Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Massaua - Masse (fys.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skibe med 29000 t. Da M. er et af Jordens
varmeste Steder og Klimaet meget usundt, er
Koloniens Regering fra 1900 forlagt til den inde i
Landet liggende By Asmara, hvortil der gaar
Jernbane fra M. — M. er Grækernes Saba;
1557 erobredes den af Tyrkerne, og 1866—85
var den ægyptisk.
C. A.
Masse, undertiden ogsaa kaldet træg M.,
i Fysikken en for hvert Legeme karakteristisk
Konstant, der angiver Størrelsen af Legemets
Træghed (Inerti).
Massebegrebet. At et Legeme har
Træghed vil sige, at der skal en Kraft til for at
ændre dets Bevægelse, altsaa ogsaa til at sætte
det i Bevægelse. Man kan let paavise, at et
Legeme har Træghed, ogsaa naar det er anbragt
saaledes, at der ikke virker Gnidningsmodstand
mod dets Bevægelse. Ophænger man saaledes et
tungt Legeme, f. Eks. et 10 Kilogramslod, frit i
en lang Snor, maa man for at give det en
kendelig Sidehastighed paavirke det med et
ret kraftigt Slag. Har man ved Siden af det
tunge Lod hængt et let, f. Eks. et 1/2
Kilogramslod, vil et Slag af samme Styrke give
dette en meget større Hastighed. Det tunge
Lod har altsaa den største Træghed., Af Forsøg
over Legemernes Bevægelse — først og enklest
af Galilei’s grundlæggende Forsøg over Faldet
paa Skraaplanet — fremgaar det, at en Krafts
Virksomhed paa et Legeme bestaar i, at den
stadig ændrer dets Hastighed, og at
Hastighedsændringen pr Tidsenhed, den saakaldte
Acceleration, for et givet Legeme er proportional
med den virkende Kraft. Man kan derfor med
Newton sætte Kraften lig med en Konstant
gange den Acceleration, som den meddeler
Legemet. Det er denne konstante Faktor, der
angiver Forholdet mellem Kraften og
Accelerationen og saaledes er et Maal for Legemets
Træghed, der kaldes Legemets træge Masse. Vi har
altsaa Ligningen: Kraft = Masse X
Acceleration.
Tager man to lige tunge Legemer — d. v. s.
to Legemer, der kan erstatte hinanden paa en
Vægtskaal —, ophænger dem i lige lange Snore,
fører dem lige langt ud til Siden og slipper
dem, saa finder man, at de to Legemer i deres
Pendulsvinger følges nøjagtig ad, uanset hvad
StofLegemerne er dannede af. (Det forudsættes
at Legemerne er smaa i Forholdt til
Snorelængden, saa at vi kan betragte
Ophængningerne som to lige lange matematiske Penduler).
Da de to Legemer er ens tunge, virker der
samme Kraft paa dem, da de desuden følges ad,
har de begge i hvert enkelt Øjeblik ens
Hastighed og derfor ens Acceleration, følgelig maa
deres træge Masser være ens. Det fremgaar
heraf, at naar to Legemer er lige tunge — har
samme »tunge Masse« — vil de uanset hvad
Stof de bestaar af, have samme træge M.
Ophænger man et dobbelt saa tungt Legeme i den
samme Snorelængde, forbliver Svingningstiden
uforandret. Paa dette Legeme virker dobbelt
saa store Kræfter, men det faar samme
Acceleration som før, følgelig maa dets træge M.
være dobbelt saa stor. Vi ser altsaa, at der er
fuldstændig Parallelitet mellem den Kraft,
hvormed Tyngden paa et bestemt Sted paavirker
Legemerne og Legemernes træge M. Denne Lov,
som er ækvivalent med den af Galilei fundne
Lov, at alle Legemer falder lige hurtigt, er
nøjagtig prøvet ved Pendulforsøg af Newton
og Bessel og er i den nyere Tid ved sindrige
og meget nøjagtige Forsøg af den ung. Fysiker
Eötvös (1890) bleven bekræftet som en Lov, fra
hvilken der ikke kan spores nogen Afvigelse.
Dette er af stor Bet., idet det medfører, at en
Sammenligning af Legemernes træge Masser,
som direkte skulde udføres ved
Bevægelsesforsøg, kan erstattes af en Sammenligning af deres
tunge Masser ved Hjælp af Vejning, altsaa et
Ligevægtsforsøg, der kan udføres med meget
større Nøjagtighed, ja som er næsten den
Maaling i hele Fysiken, der kan udføres med størst
Nøjagtighed, idet Fejlen kan gaa ned til en
Hundredmilliontedel af den maalte Størrelse.
Denne Nøjagtighed i Massebestemmelsen har
desuden medført, at man i det fysiske
Maalesystem har valgt Masseenheden som en primær
Enhed, der sammen med Enhederne for
Længde og Tid — ved hvilke jo
Accelerationsenheden fastlægges — bestemmer Kraftenheden
som en afledet Enhed, endskønt
Massebegrebet i Overensstemmelse med den ovenanførte
Udvikling egl. er afledet af Begreberne Kraft
og Acceleration.
Masseenheder. I det absolutte
Maalesystem, Centimeter-Gram-Sekund-Systemet, er
Masseenheden 1 g, som er defineret som 1/1000
af den internationale Prototype for
Kilogrammet, et Kilogramslod af Platiniridium, der
opbevares i det internationale Bureau for Maal og
Vægt i Sèvres. Ved Fastsættelsen af
Kilogramprototypen var det tilsigtet, at denne skulde
være lig Massen af een Kubikdecimeter Vand
ved dettes Vægtfyldemaksimum (c. 4° C.). Dette
er imidlertid ikke eksakt opnaaet; efter de
nyeste Undersøgelser fylder 1 kg Vand ved 4
C. 1,000028 Kubikdecimeter. Af den
internationale Prototype for Kilogrammet opbevarer de
Lande, der har tiltraadt den internationale
Meterkonvention, hver en Kopi, hvis Vægt i
Forhold til det internationale kg er bleven
nøjagtig undersøgt i det nævnte Bureau i
Sèvres. Med de nationtale Kilogramprototyper som
Grundlag justeres da Kilogrammerne i de
paagældende Lande. Et Lod, som paa en
Vægtskaal kan erstatte Kilogramprototypen, idet
Vejningen reduceres til lufttomt Rum, er et
kg. Foretages denne Sammenligning igen paa
et andet Sted af Jorden, er det en
Erfaringssag, at de to Lodder atter findes nøjagtig ens.
De to Lodder paavirkes altsaa overalt med ens
Kraft af Tyngdekraften, naar de begge befinder
sig paa samme Sted, men selve denne Kraft
varierer proportionalt med Faldaccelerationen.
At den forandrede Faldacceleration skyldes en
Forandring i Tyngdekraften paa Lodderne og
ikke en Forandring i Masse enhedens Træghed,
kunde godtgøres ved Maaling af Kraften ved
et af Stedet uafhængigt Kraftmaal, f. Eks. ved
en Fjedervægt. Et saadant direkte Forsøg kan
dog ikke gennemføres med nogen stor
Nøjagtighed. Derimod har man en meget nøjagtig
Kontrol i den Erfaring, at Skibskronometres
Gang er uafhængig af Breddegraden. Uroens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
