Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masreliez, Louis Adrien - masret - Mass. - Massa (bibelsk) - Massa (Herre) - Massa (Formuemasse) - Massa (By) - Massa Carrara - Massachusetts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa Henseende paa M.’s Kunst saas paa den
sv. Kunstudstilling i Kbhvn 1921. En Broder,
Jean Baptiste M. (1754—1801) virkede
kunstindustrielt.
A. Hk.
masret ell. foldet kaldes det Ved, hvis
Bygning afviger fra det alm. deri, at Cellerne
har et uregelmæssigt, slynget Forløb; m. Ved
opstaar hos nogle Træarter der, hvor en stor
Gren udgaar fra Stammen, ell. hvor denne er
tveget; hos andre Arter opstaar m. Ved som
Følge af Vanris, idet disse medfører Dannelsen
af en stor Mængde smaa Knaster, som sidder
saa tæt, at der ikke bliver Plads til en normal
Vedaflejring. P. Gr. a. sin ejendommelige
Tegning har m. Ved ofte stor Værdi til Møbelbrug.
f. Eks. det amer. »Fugleøjetræ«.
C. V. P.
Mass. Forkortelse for Massachusetts.
Massa (hebr. »Fristelse«) nævnes sammen
med Meriba (»Strid«) som en Station under
Israelitternes Ørkenvandring, hvor de satte sig
op mod Jahve.
J. P.
Massa (af eng. master), »Herre«, tidligere
Negrenes Tiltaleord til en hvid Mand.
Massa (lat.), Formuemasse, der foreløbig
bestyres af en Forvalter (Skifteforvalter),
Værge ell. Kurator (Overformynderiet), enten fordi
Ejeren er forsvunden ell. umyndig, ell. en
Afvikling og Deling skal finde Sted, før
Formuemassen kan fordeles paa Ejernes Hænder (Arv)
ell. igen kan betros Ejeren (Konkurs).
K. B.
Massa, By i Mellemitalien, Hovedstad i
Prov. M. Carrara, ligger 94 km VNV. f. Firenze
og 2 km fra det Liguriske Hav ved den lille
Flod Frigido. M., der ligger midt i en Kreds
af Bjerge, er kendt for sit milde Klima. (1921)
34000 Indb. M. har Station paa Jernbanelinien
Pisa—Parma, har et højtliggende Slot, en
Domkirke, Lyceum, Gymnasium, tekn. Skole,
Akademi for Kunst og Videnskab, Bibliotek, og er
tillige Sæde for en Biskop og en Præfekt. I
Omegnen brydes Marmor af lgn. Kvalitet som
det carrariske. I M. drives Silke- og
Tobaksindustri, Olie- og Papirfabrikation, Savskæreri
samt Handel med Marmor. Paa Slottet i M.
boede Napoleon’s Søster Elisa Bacciocchi.
C. A.
Massa Carrara, M. e C., Prov. i
Mellemitalien, Landskab Toscana, grænser mod N. til
Prov. Parma og Reggio, mod Ø. til Modena,
mod S. til Lucca og det Liguriske Hav, mod
V. til Genua. Prov., der 1861 sammensattes af
Distrikterne Massa og Garfagnana, der hørte
til det tidligere Hertugdømme Modena, samt
Lunigiana, der hørte til Parma, har et Areal
paa 1782 km2 med (1915) 226944 Indb. ell. 127
paa 1 km2. Terrainet er meget bjergrigt; paa
Nordgrænsen strækker sig de Liguriske
Apenniner med Toppe som M. Orsaro (1830 m) og
M. Prado (2054 m), og tværs gennem Provinsen
gaar Udløberen de Apuanske Apenniner, hvis
Højdepunkter er M. Sagro (1749 m) og M.
Pisanino (1946 m). Disse Bjergmasser giver Plads
for et Par større Dalstrøg, der
gennemstrømmes af Magra og Serchio, og p. Gr. a.
