Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Massalianer - Massaloff, Nikolaus von - Massa Lubrense - Massa Maritima - Massaranduba - Massarani, Tullo - Massari, Giuseppe - Massaroni - Massart, Lambert Joseph - Massat - Massaua
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under deres Ekstase kunde M. springe op og
danse omkr. i indbildt Triumf over
Dæmonerne. De forkastede al Faste, og de levede af
Tiggeri. Deres Sædelighed stod ofte lavt. M.
udbredte sig i Syrien, Pamfylien og Lykaonien,
men de blev fordømte paa fl. Synoder, og
Kirken traadte kraftig op imod dem, saa at de
snart forsvandt. Muligvis staar de senere
Bogomiler i Forbindelse med dem.
A. Th. J.
Massaloff [masa’£åf] (Mossolow),
Nikolaus von, russ. Raderer, f. 1845, studerede i
Tyskland og i Paris under Leopold Flameng.
M.’s Speciale er Gengivelsen af Rembrandt’s
Malerier; saaledes offentliggjorde han 1872 Les
Rembrandts de l’Ermitage Impérial de St
Petersbourg, 40 Blade, og fire Aar senere
Eaux-fortes d’aprés Rembrandt, 10 Blade; endvidere
efter Malerier af andre Kunstnere 20 Blade
under Titelen: Les chefs d’œuvre de l’Ermitage
(1872).
L. S.
Massa Lubrense, By i Syditalien, Prov.
Napoli, ligger 14 km SV. f. Castellamare i
henrivende Omgivelser paa den sydlige Side af
Napoli-Bugten. (1911) 8160 Indb. N. f. M.
hinsides en lille Bugt skyder Cap M., der er meget
besøgt p. Gr. a sin herlige Udsigt, sig ud i
Napoli-Bugten.
C. A.
Massa Maritima, By i Mellemitalien, Prov.
Grosseto, ligger 40 km NNV. f. Grosseto paa
en Høj af Travertin i en Egn, der regnes til
Maremmerne. (1911) 18000 Indb. M. har
Domkirke, Slot, Seminarium, Gymnasium og er
Sæde for en Biskop. Omegnens Jordbund er rig
paa varme Mineralkilder og indeholder tillige
Kul, Jern og sølvførende Bly. Mod Malariaen,
der tidligere hærgede Egnen, er der kæmpet
med Held ved betydelige Kanalanlæg.
C. A.
Massaranduba (Mimúsops elata ell. huberi),
Træsort fra Nordbrasilien; bruges dér meget
til Træbrolægning, (f. Eks. i Para); forsøgsvis
anvendt i Kbhvn.
E. Su.
Massarani, Tullo, ital. Forf., Politiker og
Maler, f. i Mantua 1826; d. 1905 i Milano. Han
hørte til en rig, jødisk Fam., begyndte at
studere Jura i Pavia, men hengav sig tidlig til
litterære Studier, samtidig med at han var en
dygtig Maler. Bl. hans Billeder kan særlig
nævnes »Alexandria’s Badstuer opvarmes med
Bøgerne fra dets Bibliotek«. Tidlig stillede M. sig
i de nationale Frihedsmænds Række: 1848
optraadte han som liberal Journalist, men efter
Østerrigernes Tilbagekomst maatte han flygte
til Frankrig og efter Novara-Slaget til Schweiz,
hvor han studerede Nationaløkonomi. Fra 1851
levede han i Milano, hvor han udfoldede en
betydelig litterær Virksomhed, til Dels i Form
af Tidsskriftartikler. 1860—67 sad han i det
ital. Parlament, og var lang Tid milanesisk
Municipalraad og senere Senator. Ved
Verdensudstillingen 1878 i Paris var han Præsident i
Kunstafdelingens internationale Dommerkomité.
M.’s Skr, der har skaffet ham et smukt Navn
i den ital. Litteratur, gaar i mange forsk.
