Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masset, Nicolas Jean Jacques - Massetabel - Masseter - Masseveaux - Massevirkning - Massevirkningslov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paris-Konservatoriet, var i nogle Aar Violinist i
forskellige Teaterorkestre, blev Dirigent ved
Théâtre de Varietés og optraadte endelig som
Tenorsanger 1839 paa Opéra-comique i La Reine
d’un jour, som Adam havde skrevet for ham,
senere i »Den hvide Dame«, »Zampa« o. s. v.
1845 gik han til Italien, 1850 til Madrid, 1852
forlod han Scenen og var derefter 1853—87
Sanglærer ved Paris-Konservatoriet. Kristina
Nilsson er Elev af M.
S. L.
Massetabel kaldes i Skovbruget en
skematisk Oversigt over Vedmassen i de Afdelinger,
som hører til en Driftsklasse. I den simpleste
Form opføres Afdelingerne ligefrem i
Nummerorden; men oftest fordeles de til Aldersklasser,
og undertiden opfører man ikke blot
Afdelingens samlede Vedmasse, men tillige Vedmassen
for hver af de Træarter, som findes paa
Afdelingen.
C. V. P.
Masseter kaldes den mest overfladisk
beliggende af Tyggemusklerne (μασσαομαι:
tygger); den udspringer fra Kindbuen tæt foran
Øret og fæster sig paa Underkæben foran og
oven for Kæbevinklen. Den kan ses og føles,
nu ar man bider Tænderne sammen.
S. B.
Masseveaux [ma’svo] (Masmünster),
By i fr. Dept Haut Rhin. Den ligger smukt i
en af Vogesernes Dale, 405 m o. H., ved Doller
og Jernbanen Sewen—Sennheim. Den har
betydelig Fabrikation af Bomuld, Læder og
Mursten foruden Jernstøberier. Byen har rejst sig
om et i 8. Aarh. grundlagt Nonnekloster. N. f.
Byen ligger det 1170 m høje Rossberg.
3600 Indb.
N. H. J.
Massevirkning, se
Massevirkningslov.
Massevirkningslov er en matematisk
Formulering af den Iagttagelse, at
Ligevægten, der indstiller sig ved Blanding af to ell.
fl. Stoffer, som reagerer kem. med hverandre,
og Hastigheden, hvormed kem.
Reaktioner foregaar, ikke alene afhænger af Stoffernes
Art, men ogsaa af deres Mængde pr
Rumfangsenhed, d. v. s. af deres Koncentration.
M. blev matematisk udformet af Guldberg og
Waage i Aaret 1867.
Enhver kem. Proces bruger en vis Tid til sit
Forløb, men denne Tid kan for forsk. Processer
være yderst forsk., og for samme Proces
afhænger den af forsk. Faktorer som Temp.,
Koncentration og Tilstedeværelse af
Katalysatorer (se Katalyse og
Reaktionshastighed). Ved
Reaktionshastigheden forstaar man Stofmængden, der
omdannes pr Tidsenhed. M. giver os et Udtryk for
Reaktionshastighedens Forandring, naar de
reagerende Stoffers Koncentrationer forandres.
Tænker man sig en kem. Proces forløbende
mellem Stofferne A og B, saaledes at der
dannes ny Stoffer A’ og B’, kan man skrive denne
Proces i den kem. Ligning A + B = A’ + B’.
For at A og B skal reagere sammen, maa et
Molekyle A ramme sammen med et Molekyle
B, d. v. s. de maa være til Stede samtidig i et
lille Rum, hvis Tværsnit er af Størrelsesorden
som Molekylernes Virkningssfære. Hastigheden,
hvormed A og B reagerer sammen maa derfor
afhænge af det Antal Sammenstød, der
foregaar pr Tidsenhed. Sandsynligheden for at eet
Molekyle A findes i dette lille Rumelement maa
være proportionalt med det Antal Molekyler A,
der findes i Rumfangsenheden, altsaa med det
Antal Grammolekyler A, der findes pr l, d. v.
s. med Koncentrationen af A. Sandsynligheden
for at eet Molekyle B findes i et saadant lille
Rumelement maa paa samme Maade være
proportionalt med Koncentrationen af B.
Sandsynligheden for at baade eet Molekyle A og eet
Molekyle B findes samtidig i samme
Rumelement, d. v. s. at der sker Sammenstød,
maa da være proportionalt baade med
Koncentrationen af A og med Koncentrationen af B,
d. v. s. med Produktet af de to
Koncentrationer. Sandsynligheden for at to Begivenheder,
der hver har en vis Sandsynlighed for sig, skal
ske paa samme Tid er lig Produktet af de
enkelte Sandsynligheder.
Findes der nu i hver l af
Reaktionsblandingen a Grammolekyler A og b Grammolekyler B
er altsaa a Koncentrationen af A og b
Koncentrationen af B, maa Reaktionshastigheden for
Processen kunne skrives som h = k · a · b,
hvor h er Reaktionshastigheden, d. v. s. den
Mængde maalt i Grammolekyler A ell. B, der
omsættes pr Tidsenhed; k er en Konstant,
Hastighedskonstanten, der er
uafhængig af Stoffernes Koncentration, men
afhænger af Stoffernes Natur og Temperaturen.
Det fundne Udtryk for Reaktionshastigheden
gælder kun for den simple kem. Proces, hvor
to Molekyler reagerer sammen, eet Molekyle
A med eet Molekyle B. Tænker man sig en
Proces m A + n B = p A’ + q B’, hvor m
Molekyler A reagerer med n Molekyler B, faas
et Udtryk for Reaktionshastigheden ved lgn.
Overvejelse som ovf. For at Reaktionen skal
finde Sted, skal der samtidig ske Sammenstød
af m Molekyler A og n Molekyler B; men
Sandsynligheden for, at m Molekyler A samtidig skal
være til Stede i det omtalte lille Rumelement
maa være proportional med Koncentrationen af
A i m’te Potens, altsaa med am, idet som
allerede nævnt Sandsynligheden for, at fl.
Begivenheder, der hver for sig har en vis
Sandsynlighed, skal finde Sted samtidig, er bestemt
ved Produktet af Sandsynlighederne for hver
af de enkelte Begivenheder, altsaa her hvor
Sandsynligheden for den enkelte Begivenhed er
a, og m Begivenheder skal ske samtidig, faar
vi, at Sandsynligheden for Samtidighed er
a · a · a · a — — — (m Gange) = am. Paa
samme Maade ser vi, at Sandsynligheden for
at n Molekyler B er samtidig til Stede i eet
lille Rumelement er bn, hvor b er
Koncentrationen af B. Sandsynligheden for at baade
m Molekyler A og n Molekyler B er til Stede
i samme Rumelement, saaledes at de
reagerer sammen, maa være Produktet af de enkelte
Sandsynligheder og altsaa am · bn.
Reaktionshastigheden maa da være proportional med
denne Størrelse, og vi har da h=k·am·bn, hvor
k som før er Hastighedskonstanten. Det alm.
Udtryk for Reaktionshastigheden for en Proces
m A + n B + r C+ — — — = p A’ + q B’
+ s C’ + — — er da h = k · am · bn · cr ·
— — — — naar a, b, c — — — er de
reagerende Stoffers Koncentrationer i det givne
Øjeblik. Dette Udtryk kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