Bjergenes Beliggenhed som Beskyttere mod
Nordenvinden bliver Klimaet mildt. I Dalene og den
sletteagtige Kystegn dyrkes Korn, Oliven,
Hamp, Vin, og der drives Silkeavl. Paa de
højere Egnes udstrakte Græsarealer drives en
hetydelig Faareavl. Den vigtigste Indtægtskilde
er dog Marmoret, der brydes ved Byen
Carrara, og som sysselsætter en Mængde
Mennesker med dets Udvinding, Bearbejdelse og
Udførsel. Samfærdselen fremmes ved Banen fra
Pisa over Massa til Spezia, ved Baner gennem
de to større Dale og ved Havnen Avenza.
Hovedstaden er Massa. Prov. deles i 3 Kredse:
Castelnuovo di Garfagnana, M. C. og
Pontremoli. Hovedmassen af Prov. udgjorde tidligere
en lille Stat med Hovedstaden Massa, der opr.
stod under Lucca, men fra 1434 tilhørte
Familierne Malaspina og Cibo. 1664 blev M. C.
ophøjet til Hertugdømme. 1741 kom det ved
Giftermaal til Modena, og 1806 indlemmedes det
i Fyrstendømmet Lucca, som Napoleon skabte
til sin Søster Elisa. 1814 tilbagegaves Landet til
Marie Beatrix, Enke efter Ærkehertug
Ferdinand af Østerrig, og ved hendes Død 1829 gik
det over til hendes Son Frants IV, der allerede
var Hertug af Modena. 1860 indlemmedes det
i Kongeriget Italien.
(H. P. S.). C. A.
Massachusetts [mäsə’t∫u.sits], en af de 13
opr. nordamerikanske Fristater; den hører til
Ny-Englands Staterne og ligger mellem
41° 15′—42° 53′ n. Br. og 69° 55′—73° 23′ v. L. f.
Grw. Dens Fladeindhold er 21408 km2. Mod N.
grænser den til Vermont og New Hampshire,
mod Ø. til Atlanterhavet og mod S. til
Atlanterhavet, Rhode Island og Connecticut, mod V.
til Staten New York. Landets Overflade er for
største Delen ujævn. Vestgrænsen dannes af
Taconic Range, som ved Housatonics frugtbare
Dal skilles fra Hoosac-Bjergene. De højeste
Punkter er Mt Greylock ell. Saddle Mountain
(1077 m) i det nordvestlige Hjørne af M. og
Mount Washington (794 m) mod SV. Østlig
slutter sig til dette Bjergland et bakket
Morænelandskab, som gennemskæres af Floden
Connecticuts Dal. I dette hæver sig de
maleriske Højder Tom (303 m) og Holyoke (341 m),
som besøges meget af Turister. Længere mod
Ø. rager Mount Wachusett (643 m) op over de
andre Høje, der under Navn af Blue Hills
strækker sig nær frem til Boston. Kun den
sydøstlige Del af Staten er flad og sandet. Her
rager Cape Cod, som ligner en bøjet Arm, ud
i Havet, mod N. omsluttende Cape Cod Bay,
mod S. beskyllet af Buzzard Bay. S. f. Halvøen
ligger Øerne Marthas Vineyard og Nantucket
Island. Kysten af M. er stærkt indskaaret og
har mange gode Havne, bl. hvilke Bostons i
Massachusetts Bay er den vigtigste. Den
betydeligste Flod er Connecticut. Merrimac, som
kommer fra New Hampshire, løber gennem den
nordøstlige Del af M. og danner ved sin
Munding Havnen ved Newburyport. Sommeren er
varm, Vinteren kold. Boston har saaledes for
den koldeste Maaned (Jan.) ÷ 2,8° og for den
varmeste Maaned (Juli) 21,8°. Den aarlige
Nedbør i Boston er 110 cm. Floderne er i Alm.
tilfrosne 2—3 Maaneder af Aaret; dog blomstrer
Fersken og Abrikostræer allerede midt i April
og Kirsebær- og Æbletræer i Maj. Klima og
Jordbund er ikke særlig gode for Agerbrug,
som heller ikke er meget stærkt udviklet. I det
vestlige M. er det ikke ualmindeligt at se
Ejendomme, der er forladt af Folk, som er søgt ud
til den frugtbare Præri. Betydelige
Strækninger er dækkede af Skove, bestaaende af Løn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
