Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maskintømmer - Maskulinum - Mas-Latrie, Louis de - Masnedsund (Sund) - Masnedsund (Bydel) - Masnedø - Masochisme - Masolino da Panicale - Mason City - Mason, George Hemming
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maskintømmer kaldes de Trævarer, mest
af Eg, som fremstilles til Underlag for og
Opbygning af Maskiner; det kræver særlig stor
Styrke og Varighed hos Veddet.
C. V. P.
Maskulinum [lat. -’li.-], se Køn.
Mas-Latrie [mas-la’tri], Louis de, fr.
Historiker og Orientalist, f. i Castelnaudary 9.
Aug. 1815, d. i Paris 3. Jan. 1897, studerede i
École des chartes i Paris, ved hvilken
Undervisningsanstalt han 1847 blev Sekretær, 1848
Docent og 1868 Prof. i Diplomatik. 1885 blev
han Medlem (membre libre) af Académie des
Inscriptions. M. foretog adskillige Studierejser
til Italien, Spanien, Nordafrika og
Østerlandene, bl. a. til Øen Cypern, hvis Middelalders
Historie han beskrev i Hist. de l’île de Chypre
sous le règne des princes de Lusignan (3 Bd,
1852—61). En anden Hovedgenstand for hans
Studier var Forholdet mellem Europa og
Araberne i Nordafrika i Middelalderen, som han
behandlede bl. a. i Traités de paix, de
commerce et documents divers concernant les
relations des chrétiens avec les Arabes de l’Afrique
septentrionale au, moyen-âge (1868). Et meget
nyttigt Værk af M. er hans Trésor de
chronologie, d’histoire et de géographie (1884). (Litt.:
Wallon, Notice sur M. i Comptes-Rendus de
l’Acad. des Inscriptions [1899]).
V. S.
Masnedsund, Smaalandsfarvandet, mellem
Sjælland og Masnedø. Dybden i Sundet er paa
fl. St. 10 m, men i Indløbet V. fra kun 5 1/2 m.
Over Sundet fører en Jernbanebro, der i
Midten er forsynet med en Svingbro, som aabnes
for passerende Skibe. Paa Masnedø findes
Ledefyr, der leder gennem Sundet Ø. fra mellem
Grundene Trellegrund og Flyndergrund paa
Nordsiden og Stenøre paa Sydsiden. Paa
Afviserpiller ved Jernbanebroen vises Fyr, der
lyser ud i Farvandet til begge Sider.
G. F. H.
Masnedsund, en Bydel af Vordingborg
Købstad beliggende c. 1,5 km SV. f. Stadens
Centrum paa dens Markjorder (»Ore« og
»Maderne«). Den er først vokset op, efter at Stedet
blev Endestation for den 1870 aabnede
sydsjællandske Jernbane. Tidligere laa her kun en
Færgegaard, med Overfart til Gaabense,
Falster, og nogle faa Huse. M., der tillige er
Udgangspunkt for den 1897 aabnede private
M.—Kalvehave Bane, fik allerede 1883 et nyt
Opsving, da den sydsjællandske Bane ved
Opførelsen af en 182 m lang Jernbanebro (det
største Ingeniørarbejde af den Art i Danmark
næst Limfjords-Broen) førtes over til
Masnedø. M. har nu, foruden Jernbanestationen,
Telegrafstation, Postekspedition, Havn (den ene
af Vordingborgs to) med indtil 3,7 m Dybde og
ved Bolværkerne udenfor 5—6 m, Toldkammer
og Automobilfærge til Gaabense paa Falster;
desuden fl. industrielle Anlæg som
Imprægneringsanstalt, Svineslagteri, Mejeri m. m. Den
lille Masnedø, over hvilken Banen førtes,
hører til Vordingborg Landsogn, er 2,5 km
lang med et Areal 155 ha, og havde (1911) 166
Indb. Paa dens Sydende er Jernbane- og
Telegrafstation samt Færgehavn, hvorfra
Overfarten foregaar til Orehoved paa Falster. Paa
Vestsiden er anlagt et Fort. — Masnedø, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet »Masnæth«,
nævnes oftere hos Sakse som Udgangspunkt for
Valdemar den Store’s Tog mod Venderne.
