Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marvskeder - Marvskøre - Marvstraaler - Marwar - Marwitz, Georg v. d. - Marx, Adolph Bernhard - Marx, Heinrich Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marvskeder, se Nervesystem.
Marvskøre, se Kernekløft.
Marvstraaler kaldes i Planteanatomien de
Grundvævspartier, som adskiller Karstrengene
i den tokimbladede Plantes og de Nøgenfrøedes
Stængler (primære M.); de bestaar af
Parenkym, er i Reglen bladgrøntholdige og
omdannes, naar Tykkelsevæksten begynder, til
(det »interfasciculære«) Ledningsvæv. Med
Navnet M. betegnes ogsaa (skønt mindre korrekt)
de radialt forløbende, sekundære
Parenkymistraaler, som under Tykkelsevæksten
opstaar i selve Karstrengene. Medens de primære
M. strækker sig fra Marv til Bark (ell. til
Pericyklen), udgaar de sekundære fra den Aarring
i Veddet, hvori de er dannede, til det
tilsvarende Sted i Svævet. Paa det radiale
Længdesnit af Veddet viser M. sig som det saakaldte
»Spejl«. Da M.’s Celler er strakte i radial
Retning, og Tværvæggene hos Vedplanterne er rigt
porøse, maa det antages, at Stofvandringen
gennem M. især gaar i radial Retning. Om
Vinteren fører de Oplagsnæring (Fedt,
Stivelse).
(V. A. P.). A. M.
Marwar, se Djodpur.
Marwitz, v. d. [-’marvets], Georg, tysk
General, f. 1856. Blev Officer 1875 og tjente
afvekslende i Gardekavaleriet og Generalstaben. Han
avancerede 1911 til Generalløjtnant og
Divisionskommandør og blev derefter »General der
Kavalerier og Generalinspektør for Rytteriet. Ved
Verdenskrigens Udbrud rykkede M. ud som
Fører for et Kavalerikorps paa Vestfronten, hvor
han kæmpede mod Belgierne og derefter med
stor Dygtighed deltog i 1. Marneslag. Da
Stillingskrigen begyndte, fik han et Armékorps paa
Østfronten, hvor han er kendt fra sin
Optræden i Karpatherne. Han gik senere til
Vestfronten igen og var ved Krigens Ophør Fører
for en Armé.
E. C.
Marx, Adolph Bernhard, tysk
Musikforf. (1795—1866), var opr. jur. Embedsmand,
men helligede sig allerede tidlig til Musikken,
hvis Teori han studerede under Türk og senere
under Zelter. I Berlin grundede M. »Allgem.
Musikalische Zeitung« (1824—30) og holdt
Foredrag ved Univ., fra 1830 som fast ansat Prof. i
Musikhistorie, og var fra 1832 tillige
Universitetsmusikdirektør. 1850 deltog han i
Grundlæggelsen af det (endnu bestaaende, saakaldte)
»Stern’ske Konservatorium«, men trak sig
allerede 1856 tilbage igen for at leve som privat
Musiklærer, i hvilken Egenskab M. uddannede
en Mængde Elever, ligesom han i det hele
indtog en fremskudt og anset, om end ikke
ubestridt Stilling i Berlins Musikliv. — M.’s
Hovedværk er den omfangsrige »Lehre der
musikalischen Komposition« (4 Bd, 1837—47), der
delvis indførte ny Synspunkter for
Teoriundervisningen og blev Forbilledet for fl. lgn.
musikpædagogiske Værker (Lobe, Sechter);
endvidere udgav M. »Allgemeine Musiklehre« (1839,
senere talrige Oplag), »Die Musik des 19.
Jahrhunderts und ihre Pflege« (1855). I disse o. a.
Skr samt i sin Musiktidende kæmpede M. for
Klassikernes, navnlig for Bach’s og Händel’s
rette Pleje. — Endelig forfattede han »Ludwig
von Beethoven’s Leben und Werke« (1858, ofte
oplagt, 6. Opl. 1911, bearbejdet af G.
Behnke), »Gluck und die Oper« (1863) og
»Erinnerungen aus meinem Leben« (1855).
W. B.
Marx, Heinrich Karl, tysk
Socialfilosof og Økonom, det internationale moderne
Socialdemokratis Skaber, Organisator og
betydeligste videnskabelige Aand, f. i Trier 5.
Maj 1818 af
jød. Familie,
d. 14. Marts
1883 i London.
M., der udgik
fra et dannet
Hjem,
studerede først
Retsvidenskab i
Bonn, senere
Filosofi og
Historie i
Berlin; han
paavirkedes dybt
af Hegel og
Feuerbach. 1841
fik han
Doktorgraden med
en Afh. om
Epikuros. Fra
det følgende
Aars Beg. modtog han Ansættelse ved
Oppositionsbladet »Rheinische Zeitung« i Köln, og
dermed begyndte for M. et stærkt bevæget Liv,
hvori han i Samfølelse med Tidens
revolutionære Bevægelser og disses ypperst rustede
Agitatorer omtumledes fra Sted til andet et helt
Decennium igennem. Under den skrappe
Censur formaaede Bladet kun at holde sig fem
Fjerdingaar, og M. søgte da til Paris; herfra
udgav han, i Forening med Arnold Ruge og
Friedrich Engels, det eneste udkomne
Dobbelthefte af det politisk og religiøst radikale
Tidsskrift »Deutsch-französische Jahrbücher« (1844).
I Paris udformedes, til Dels under Paavirkning
af St Simon og de ældre fr. Utopister, M.’s
socialistiske Samfundsopfattelse; til en original,
videnskabelig begrundet Verdensanskuelse
udvikledes denne navnlig, efter at han Septbr
1844 havde sluttet sit livsvarige Venskab med
Friedrich Engels. Vennerne brød med deres
tidligere Forbundsfæller, de idealistisk-radikale
Ungbhegelianere, ved deres i Forening affattede
Brochure »Die heilige Familie« (1845). Ogsaa
fra Ruge, der forblev knyttet til den hegelske
Filosofi og politiske Radikalisme, skiltes de. Sin
Kritik af tyske politiske Forhold fortsatte M.
i et af en tysk Litterat Börnstein i Paris
udgivet Ugeskrift »Vorwärts«. Den preussiske
Regering irriteredes over den bidende Haan,
hvormed den her blev overøst, og fik Ministeriet
Guizot til at undertrykke det besværlige lille
Organ og udvise dets ledende Mænd af Landet.
M. og Engels slog sig foreløbig ned i Bryssel,
hvor de, atter i Fællesskab, skrev et to Binds
filosofisk Værk, indeholdende en Opgørelse med
den Feuerbach’ske Individualisme; det blev for
øvrigt aldrig trykt. I Bryssel skrev M. ogsaa
(1847) sit berømte Stridsskrift Misère de la
Philosophie. Réponse à la Philosophie de la
Misère de M. Proudhon (tysk Udg. 1885). S. A.
 |
| H. K. Marx. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
