Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maspero, Gaston Camille Charles - Masr - Masreliez, Louis Adrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en ung fr. Videnskabsmand som Medarbejder
ved sine Undersøgelser om Quichua-Sproget,
som han antog for beslægtet med de
indoeuropæiske Sprog, anbefaledes M. til dette
Hverv af Medlemmer af Instituttet, især af E.
Egger. I Sydamerika fortsatte M. sine
ægyptologiske Studier, overs. her Hymne au dieu Nil,
der udkom i Paris 1868. S. A. blev han Docent
i Ægyptologi ved den nylig oprettede École des
hautes-études i Paris, deltog 1870 som indkaldt
til Mobilgarden i Krigen og var med i Slaget
ved Montretout, udgav 1871 Des formes de la
conjugaison en Égyptien (1871), Une enquête
judiciaire à Thèbes (1872) og disputerede 1873
for Doktorgraden i Paris med Afh.: De
Carchemis oppidi situ et Historia. Da E. de Rougé
straks efter døde, blev M. 1874 hans Efterfølger
som Prof. ved Collège de France. M. udgav
1875: Mémoire sur quelques papyrus du Louvre
og s. A. Histoire ancienne des peuples de
l’Orient, der har opnaaet mange Oplag og er
oversat paa fl. Sprog. 1879 begyndte han sine
Études égyptiennes. 1880 sendtes han til
Ægypten med fl. Elever for at studere Landets
Oldtid, hvad der førte til Grundlæggelsen af
Mission Archéologique Française au Caire, der fra
1883 regelmæssig udgiver Mémoires. Da
Mariette døde 18. Jan. 1881, blev M. 8. Febr hans
Efterfølger som Leder af Udgravningerne og
Direktør for Museet, hvilket han beskrev i sin
Guide du visiteur au Musée de Boulaq (1884).
I Ægypten havde M. den Fortjeneste at opdage
og føre til Museet den store Samling af
Kongemumier, som ved Aar 1000 f. Kr. var blevet
skjult i en vanskelig tilgængelig Grav eller
Klipperift ved Der-el-Bahri i Theben, hvilket
højst vigtige Fund han beskrev i fl. Skrifter:
Les Momies Royales de Deir-el-Baheri (1886)
o. s. v. M., der 1883 var blevet Medlem af
Instituttet, vendte 1887 tilbage til Frankrig, men
kaldtes 1899 atter til Ægypten som Directeur
du Service des Antiquités de l’Égypte og
Forstander for Museet, som han i Løbet af
1902—03 overførte fra Giseh til en ny Bygning i
Kairo i Nærheden af Kasr-el-Nil og af den
store Bro over Nilen. Her levede M. en
Aarrække som Directeur du Service des Antiquités
og Leder af Mus. og af Udgravningerne. Hver
Sommer tilbragte han et Par Maaneder i Paris,
hvor han fuldendte Beretningen om de af ham
i Aarets Løb foretagne Undersøgelser og
Opdagelser i Ægypten. M. har desuden udg. Les
contes populair es de l’Égypte ancienne (2. Udg.,
1889), Étude de mythologie et d’archéologie
égyptienne (1893), L’archéologie égyptienne
(1887), Histoire ancienne des peuples de l’Orient
classique (3 Bd, 1894—97). Fl. af disse Skrifter
er overs. paa Engelsk og Tysk. M. var ogsaa
Udgiver af Recueil de travaux rel. à
l’archéologie et la philologie égyptienne et assyrienne,
som han grundede 1870, og af Bibliothèque
Égyptologique. I Autografi har han udg. mange
af Champollion’s og Mariette’s efterladte
Papirer, skrevet Tekst til dennes Monuments
divers o. s. v. I sine sidste Aar i Ægypten fik
M. oprettet ægypt. Provinsmuseer i Assuan,
Assiut, Minich og i Tanta, hvortil endnu kom
det nogle Aar tidligere grundede, højst
interessante Mus. i Alexandria, hvor den gr.-rom.