Retninger: han var politisk Historiker og Publicist,
Biograf, litterær og Kunstkritiker, Digter og
Prosafortæller. Hans Essays, hvoriblandt
Enrico Heine ed il movimento letterario in
Germania (1857) er samlede i Studii di letteratura
e d’arte (1873), Studii di politica e di storia
(1875) og Saggi critici (2. Opl. 1883). Af hans
betydeligere Bøger kan for øvrigt nævnes L’idea
italiana attraverso i tempi (1850), »Deutschland
und die italienische Frage« (1859), I prodromi
della libertà moderna, L’arte a Parigi (2 Bd,
1879, ogsaa paa Fransk), Sui provvedimenti per
l’Africa (1887), A mes amis de France (1888),
Carlo Tenca e il pensiero civile (s. A.), Come
ta pensava il Dottor Lorenzi (1894),
Digtsamlingerne Sermoni (1880) og Sermoni e rime
(1884), nogle Saml. af Fortællinger og et
Arbejde om den satiriske Digtning: Storia e
fisiologia dell’arte di ridere (1900—02).
(E. G.). E. M-r.
Massari, Giuseppe, ital. Skribent og
Politiker, f. 1821 i Bari, d. 12. Maj 1884. Han
var 1848 med i den neapolitanske Opstand,
maatte siden begive sig til Toscana og derefter
til Piemont. I Turin redigerede han bl. a.
Rivista contemporanea. 1860 blev han Deputeret
og kom til at spille en fremtrædende Rolle i
Forsamlingen. Som fortjent Patriot begravedes
han paa Statens Bekostning. Skrifter: Lettere
politiche (1849), Il conte di Cavour; ricordi
biografici (1873; overs. paa Tysk), La vita ed il
regno di Vittorio Emanuele (2 Bd, 1878, senere
i fl. Udg.), Il generale Alfonso La Marmora
(1880). Desuden Udgaver af V. Gioberti’s
efterladte Værker og Breve og Cavour’s Taler.
(E. G.). E. M-r.
Massaroni (Mazaruni), vestlig Sideflod
til Essequibo i britisk Guyana, forener sig ved
sin Udmunding med den nordlige Sideflod
Cujuni. Her ligger Koloniens Strafanstalt.
N. H. J.
Massart [ma’sa.r], Lambert Joseph,
belg. Violinist (1811—92), Elev af Kreutzer, var
1843—90 Lærer i Violinspil ved Konservatoriet
i Paris. Bl. hans Elever er Wieniawiski og
Lotto.
S. L.
Massat [ma’sa], fr. By i de østlige
Pyrenæer, Dept Ariège, Arrond. St Girons, har et
smukt Klokketaarn! samt Uldspinderi; 3000
Indb. I Nærheden findes to mærkelige Huler, i
hvilke der er gjort forhistoriske Fund.
N. H. J.
Massaua (Massua, Massowah), Kystby
paa Vestkysten af det Røde Hav og hører fra
1885 til den ital. Koloni Erythræa, Den ligger
paa to smaa Koraløer og har en af de bedste
Havne ved det Røde Hav. (1915) 2650 Indb. i
den egl. Stad, men hele Samfundet regnes til
c. 10000. Befolkningen bestaar foruden af de
ital. Tjenestemænd og Handlende af Grækere,
Hinduer, Arabere, Abessiniere, Somalier o. a.
Fra en ubetydelig Havneby er den ved
Italienernes Virksomhed i kort Tid blevet en
halveuropæisk By med fl. anselige offentlige
Bygninger, mest opførte af Koral, og europ. og
arab. Købmandshuse. For øvrigt har Byen
Toldhus, Posthus, en Civil-, Handels- og en
Strafferet, fl. Elementarskoler, en kat. Kirke,
fr. Mission og 13 Moskeer. M. er Stabelplads for
Handelen mellem Abessinien paa den ene,
Europa og Indien paa den anden Side, men
Manglen paa gode Samfærdselsveje hæmmer
Udviklingen. Havnen, der dannes af Kanaler mellem
Øerne og Fastlandet, kan anløbes af Skibe paa
9 m Dybgaaende; 1917 besøgtes den af 1650
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
