Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masse (fys.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svingningstid er betinget af Fjederkraften og
Uroens træge Masse og vil ændre sig, hvis
denne ændrede sig. I det hele taget er et
Logernes Masse — med de uvæsentlige Undtagelser,
der senere vil blive omtalt — en Størrelse, som
i Praksis kan betragtes som en absolut
Konstant.
I den tekniske Mekanik bruges en anden
Masseenhed end den ovf. omtalte, idet man gaar
ud, fra Længdeenheden 1 m, Tidsenheden 1 Sek.
og Kraftenheden 1 kg. Den sidstnævnte
Størrelse er den Kraft, hvormed Tyngden
paavirker den ovf. definerede M, 1 kg, naar denne
befinder sig paa 45° Br. Tænker vi os et
Kilogramlod faldende frit ved 45° Br., er det
paavirket af Kraften 1; det faar Faldaccelerationen
9,806 m/sek.2; for at tilfredsstille
Grundligningen: Kraft = Masse X Acceleration, maa man
altsaa tillægge det en Masse lig 1/9,806. I det
tekn. System har altsaa et Legeme Massen 1,
naar det vejer 9,806 kg.
Den alm. Massetiltrækning, M.’s
Konstans. Vi har ovf. omtalt, at et Legemes
M. er en Konstant uafhængig af Stedet. Selve
den Tyngdekraft, som var Grundlaget for
Massesammenligningen er iflg. den af Newton
opdagede almindelige Tiltrækning en Egenskab,
som er direkte knyttet til Legemernes M., idet
to Massedele vil tiltrække hinanden med en
Kraft, der er ligefrem proportional med
Produktet af Masserne og omvendt proportional
med Kvadratet paa deres indbyrdes Afstand.
Proportionalitetsfaktoren har i det absolute
Maalesystem Størrelsen 6,7 · 10—8, d. v. s.,
med en Kraft paa saa mange Dyn vil 1 g
tiltrække et andet g i Afstanden 1 cm. Imellem
Masser af alm. Størrelse vil Tiltrækningen derfor
være ganske forsvindende; at den kan bevirke
Tyngdekraften paa Jorden og de meget store
Kræfter, der skal til for at holde
Himmellegemerne i deres Baner, beror naturligvis paa
Jordens og Himmellegemernes uhyre M. Den
ovf. omtalte Ændring i Tyngdekraften med
Stedet paa Jordoverfladen forklares ved den
alm. Tiltrækningslov som en Følge af Jordens
Afvigelse fra Kugleformen i Forbindelse med
Jordrotationens Indvirkning og skyldes altsaa
ingen Ændring i Masseenhedens
Tiltrækningsevne. Den nøjagtige Opfyldelse af Kvadratloven
ved Planeternes Bevægelse omkr. Solen viser,
at de to Egenskaber ved Stoffet: træg M. og
tiltrækkende ell. tung M. er absolut parallele.
Nøjagtige Forsøg har vist, at et Legemes M.
ikke forandrer sig, naar Legemet undergaar
Temperaturændringer ell. Tilstandsændringer,
naar blot intet tages bort ell. føjes til det.
Særlig vigtig er det, at ogsaa kem. Ændringer lader
Legemernes M. uforandret, saaledes at to ell.
fl. Stoffer, der indgaar en kem. Forbindelse,
har samme Massesum før og efter
Forbindelsen. Denne Sætning om M.’s Konstans er en
af Grundpillerne i Kemien.
M.’s Afhængighed af Hastigheden,
M. og Energi. Ved de sidste Aartiers fysiske
Forskning er Massebegrebet bleven uddybet i
væsentlig Grad. Beg. hertil blev gjort ved den
teoretiske Opdagelse af, at et elektrisk ladet
Legeme har Inerti i Kraft af sin elektriske
Ladning (J. J. Thomson 1881). Tænker vi os et
ladet Legeme, der bevæger sig i et elektrisk
Felt under Paavirkning af den elektrostatiske
Feltkraft alene, saa vil det Arbejde, som det
elektriske Felt udfører under Bevægelsen dels
gaa til at frembringe alm. Bevægelsesenergi
1/2 mv2 Erg, hvor m er Legemets M. i g, v dets
Hastighed i cm/sek., men da Legemets
bevægede elektriske Ladning repræsenterer en
Strøm, vil Legemet som saadan tillige have en
elektrokinetisk Energi, der ogsaa maa være
frembragt ved Feltkraftens Arbejde. Den
sidstnævnte Energiform har sit Sæde i det af
Strømmen skabte Magnetfelt. Er Legemet en Kugle
med Radius r cm og Ladningen e i
elektrostatisk Maal, kan det teoretisk vises, at denne
Energi er lig1/3 e2/rc2 Erg, hvor c er Lysets
Hastighed, 3 · 1010 cm/sek. Det vil derfor være
som om Legemets træge M. er bleven forøget
med en Størrelse lig 2/3 e2/rc2 g. For en Kugle
af alm. Dimensioner vil denne Størrelse være
forsvindende selv ved de største Ladninger,
som vi er i Stand til at give den, men ved
Opdagelsen af det negative Elektricitetsatom,
Elektronen, fik man Kendskab til et Legeme, som
i Forhold til sin ringe M. havde en meget
betydelig Ladning, og det blev derfor straks
formodet, at denne M. maatte, i hvert Fald delvis,
skyldes dens Ladning. Denne Formodning
bekræftedes, idet det viste sig, at Elektronens M.
voksede med dens Hastighed, hvad der ud fra
de elektriske Grundlove kan beregnes at være
Tilfældet med den elektriske M. For at kunne
gennemføre Masseberegningen for større
Hastigheder maa man gøre Antagelser om
Elektronens Form og dens Ladnings Fordeling. Fuld
Tilslutning til Forsøgsresultaterne viste den
Lorentz’ske Elektron, som i Hviletilstanden er
en Kugle, men naar den er i Bevægelse er
forkortet i Bevægelsesretningen i samme Forhold,
som alle materielle Legemer vil være det iflg.
Relativitetsteorien. Over for Kraftpaavirkning
i Bevægelsens Retning vil Elektronen have en
M., den saakaldte Længde-M., lig mo/√(1—v2/c2)3; over
for Kræfter, der virker vinkelret paa
Bevægelsens Retning, vil dens M. — Tvær-M. —
derimod være lig √1—v2/c2, hvor v og c er henh.
Elektronens Hastighed og Lysets Hastighed, og
mo er Elektronens M. i hvilende Tilstand.
Elektronen viser altsaa to forsk. M., der dog for
Hastigheder, der er smaa i Forhold til
Lyshastigheden, meget nær er ens, men bliver
meget forsk. og begge relativt meget store,
naar Hastigheden nærmer sig Lyshastigheden.
For de hurtigste Elektroner i de radioaktive
Straaler har man maalt Hastigheder, som kun
er 1 % mindre end Lyshastigheden. Tvær-M.
af saadanne Elektroner er c. 7 Gange saa stor
som deres M. ved smaa Hastigheder og
Længde-M. er endog c. 350 Gange saa stor. Denne M.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