Tid, som naturligt, er stærkt repræsenteret.
Ligeledes skyldes det væsentlig M.’s Energi, at
der blev udg. en Catalogue général des
Antiquités Égyptiennes du Musée de Caire, der
udarbejdes af Fagfolk, tilhørende alle Lande.
Af dette store, rigt illustrerede Værk er der
inden Krigen udkommet en Mængde Bind, men
der mangler endnu mange, før de store og
vigtige Samlingers væsentligste Dele vil
foreligge i Beskrivelse. 1914 opgav M. sin Stilling i
Ægypten og vendte tilbage til Frankrig, hvor
han ankom i Juli. Han blev her straks udvalgt
til Secrétaire perpétuel ved Akademiet efter
G. Perrot’s Død. Kort efter mistede han sin
Søn Jean M., der havde vundet et anset
Navn som udmærket Kender af den
gr.-rom. Tid, dens Mindesmærker og Indskrifter.
Han faldt i Slaget ved Vauqois, hvilket tunge
Tab M. aldrig forvandt. (Litt.: René
Cagnat, Notice sur la vie et les travaux de G. M.
i Comptes-rendus de l’Acad. des Inscr. [1917],
S. 445—482).
V. S.
Masr er i Vulgær-arabisk, den alm.
Betegnelse baade for Byen Kairo og for Landet
Ægypten. I den ældre Form, der er bevaret i
Skriftsproget, hedder dette sidste Misr (smlg.
hebr. Mizraim).
J. Ø.
Masreliez [mar8lire], Louis Adrien,
f. i Paris 1747, d. i Sthlm 1810. M. kom allerede
i spæd Alder til Sthlm med Faderen, den fr.
Billedhugger Jacques Adr. M. (1717—1806),
der skulde udføre dekorative Arbejder for
Slottet. Efter Uddannelsen paa Sthlm’s
Akademi rejste M. 1769 over Paris til Italien; i
Bologna vandt han hurtig Anseelse og blev
Medlem af Akademiet 1771; hans n. A. malede
Altertavle, »S. Stefan’s Død«, gjorde megen
Lykke. M.’s 14-aarige Ophold i Udlandet synes
dog ikke at have været meget produktivt, men
Livet i Rom blev en frugtbar Grotid, hvor han
grebes stærkt af den antikke Kunst og gjorde
dybtgaaende og lærde Studier paa dens
Omraade for at klare sig Antikkens Bet. for
moderne Kunstopgaver; det produktive Resultat
blev kun en Mængde Studietegninger. Da han
1783 kaldtes hjem til Sthlm (og straks blev
Akademimedlem), stod han da rustet som
Føreren til ny Veje i Kunsten. Ved sin
Virksomhed ved Akademiet blev han, ikke mindst, da
han 1805 blev dets Direktør, den
indflydelsesrige Foregangsmand for en sv. Nyrenaissance i
antikiserende Retning, med stærk (ofte ensidig)
Fremhæven af Malerkunstens plastiske Midler.
Han skabte en ny sv. dekorativ Stil: i nogle
Saloner i Kongens Pavillon paa Haga; medens
de dekorative Vægbilleder er bevaret her, er de
fleste af hans andre tilsvarende Arbejder i
andre Slotte og Paladser gaaet tabt (lidt bevaret
i Drottningholm). Desuden øvede han stærk
Indflydelse paa sv. Kunstindustri (Tegninger til
Møbler m. v.). Han fik kun udført faa Malerier:
det ufuldendte fremragende »Priamos anraaber
Achilleus om Hektor’s Lig« i Sthlm’s
Nationalmuseum, »De hellige tre Kongers Tilbedelse« i
Maria-Kirken i Sthlm o. a. m. Efterhaanden
blev M.’s Tegning stivnet-maniereret; mange af
M.’s Tegninger viser imidlertid en levende
Bevægelse i Kompositionen og en Aandfuldhed,
deri gør dem til Mesterværker; gode Prøver i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
