- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
748

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masuccio da Salerno - Masudi - Masulipatam - Masurek - Masurer - Masuriske Søer - Masut - Maszmann, Hans Ferdinand - Mat - Mat (Søv.) - Matabele-Land - Matabeler - Matadi - Matador - Matagalpa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Alfonso af Kalabriens Hustru, Ippolita, Datter af
Francesco Sforza; dog er de til Dels temmelig
anstødelige i Indhold. I formel Henseende
viser M. sig som en Efterligner af Boccaccio,
hvem han dog ikke naar, skønt han kan være
ganske morsom. Den første Udg. er rig paa
Provinsialismer; i de senere blev Sproget
omformet efter det Toskanskes Regler, men i sin
Udgave af Il Novellino (saaledes er Samlingens
Titel) genindførte L. Settembrini (1874) de opr.
Læsemaaden Man har ogsaa en gl Udgave med
Træsnitillustrationer (1492). (Litt.: Landau,
»Beiträge z. Geschichte der it. Novelle« [1875]).
(E. G.). E. M-r.

Masudi [ma’su’udi], Abul-HassanAli,
arab. Forf. fra 10. Aarh.’s 1. Halvdel; han har
skrevet en omfangsrig Række Værker,
behandlende Historie og Geografi. Hans mest kendte
Arbejde er en Verdenshistorie med Titlen
»Murûdj-ed-dahab« (udg. af Barbier de
Meynard
med fr. Overs. under den ikke korrekt
gengivne Titel: Les prairies d’or). M. har en
meget behagelig Fremstilling og er til adskillige
Perioder en af vore bedste Kilder; men han
mangler baade genialt hist. Overblik og Kritik.
J. Ø.

Masulipatam (Matshlipatnam,
Fiskebyen), Havnestad paa Forindiens Østkyst,
Præsidentskabet Madras, Hovedstad i Distriktet
Kistna, ligger ved Mundingen af Kistnas
nordlige Hovedarm og har (1911) 42123 Indb., af
Nation Teluguer. Af Religion er Flertallet
Hinduer, 4784 Muhammedanere, 1038 Kristne. M.
bestaar af selve Byen Masulipatam og
Havnestaden Matshlibandar
(Fiskehavnen, alm. blot kaldet Bandar). Havnen er
saa tilsandet, at Skibene maa ankre 8 km fra
Byen og i Maanederne Oktbr—Decbr, naar
Vintermonsunen har sin største Styrke, slet ikke
kan anløbe. Handelen er derfor i Tilbagegang.
Der udføres Bomuldsvarer og Indigo.
Englænderne grundlagde deres første Faktori 1611 og
fik Herredømmet over Byen 1755.
M. V.

Masurek, se Mazurka.

Masurer, se Mazurer.

Masuriske Søer, en stor Samling større
og mindre Søer i det skovrige Landskab
Masuren i den sydlige Del af Østpreussen. De
største af Søerne, Spirding-, Löwentin- og
Mauer See er indbyrdes forbundne ved
Kanaler, der atter ved en 50 km lang, 2 m dyb
Kanal fra Mauer See til Allenburg ved Alle
staar i Forbindelse med Königsberg, ligesom
Kanaler sætter hele Omraadet i Forbindelse
med Narews Flodomraade. I Egnen omkring
Søerne udkæmpedes under Verdenskrigen et
Par store Slag.: 5.—15. Septbr 1914 og 7.—15.
Febr 1915 (Vinterslaget i Masuren); ved begge
Slag tilføjede de tyske Hære Russerne
fuldstændigt Nederlag. (Se Verdenskrigen).
N. H. J.

Masut, se Petroleum.

Maszmann [’masman], Hans Ferdinand,
tysk Skolemand og Forf. (1797—1874),
organiserede Turnundervisningen og var 1846—51 Prof.
i Filosofi i Berlin. Hans »Turnlieder« blev
populære. Heine lod sin Spot regne ned over ham.
(Litt.: Euler u. Hartstein, »H. F. M.«
[1897]).
C. B-s.

