Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - matematiske Tegn - matematisk Geografi - matematisk-naturvidenskabelig Lærereksamen - mater - Matera - Mater dolorosa - materere - Materfamilias - Materiale - Materialforraad - Materialisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grækerne kun mener at kunne regne med
saadanne. Ved irrationale Tal tyer han til en geom.
Behandling. Hos Descartes findes et Tegnsprog,
der ligger vort meget nært, og hans Bogstaver
betegner baade rationale og irrationale Tal, dog
kun positive; denne sidste Indskrænkning er
fjernet i Hudde’s Tillæg til Descartes’
Geometri. Efter at man saaledes fuldstændig havde
faaet Øjet op for et Tegnsprogs Nødvendighed,
indførte man naturligvis, efterhaanden som der
opstod ny Operationer og Funktioner, m. T.
for disse.
Chr. C.
matematisk Geografi beskæftiger sig med
Jordens dobbelte Bevægelse omkr. Solen og sin
egen Akse, Jordens Form og Størrelse,
Stedsbestemmelser paa dens Overflade (Længde og
Bredde) samt den grafiske Fremstilling af
Overfladen (Kartografi). Hjælpevidenskaberne
er Matematik, Astronomi og Geodæsi.
C. A.
matematisk-naturvidenskabelig
Lærereksamen. Iflg. L. af 16. Juli 1920, jfr
Reglement af 25. Oktbr 1918 med Tillæg af 14. Febr
1919 og 23. Septbr 1921 har i Norge
Lærereksamen ved det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet to Grader: en lavere Grad,
Adjunkteksamen, der omfatter tre Fag, og
en højere Grad, Lektoreksamen, der
omfatter fire Fag, hvoraf eet studeres som
Hovedfag. Kandidaterne kan vælge deres
Fag blandt følgende 10: Matematik, Mekanik,
Fysik, Kemi, Astronomi, Geografi, Mineralogi
og Petrografi, hist. Geologi og Palæontologi,
Botanik, Zoologi med Fysiologi. Den, der har
bestaaet Adjunkteksamen ved dette Fakultet,
kaldes candidatus magisterii (cand. mag.); den,
der har bestaaet Lektoreksamen, kaldes
candidatus realium (cand. real.). For at ansættes
som Rektor ell. Lektor ved offentlig ell.
kommunal højere Almenskole kræves bestaaet
Lektoreksamen samt pædagogisk Eksamen; for at
ansættes som Adjunkt ved saadan Skole kræves
Adjunkteksamen samt pædagogisk Eksamen.
Wt. K.
mater (lat.), Moder.
Matera, By i det sydlige Italien, Prov.
Potenza, er et vigtigt Jernbaneknudepunkt, er
Sæde for en Ærkebiskop, har en Domkirke,
Stenbrud, Oliepresser og (1911) 17725 Indb.
C. A.
Mater dolorosa (lak: »Smertensmoder«), i
Billedkunsten Maria, i Smerte over Sønnen
Jesu Lidelser, fremstillet med eet ell. syv Sværd
(Maria’s syv Smerter, se Maria-Dage, S.
602) i Brystet. I videre Bet. betegner M. d.
ogsaa Jesu Moder i Afmagt ved Korsets Fod
ell. siddende med Kristi Lig i sine Arme (Pietà)
o. s. fr.
A. Hk.
materere (af Materie), forældet Lavsudtryk
for at arbejde paa Mesterstykket.
Materfamilias (lat. »Husmoder«) er i det
rom. Retssprog Betegnelsen for den Mandens
Husherremyndighed (Manus) underkastede
Hustru. I den ældste rom. Ret kendtes intet efter
jus civile fuldgyldigt Ægteskab uden Manus.
Ved Ægteskabets Stiftelse ud traadte Hustruen
af sin egen Slægt og indtraadte i Mandens
»agnatiske« Familie, d. v. s. var formelt — saavel
personligt som formueretligt — stillet som
Husets Børn. I Forholdet til sin Mand regnedes
hun for Husfaderens Datter (filiasfamilias loco).
Ligesom Børnene var hun underkastet
Husfaderens fulde, opr. formelt uindskrænkede
Husherremyndighed (jus vitæ et necis). Den
Formue, hun indbragte, tilfaldt som en Helhed
(per universitatem) Manden. Og hvad hun
erhvervede, erhvervede hun umiddelbart for
Manden. I Forholdet til sine Børn regnedes
hun for Børnenes Søster (sororis loco). Retlig
havde hun ingen Myndighed over Børnene.
Den patriarkalske Familie havde kun eet
Overhoved, Manden (pater familias). I det senere
saakaldte fri Ægteskab (matrimonium liberum),
Ægteskabet uden Manus, der efterhaanden helt
fortrængte det gl. Manus-Ægteskab,
benævnedes og var Hustruen kun uxor, ikke m.
Hustruen underkastedes ikke Mandens
Husherremyndighed og indtraadte følgelig ikke i
Mandens »agnatiske« Familie. Civilretligt (agnatisk)
stod hun uden for Mandens Hus og Slægt. De
Børn, hun fødte, hørte til hendes Mands
»agnatiske« Familie. Hun selv derimod vedblev at
tilhøre sin Faders Familie. Civilretligt var hun
saaledes ikke beslægtet med sine egne Børn.
C. W. W.
Materiale (lak), de til et Arbejde
nødvendige Stoffer og Hjælpemidler (Bygnings-,
Skrivemateriale); Raastof. — Stof til et
litterært Arbejde.
Materialforraad kaldes i Skovbruget den
samlede Vedmasse paa de Afdelinger, som
tilsammen udgør en Driftsklasse; man skelner
mellem det normale M. og det virkelige M.;
det første udregnes ved Hjælp af en
Tilvækstoversigt ɔ: under Forudsætning af, at
Driftsklassen indeholder lige saa mange
Arealenheder, som Omdriften har Aar (m), og at
enhver Alder fra 1 til m er repræsenteret ved
1 Bevoksning paa 1 Arealenhed; Oversigten
oplyser om Vedmasserne paa de Tidspunkter, da
der hugges ud i Bevoksningen; deraf udregner
man M. for den mellemliggende Aarrække som
en Differensrække mellem Vedmassen efter
Hugsten ved den ene Udhugning og Vedmassen
før Hugsten ved den flg. Størrelsen af det
virkelige M. findes ved, at man maaler
Vedmassen paa hver enkelt Afdeling og lægger dem
sammen. Ved Sammenligning mellem det
virkelige og det normale M. maa man omregne et af
dem, saa de kommer til at gælde for lige store
Arealer.
C. V. P.
Materialisation, Legemliggørelse af Aander,
antages af Spiritisterne at kunne foregaa i
Nærværelse af visse dertil særligt egnede Personer,
de saakaldte M.-Medier, der under Aandens
Fremtræden befinder sig i en bevidstløs Tilstand
(Trance). Om selve den Proces, hvorved
Aanden bliver legemlig, vides ikke meget, da den
ikke kan gøres til Genstand for direkte
Iagttagelse; skal M. lykkes, maa Mediet enten være
alene i Værelset, ell. ogsaa maa der i Beg. være
fuldstændigt mørkt i det Rum, hvor Mediet
opholder sig sammen med Seancedeltagerne.
Resultatet af M. er meget forsk.; undertiden
fremtræder Aanden kun som en i Mørket svagt
lysende Taagemasse, der synes at udgaa fra
Mediet, men herfra kan der finde en Udvikling
Sted til mere materielle, organiserede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
