Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matagalpa - Matagorda - Mataja, Emilie - Matamata - Matamoros (se Agavetrævler) - Matamoros (By) - Matamoros (Tilnavn) - Matamoros, Manuel - Matamoros de Izucar - Matánzas - Matapan, Kap - Matar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
desuden drives der en betydelig Kvægavl og
Minedrift paa Guld og Sølv. Hovedstaden M.
havde (1920) 32271 Indb. mod c. 4000 i 1893.
N. H. J.
Matagorda, 1) Landsby i Staten Texas. U.
S. A., nær ved Colorado Rivers Udløb i
Matagorda Bay. En gl sp. By, som nu er et yndet
Sommeropholdssted. 500 Indb. 2) Langstrakt
Klitø, der begrænser S. Antonio Bay ved Staten
Texas Sydkyst.
N. H. J.
Mataja, Emilie, østerrigsk Forfatterinde
under Pseudonymet Emil Marriot, f. i
Wien 20. Novbr 1865. Hun er en meget yndet
og produktiv realistisk Romanforfatterinde,
der med Forkærlighed har behandlet sædelige
og religiøse Problemer i sine Bøger. Bl. disse
kan nævnes Romanerne »Familien Hertenberg«
(1882), »Caritas«, »Seine Gottheit«,
»Auferstehung«, »Heinz Henning«. Fremdeles har hun
udg. forsk. Novellesamlinger og Dramaet
»Gretes Glück«, der udkom 1897, s. A., som hun fik
Bauernfeld-Prisen. Hun er repræsenteret i
Ernst Brausewetter’s Samling »Meisternovellen
der Frauen«, I (1907).
C. B-s.
Matamata, se Sumpskildpadder.
Matamoros, se Agavetrævler.
Matamoros [-’mårås], By i det nordøstlige
Meksiko, Stat Tamaulipas, ligger 314 km NNØ.
f. Ciudad Victoria paa Sydbredden af
Grænsefloden Rio Grande del Norte 45 km fra dennes
Udmunding i den meksikanske Havbugt. C. 8000
Indbyggere. M. har Domkirke, Kollegium og 2
Teatre. M.’s Udhavn er Bagdad ved Rio
Grandes Munding, men p. Gr. a. Sandbanker i
Flodmundingen kan denne Havn kun besejles af
mindre Skibe. M. danner Handelscentret for
et stort frugtbart Distrikt og eksporterer
Huder, Uld og Fødemidler, men Byens Bet. for
udenlandsk Handel er blevet meget
formindsket ved Anlægget af de store Jernbaner.
N. H. J.
Matamoros [-’mårås] (sp.
»Maurerdræberen«), et Tilnavn til Spaniens Skytshelgen
Jakob. Navnet gik over paa en komisk Person i
den sp. Komedie, Pralhansen.
A. Th. J.
Matamoros [-’mårås], Manuel, sp.
evangelisk Lægprædikant, f. 8. Oktbr 1835 i Lepe, d.
31. Juli 1866. Efter sin Faders Ønske kom han
1850 paa Kadetskolen i Toledo, men
Militærlivet tiltalte ham ikke, og han forlod det. Under
et Besøg i Gibraltar blev han grebet af en
evangelisk Forkyndelse, traadte ud af den kat.
Kirke, i hvilken han var opdraget, cg begyndte
snart med ikke ringe Resultat at prædike, idet
han tillige traadte i Forbindelse med et Par
udenlandske Komiteer, der arbejdede paa at
bringe Evangeliet frem i Spanien. M. blev
imidlertid kastet i Fængsel, og trods mange
Anstrengelser, navnlig fra den evangeliske
Alliances Side, maatte han sidde 2 Aar i strengt
Fængsel. Han paadrog sig ved den Lejlighed
ogsaa Tæring. Endelig blev han og nogle
Lidelsesfæller 1863 frigivne, men med Forpligtelse
til at forlade Landet. M. opholdt sig forsk.
Steder i Udlandet, navnlig i Lausanne, hvor
han stadig arbejdede for Evangeliets Sag i
Spanien, og hvor adskillige unge Spaniere
opsøgte ham.
