Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marv (i Planteanatomien) - Marvejols - Marveli, Andrew - Marvin, Charles - Marvkaal - Marvplanke - Marvpletter - marvskaarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stivelse, at denne kan anvendes til Føde
(Sagomel, der kunstig tildannes til Gryn), og i M. af
Sukkerrøret dannes Rørsukker, der atter kan
udvindes teknisk. Kun hos forholdsvis faa
træagtige Planter tørrer M. helt ud (f. Eks. i Hyld);
hos Birk, Platan, Ask og Eg har den vist sig
levende indtil det tyvende Aar, og hos fl.
bladløse Saftplanter, altsaa Vækster, der er
tilpassede til tørre Klimater, fungerer M. som
Vandvæv, saasom hos mange Kakteer og de
kaktuslignende Vortemælk-Arter (Euphorbia
canariensis, E. caput medusæ, E. tetragona o. a.).
Hos mange, navnlig træagtige, Planter findes der
Stenceller udviklede enten enkeltvis ell.
gruppevis mellem M.’s tyndvæggede Elementer, og
Fordelingen af dem har ofte systematisk Bet.
I enkelte Tilfælde (f. Eks. Aristolochia Sipho)
bevirker Vedmassens Tykkelsevækst, at M. med
Tiden sammenpresses; hos de buskagtige
Astragalus-Arter omdannes Marvcellehinderne til en
stærkt opsvulmende, Stængelen sprængende
Gummimasse, den saakaldte Tragant-Gummi.
(V. A. P.). A. M.
Marvejols [marvö’зål], sydøstfr. By i Dept
Lozère, ligger i en af Cevennernes smukkeste
og frugtbareste Dale ved Calagne kort før
dens Udmunding i Lot. Den har 5000 Indb., er
Hovedstad i Arrondissementet af s. N., har et
Collège, et Seminarium og driver Fabrikation
af Klæde og Træsko. Ved Banen staar den i
Forbindelse med de sydfranske Byer. I
Kampene mellem Protestanterne og Katolikkerne
blev den ødelagt 1586, men genopført paa
Foranstaltning af Henrik IV. Fra den Tid stammer
dens tre gl. Stadporte.
N. H. J.
Marveli [’ma.əvə£], Andrew, eng. satirisk
Forf. (1621—78), studerede i Cambridge og
rejste 1642—46 paa Fastlandet. Efter sin
Hjemkomst var han en Tid Huslærer for Lord
Fairfax’ Datter Mary, den senere Hertuginde af
Buckingham. Gennem Lord Fairfax blev han
personlig bekendt med Milton og blev dennes
Medhjælper i Embedet som lat. Sekretær. 1659
valgtes han som Medlem, af Parlamentet for
Hull og holdt Kredsen til sin Død. Dels i Kraft
af sin Stilling og dels i Kraft af sine personlige
Forbindelser bl. Monarkisterne var han i Stand
til at beskytte Milton mod disses Hævn. 1663
var han Medlem af et eng. Gesandtskab til
Rusland, Sverige og Danmark. 1667 begyndte
han at skrive sine kraftige Satirer mod
Kongen, dennes Broder Hertugen af York og
Papisterne. I samme Aand er Prosasatiren: The
Rehearsal Transprosed (1672) med dens
Fortsættelse Mr. Smirke, or the Divine in Mode,
rettet mod Læren om Kongedømmet af Guds
Naade. 1677 fulgte: The Growth of Popery and
Arbitrary Government in England. Hans Ry
nu hviler dog først og fremmest paa hans Digte,
hvoriblandt: Horatian Ode on Cromwell, som
Lowell har kaldt det renest klassiske Digt i
det eng. Sprog. I sine mindre Digte viser han
en for den Tid ikke alm. Naturfølelse; de fleste
af disse saa først Lyset i den samlede Udgave
af hans upolitiske Digte: Miscellaneous Poems,
som hans Enke udgav efter hans Død. Hans
samlede Værker er optrykt fl. Gange, bl. a. af
A. B. Grossart (1872—75) og af G. A. Aitken
(1892). Et mindre Udvalg: Poems findes i The
Muses Library. (Litt.: Birrell, A. M. —
English Men of Letters).
I. O.
Marvin [’ma.əvin], Charles, eng. Rejsende
og Forf. (1854—1890), tilbragte sin Barndom i
Rusland, men vendte som ganske ung tilbage
til England, hvor han fik en Stilling i
Udenrigsministeriet. Denne Stilling mistede han
imidlertid 1878, da han havde solgt en Afskrift af
Lord Salisbury’s hemmelige Overenskomst med
Rusland til Globe. 1882 berejste han Rusland
for The Newcastle Chronicle, var med det eng.
Gesandtskab ved Kroningen i Moskva 1883 og
besøgte derefter Kaukasus-Egnene og det
kaspiske Hav. Hans Værker, der alle drejer sig
om Rusland og dets Fremtrængen i Asien, har
nogen hist. Interesse. Desuden skrev M. en
Biografi af Gortschakov 1887.
(T. L.). I. O.
Marvkaal, se Kokaal.
Marvplanke, Planke, der indeholder Træets
Marv.
Marvpletter kaldes i Planteanatomien
lokale Udvidelser af Marv- (Parenkym-)
straalevævet, i Reglen i Yderkanten af, mindre
hyppig midt i Aarringen. De bestaar af
uregelmæssige, parenkymatiske Celler, som i M.’s
Omkreds ofte er brune. M. er muligvis
Oplagspladser for Reservenæring, da de indeholder
Stivelse ell. Garvestof. De forekommer ikke hos
alle Træer, men er for mange, f. Eks. Røn, Æl,
Bævreasp, ejendommelige og findes især i
Stammens nedre Del, hvorfra de kan fortsætte
sig ind i Rødderne; de gør Veddet mindre
stærkt.
(V. A. P.). A. M.
M. (forstl.) kaldes nogle brune, smaa, i
Reglen aflange Pletter inde i Veddet af Æl, Birk
o. a. Træarter. De fremkaldes af en Larve, der
hører til en lille sort Flue, Agromyza
carbonaria; denne lægger sine Æg uden paa Barken;
Larven gnaver sig ind til Dannelsesvævet og
lever der en kort Tid, idet den gnaver lange,
ofte forgrenede, baade op- og nedadgaaende
Gange; disses Væg dannes af de udsugede
Celler, som bliver brune, medens Hulrummet
udfyldes af Celler, som udvikles fra
Marvstraalerne. M. optræder mest i Træer, der vokser
paa vaad Bund, men dog saa hyppigt, at de
kan bruges som Kendetegn paa Veddet af Æl,
Pil, Birk, Hassel og Røn samt Arter af Pyrus
og Prunus; for øvrigt har de ingen tekn. Bet.
(se »Tidsskr. f. Skovv.«, Bd XX, B., S. 93).
C. V. P.
marvskaarne Brædder og Planker
fremkommer, naar Stammen deles efter en
Diagonalplan, og Brædderne ell. Plankerne udskæres
vinkelret paa denne (se
Fig.); derved opnaas, at
samme Sideflade ikke
skærer en Aarring to Gange
og derfor ingen Anledning
har til at revne under
Udtørringen; til Trapper,
Døre, Dørkarme,
Vindueskarme o. l. St., hvor der
bruges bredere Planker, som ikke maa revne,
forlanges marvskaaret Træ. Som Regel
foregaar Marvskæringen ikke paa Savværket, men
i Snedkeriet, og Brædderne ell. Plankerne
marvskæres da enkeltvis.
E. Su.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