M. S.
Masnedø, se Masnedsund.
Masochisme [-kis-], en Abnormitet paa
Kønslivets Omraade, som har faaet sit Navn efter
den østerr. Forf. Sacher-Masoch. M. viser sig
ved, at det Individ, hvis Kønsdrift har denne
Retning, kun finder seksuel Tilfredsstillelse,
naar der under Samlejet (ell. uden et saadant)
tilføjes ham en Smerte, sædvanlig ved Slag ell.
Bid; i nogle Tilfælde gaar Ønsket i Retning af
Tilføjelse af Lidelse paa det psykiske Omraade,
fremkaldt ved Udskælden ell. Forhaanelse. M.
danner en Modsætning til Sadismen, ved
hvilken Vedk. ønsker at tilføje den anden Part
Smerte. Ganske lette Elementer af M. findes
hos mange Mennesker, hvis Kønsdrift som
Helhed er normal. Som virkeligt sygelige opfatter
man kun de forholdsvis sjældne Tilfælde, hvor
Kønsdriften udelukkende kan tilfredsstilles ved
masochistiske Handlinger.
K. H. K.
Masolino da Panicale, egl. Tommaso
di Cristofano Fini, florentinsk Maler, f.
1383 i Panicale i den øvre Arno-Dal, d. 1440 (?),
Elev af Starnina og Ghiberti, 11424 optagen i
Malergildet i Firenze, virkede foruden i sit
Hjemland en Tid lang i Tjeneste hos Filippo
Scolari (Pippo Spani) i Stulweissenburg i
Ungarn, uden at der dog dér er bevaret noget Værk
af ham til vore Dage. M.’s Hovedværker er de
for nogle Aartier siden afdækkede Fresker
(sandsynligvis fra 1428) i Collegiata i
Castiglione d’Olona (tæt ved Varese, Como-Søen); i
Koret er her fremstillet Scener af Madonnas
Liv og af den hellige Stefanus’ og Laurentius’
Legender; endvidere malede han i Baptisteriet
smst. Fresker (1435) med Johannes Døberens
Historie. M. viser i disse Fresker en levende
naturalistisk Sans, saavel i de nøgne Figurer
som i de mandlige Hoveder, der ofte gør
Indtryk af at være udprægede Portrætter, medens
de kvindelige Figurer ejer en vis fin — om
Fiesole mindende — Gratie, men i Komposition
og i vægtig sjælelig Karakteristik i de enkelte
Optrin staar M. langt tilbage for sin Elev
Masaccio, med hvem han har arbejdet sammen i
Brancacci-Kapellet i Carmine i Firenze; medens
gl Tradition tilskriver M. af Freskerne dér de
tre med Fremstillingen af Syndefaldet, Petrus’
Prædiken og Tabitha’s Opvækkelse, tilkender
den vægtigste nyeste Forskning Masaccio ogsaa
disse tre, og M.’s Arbejde i dette Kapel menes
da at have været — nu forsvundne — Fresker
paa Hvælvingskapper og Buefelter. (Litt.: se
Litt. til Masaccio, og P. Tosca, M. da P.).
(A. R.). A. Hk.
Mason City [’meisən-’siti]. By i Staten Iowa,
U. S. A. (1920) 20065 Indb. Memorial University
(grundlagt 1900) aabnedes 1902. Kalkbrud.
Mason [’meisən], George Hemming, eng.
Maler, f. 1818 i Wetley Abbedy (Worcestershire),
d. 1872 i Hammersmith (London). M., der først
var Læge, 1844 slog ind paa Kunstnervejen og
fra 1845 studerede i Italien o. a. St., udviklede
efter Hjemkomsten, i stille Tilbagetrukkethed
først i Hjemstavnen, senere i London, en
egenartet og fin Kunst. Han skildrede især Bondens
Liv ude paa Markerne, ikke med naturalistisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
