Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 743 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Massevirkningslov - Massey, Gerald - Massey, William Ferguson - Massicot - Massijs, Quentin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reaktionshastighedens M.; her i er h ikke nogen
konstant Størrelse, idet de reagerende Stoffers
Koncentrationer aftager under Processen; h er
altsaa Koncentrationsformindskelsen for en
meget kort Tid, under hvilken man kan antage
at Koncentrationerne ikke ændrer sig
mærkeligt; man omskriver derfor Udtrykket for
Reaktionshastigheden til en Differentialligning af
Formen ÷ da/dt= k · a^m · bⁿ · c^r — —

Denne Differentialligning kan da ofte
integreres for de specielle Tilfælde (se
Reaktionshastighed).

Vi har betragtet en kem. Proces, der ensidig
forløber fra venstre til højre, hvor de Stoffer,
der reagerer, fuldstændig omdannes til andre
Stoffer; men en stor Part af de kem. Processer
forløber ikke til Ende, men indstiller sig paa
en Ligevægt, saaledes at Ligevægtsblandingen
baade indeholder Reaktionsprodukter og de
opr. sammenblandede Stoffer. Blander man f.
Eks. Stofferne A og B med hinanden, reagerer
de efter Ligningen mA+nB=pA’+qB’, men
kun til en vis Ligevægt, saaledes at
Reaktionsblandingen indeholder alle 4 Stoffer. Blander
vi paa den anden Side rent A’ og B’ med
hinanden, foregaar den modsatte Reaktion pA’+
qB’=mA+nB til en vis Ligevægt, hvor alle
4 Stoffer indeholdes i Reaktionsblandingen. De
to Processer kaldes da reciprokke
Processer. Processen kan altsaa bringes til at
forløbe baade i den ene og i den anden
Retning, indtil en vis Ligevægt. En saadan kemisk
Proces kaldes en reversibel Proces og
betegnes ved at sætte to modsat rettede Pile
i St f. Lighedstegnet mA+nB ⇄ pA’+qB’.
Foregaar Processen i et homogent System, d.
v. s. er enten alle de deltagende Stoffer
Luftarter ell. alle i opløst Tilstand, f. Eks. opløst i
Vand, er det muligt at finde et matematisk
Udtryk for Systemets Ligevægt. Ligevægten kan
ikke tænkes at være opstaaet ved, at de
reagerende Stoffer ophører med at virke, man
maa tænke sig, at den tilsyneladende Stilstand
fremkommer ved, at der i Tidsenheden omdannes
lige saa meget af Systemet mA+nB til
Systemet pA’+qB’, som der omdannes i modsat
Retning, men dette vil altsaa sige, at
Reaktionshastigheden for Processen mA+nB → pA’+qB’
i Ligevægtstilstanden maa være lige saa stor
som Reaktionshastigheden for Processen pA’+
qB’ → mA+nB. For den første Proces er
Reaktionshastigheden imidlertid h₁=k₁ a^m · bⁿ, hvor
a og b som tidligere er Koncentrationerne af
A og B; for den anden Proces er
Reaktionshastigheden h₂=k₂ · a’^p · b’^q, hvor a’ og b’ er
Koncentrationerne af A’ og B’; naar der er
indtraadt Ligevægt i Systemet, maa man altsaa
have h₁=h₂, d. v. s. k₁·a^m·bⁿ — k₂·a’^p’b’^q ell.
a’^p·b’^q/a^m·bⁿ = k₁/k₂ = k,
hvor k, der er Forholdet mellem
Hastighedskonstanterne, kaldes
Ligevægtskonstanten; den er konstant for en konstant Temp.,
men varierer, naar Temp. varierer. For en alm.
revercibel Proces mA+nB+rC+ — — — ⇄
pA’+qB’+sC’ faar man altsaa Udtrykket
a’^p·b’^q·e’^r — — / a^m·bⁿ·c — — = K.

Dette Udtryk kaldes i Alm. M.; det giver
altsaa, naar man kender Ligevægtskonstanten
K, hvorledes Koncentrationerne af de andre i
Processen deltagende Stoffer forandres, naar
man vilkaarligt forandrer et ell. fl. af de
reagerende Stoffers Koncentrationer. Saadanne
reversible Processer, for hvilke M. gælder, er
meget alm. i Kemien, saaledes den elektrolytiske
Dissociation, mange Dissociationer, der
optræder ved Ophedning, f. Eks. Vanddamps
Spaltning til Ilt og Brint ved Ophedning til
1500°—2500° og mange andre. M. har stor Bet. for
baade den teoretiske Kemi og for den kemiske
Teknik.
M. M-r.

Massey [’mäs_i], Gerald, eng. Digter og
Litteraturhistoriker (1828—1907), var af fattig
Familie og kom som 15-aarig til London for at
bryde sig en Bane der. Her studerede han
under stor Trang og gjorde sig tidlig kendt som
lyrisk Digter ved fl. Digtsamlinger, som: Poems
and Songs (1846), Voices of Freedom and
Lyrics of Love (1849), The Ballad of Babe
Christabel (1854). 1889 udgav han My Lyrical Life
(2 Bd), en Samling af tidligere Digte. Som
Litteraturhistoriker har han bidraget til den
store Litteratur om Shakespeare’s Sonetter
med sit Værk: Shakespeare’s Sonnets never
before interpreted (1866) og The Secret Drama
of Shakespeare’s Sonnets (1888).
(T. L.). I. O.

Massey [’mäs_i], William Ferguson,
nyzeelandsk Statsmand, f. i Irland 1856,
udvandrede 1870 til Nordøen, hvor han blev
Landmand. Under Ny Zeelands store
Reformperiode ved Aarhundredskiftet blev han Leder
for Oppositionen mod de Liberales, af
Arbejderne støttede Politik, og da denne havde
overlevet sig selv, kom han 1912 til Magten i
Spidsen for »Reformpartiet«. I sin Administration
og sit Lovarbejde bekæmpede han
Statssocialismens uheldlige Sider og de lovløse Strejker. For
et nært Forhold til det britiske Moderland var
han lige saa ivrig som sine liberale Forgængere.
Under Verdenskrigen omdannedes hans
Ministerium 1915 ved Optagelse af Liberale, men
1919 ophørte Koalitionen, og M. har siden atter
ledet en Partiregering, støttet paa Valgsejre
1919 og 1922. Han repræsenterede sin Stat i
Rigskabinettet og ved Fredsforhandlingerne,
hvor han fik skaffet den Andel i de tyske
Sydhavskolonier.
P. L. M.

Massicot [masi’ko], se Blyoxyd.

Massijs [’masæ^is] (Matsijs, Messijs,
Metsijs), Quentin (Quinten),
nederlandsk Maler, f. 1466 i Louvain, optaget som
Mester i Maler gildet der 1491, d. smst. 1530;
Historien om, at M. først arbejdede som Smed
og derefter gik over til Kunsten for at vinde en
Brud, er ikke afhjemlet; men den sengotiske
Smedejernsbrønd uden for Antwerpens Katedral
tilskrives M. M. udgik fra Louvain-Skolen
under Indflydelse af D. Bouts og Roger v. d.
Weyden. Hans første Madonnabilleder (nu i
Bryssel, Nürnberg) er gl.-flamske. Hans
Alterbilleder viser derimod den italieniserende
Retning. Hertil hører muligvis Alterværket i. S.
Salvador i Valladolid (1504), men i alt Fald
Anna-Alterbilledet (1508) fra Peterskirken i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>