A. Th. J.
Matamoros de Izucar [-’mårås-ðæ-isu’kar],
By i det mellemste Meksiko, Stat Puebla,
ligger 55 km SSV. f. Puebla ved Jernbanen til
Puebla. 5000 Indb. M. ligger paa den
sydvestlige Skraaning af det meksikanske Plateau 1268
m o. H. og har Kulgruber.
N. H. J.
Matánzas [ma’tansas], 1) Prov. i det
nordvestlige Cuba. 7867 km2 med (1919) 312704 Indb.
(40 pr km2). 2) San Carlos de M.,
Hovedstad i ovenn. Prov., ligger 87 km Ø. f. Habana
i en vigtig Sukkeregn, (1919) 62638 Indb. Det er
en velbygget By, som ligger smukt ved M.
Bugten, der danner en god Havn. Kun for
Nordøstvinden er her ikke Læ. M. er forbundet
ved Jernbane med Habana, og desuden gaar
der herfra Baner mod S. og Ø. Bl.
Bygningerne maa særlig nævnes Teatro Esteban,
Casino Español og Regeringsbygningen. Den
industrielle Virksomhed indskrænker sig til
Brænderier og Jernstøberier, hvorimod Handelen,
der væsentlig drives med Nordamerika, er
betydelig og gør M. til Cubas næstvigtigste
Handelsby. Der udføres Sukker, Melasse, Rom,
Tobak, og der indføres Ris, Øl og Maskiner.
M. er anlagt 1693. I Nærheden af Byen findes
Drypstenshulerne ved Bellamar.
N. H. J.
Matapan, Kap, den sydligste Spids af den
gr. Halvø Morea. ligger paa 36° 23′ n. Br. og
22° 29′ ø. L. f. Grw.; i Oldtiden hed M. Tanaron
med By af s. N. og Poseidon-Helligdom.
N. H. J.
Matar (»Mødre«, ogsaa særlig »store Mødre,
Verdens Mødre«), i den indiske Religion
Betegnelse for kvindelige Guddomme, som har
været dyrkede fra ældgammel Tid, men hvis
Antal og Bet. synes overordentlig forøget i
nogle af dens nyeste Faser. Allerede i Ṛigveda
betegnes saaledes med dette Navn Natten og
Morgenrøden, Himlen og Jorden (hyppigere
Jorden alene), Vandene, Mælken, som blandes
i Soma’en, særlig »den store Moder« (mahī
mātā), som kommer ned med Regnen og
fremstilles under Billedet af en Ko, en Flod,
som Marut’ernes (vel ogsaa Indra’s) Moder, ell.
ligestilles med Aditi. Der omtales og paakaldes
desuden forsk. Gudinder (i Ṛigveda navnlig
Iḍā, Bhāratī og Sarasvatī; i Gṛihya-Ritualet
Sītā »Plovfuren«, samt Gudernes Hustruer:
Indrāṇi, Çarvāṇī, Bhavānī) uden at kaldes M.
Der kan saaledes ikke eftervises en Klasse
Guder med dette Navn i Ṛigveda; en saadan
Klasse træffes første Gang i en gl Jærtegnsbog
(se A. Weber i »Abhdl. d. Kön. Akad. d.
Wiss. zu Berlin«, 1858), hvor der foreskrives et
Offer til M. i Anledning af Blodregn o. a.
Jærtegn; der rettes en Henvendelse til
Apsaras’erne, og ved Offeret til M. fremsiges
visse efter M. benævnte Hymner. Der er Grund
til at antage, at Klassen M. virkelig for en Del
er konstitueret af de nævnte kvindelige
guddommelige Væsener, og der har øjensynlig
allerede været dem iblandt dem, som har haft
noget hekseagtigt og uhyggelig dæmonisk ved
sig, som fremtræder endnu tydeligere senere
hen. Et M.-Offer omtales endvidere ofte som
en særlig heldig Bestanddel af en Çrāddha
(Offer til afdøde Forfædre), og da ved
Çrāddha’en de 8 kvindelige Forfædre, som der
ofres til (Moder, Farmoder, etc.), ogsaa kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
