger (1866) af Hebel og sin
Onkel Karl Simrock. Af hans poetiske Værker
kan nævnes: Les harmonies de la famille (1837),
Les cordes graves (1845), Le presbytère (1856),
Mariska (1861), Gazette en vers, Julien
l’Apostat, Poésies nouvelles (1863).
S. Ms.
Martin [mar’tæ], Pierre Denis, fransk
Maler, f. 1673, d. 1742 i Paris, Parrocel’s og
v. d. Meulen’s Elev, Kongens Hofmaler, var
meget sysselsat for Versailles. Han har især
malet Prospekter af Slotte, ogsaa Slagbilleder.
I Louvre-Museet »Ludvig XIV begiver sig til
Invalidehotellets Kirke« og »Prospekt af Paris«.
A. Hk.
Martin [mar’tæ], Pierre Emile, fransk
Ingeniør (1824—1915), Opfinder af M.-Processen
(s. d.). Efter 1844 at have forladt Ecole des
Mines, arbejdede han 10 Aar paa det af
Morfaderen, Georges Dufaud, og Faderen, Emile
M., grundlagte Jernværk i Fourchambault i la
Nièvre og blev 1854 Leder af et nyt, lille Værk,
som Faderen oprettede i Sireuil ved
Angoulème i Sydvestfrankrig. Det bestod af en
Smedie, et Støberi og et Monterværksted. Dér
installerede Pierre M. først
Puddelstaalfabrikation og derpaa Fabrikation af Digelstaal ved
Omsmeltning af en Del af Puddelstaalet i
Digler.
Idéen til M.-Processen blev allerede 1722
fremsat af Réaumur, og 1845 skal der være
udtaget Patent paa Sammensmeltning af
Smedejernsaffald og Raajern til Staal, men Idéen
nærmede sig først sin Realisation, da F.
Siemens 1856 opfandt Regenerativfyringen, og
Broderen C. W. Siemens 1857 tog Patent paa
Raffinering af smeltet Metal og senere paa
Staalfremstilling af Raajern og Jernmalm i
Regenerativ-Flammeovn og 1862 byggede sin
første Forsøgsovn i Birmingham uden dog at
naa et tilfredsstillende Resultat.
1862 begyndte M. sine Forsøg paa at
fremstille smeltet Staal direkte, men blev standset
af Vanskeligheden ved at tilvejebringe
tilstrækkelig Varme. Først 2—3 Aar senere kom han
ved Installation af en Regeneratorovn, til
hvilken Tegningerne bestiltes hos C. W. Siemens,
ind paa en praktisk mulig Vej, 28. Juli 1865
udtog han sit første Patent, og paa Udstillingen
1867 viste han de første Resultater af en
regulær Fabrikation, hvad der indbragte ham den
store Guldmedaille. 1867 havde han to Ovne,
rummende 1,5 og 2 t Staal, medens man nu
har kontinuerlige M.-Ovne, der giver 250 t i
Døgnet; og medens han til en Beg. brugte 1 t
Kul pr t Staal, bruges nu kun 1/4 deraf. I
Løbet af 20 Aar steg Aarsproduktionen i hele
Verden kun til 1 Mill. t, ell. til mindre end 1/10
af Verdensproduktionen af smedeligt Jern, og
imidlertid var Patentet længst løbet ud. I de
næste 20 Aar, 1885—1905, steg
Aarsproduktionen til det 20-dobbelte, og 1909 fremstilledes
c. 30 Mill. t mod kun c. 23 Mill. t
Bessemerstaal.
Hvorfor Processen lykkedes for M. og ikke
for Siemens, vides ikke med Sikkerhed. M.
havde større Erfaring i Jernværksdrift og
forstod at finde de rette Blandinger og den rette
Arhejdsmaade, muligvis har han ogsaa
foretaget Ændringer ved Ovnen og været heldig i
sit Valg af Ovnbygningsmaterialet. Af Bet. var
det ogsaa, at Siemens arbejdede med Raajern
og Malm, hvorved Ovnmaterialet led stærkt,
medens M. arbejdede med Raajern og
Smedejernsaffald (10 %) og kun fremstillede meget
haardt Staal, hvilket gjorde Opgaven lettere.
Det bløde Staal, han forsøgsvis fremstillede,
blev rødskørt, indtil han efter meget Arbejde
fandt paa at benytte Spejljern ved
Fremstillingen.
P. Gr. a. forsk. Modgang trak M. sig c. 1880
tilbage og levede saa ubemærket, at man helt
glemte hans Eksistens. Først Foraaret 1910, da
Fabrikationen af M.-Staal Jorden over var fløjet
Bessemerstaalfabrikationen betydeligt forbi, og
M.’s Navn daglig var paa Tusinders Læber, blev
det opdaget, at han endnu var i Live, 85 Aar
gl, og boede ude paa Landet i en lille
Familieejendom nær ved Fourchambault i ret smaa
Kaar. Man søgte nu ved en Række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