Mat (Maat), den ældre Form af Navnet
paa Ægypternes Gudinde for Sandhed og
Retfærdighed. I senere Tider udtaltes Ordet
rimeligvis Ma, Maa, Me e. l.
V. S.

Mat (Søv.), Udtryk for en underordnet
Medhjælper, f. Eks. Koks- ell. Bagersmat ɔ: de
Mænd, hvis Bestilling det er at hjælpe Kokken
og Bageren. I tidligere Tid benyttedes Ordet
ogsaa i Forbindelse med Betegnelsen for visse
Underofficersklasser: f. Eks. Baadsmandsmat, ɔ:
den Charge, der rangerede under Baadsmand.
C. B-H.

Matabele-Land, Landskab i Sydafrika,
Southern-Rhodesia, omfatter Landet mellem
Transvaals Nordgrænse og Sambesi-Floden og
er et frugtbart Savannelandskab med godt
Klima. Da det synes egnet til europ. Kolonisation
og har Rigdom paa Guld, blev det efter tapper
Modstand fra de herskende Matabelers Side
erobret af Chartered Company’s Tropper 1893. Paa
Grund af Kvægpest, og da de fleste Tropper
var dragne ud af Landet til Dr. Jameson’s
Indfald i Transvaal, udbrød der 1896 en farlig
Opstand, som det dog lykkedes Englænderne
at nedslaa. De fleste Europæere bor i
Buluvajo, der er Centrum for fl. Jernbanelinier,
dels mod S. til Kapstaden, dels mod N. til
Belgisk Kongo, mod Ø. til Salisbury og mod SØ.
til West-Nicholson. Arealet er c. 390000 km2
med 225000 Indb., hvoraf c. 10000 Hvide.
C. A.

Matabeler (Matebeler), sydafrikansk
Folkestamme, hørende til Bantu-Folkene, bebor
Landet mellem Sambesi-Floden og Transvaal.
M. nedstammer fra en Skare Zulu-Krigere, der
1822 under Anførsel af Høvdingen Mosilikatse
drog mod NV. og nedsatte sig i Landet mellem
Sambesi og Limpopo, hvor de undertvang de
opr. Indb. Her levede de udelukkende som
Krigere, sysselsatte med Røvertog mod deres
Naboer, hvis Børn bortførtes som Slaver.
Senere har de lagt sig efter Kvægavl. I Udseende
og Levevis ligner de ganske Kafferne, hvis
militære Inddeling de har bibeholdt. Efter
Mosilikatse’s Død fulgte 1870 Sønnen Lobengula,
berygtet for sin Grusomhed, hvorfor han 1893
kom i Kamp med Englænderne, der efter
tapper Modstand erobrede hans Land. Han døde
1894.
C. A.

Matadi, Distrikt og Station i Kongo-Staten,
ligger ved Nedrekongo, og herfra udgaar
Kongo-Jernbanen, som er anlagt for at omgaa de
talrige Vandfald mellem M. og Stanley-Pool.
C. A.

Matador (sp. »Dræber«, af lat. mactator,
Slagter), ved sp. Tyrefægtninger
Hovedkæmperen, der med Kaarde tilføjer Tyren Dødsstødet;
i L’hombre, Tarok etc. de tre højeste
Trumfkort saavel som ogsaa de lavere Trumfkort,
naar disse er til Stede i uafbrudt Række
sammen med hine; tillige Hovedpersonen ved et
Foretagende, fremragende Person paa sit
Omraade, særlig pekuniært (Pengematador).

Matagalpa, Dept i Republikken Nicaragua,
Mellemamerika, bestaar væsentligst af et c.
1000 m højt Plateau og har et Areal paa 21440
km2. Befolkningen er spansktalende, men af
næsten rent indiansk Blod. Der dyrkes Majs
o. a. Kornsorter, Sukkerrør, Tobak, Kaffe, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0768.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free