Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Materialprøvning - Materialvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cementprøver maa Prøvelegemernes Støbning udføres
efter en til de mindste Detailler præciseret
Fremgangsmaade, hvis Prøvernes Resultater
skal kunne sammenlignes (se
Mørtelprøvning). Endnu vanskeligere bliver Sagen i
saadanne Tilfælde, hvor man har med en
Materialegenskab at gøre, der ikke uden videre
tillader at udtrykke Prøvens Resultat ved et
Tal, som f. Eks. Haardhed (s. d.),
Modstandsevne mod Slid o. l. Det er af disse Grunde af
stor Vigtighed, at der bliver fastslaaet
»Normer« for Udførelsen af de forsk. Prøver,
saaledes at det herved i alle Enkeltheder
bestemmes, hvorledes Prøverne skal udføres,
Prøvestykkerne tildannes o. s. v.; og saadanne
Normer bør helst have international Gyldighed, da
det med de højt udviklede Samfærdselsmidler
nutildags let kan hænde og hver Dag hænder,
at et Byggemateriale transporteres fra den ene
Side af Jordkloden for at anvendes i en
Bygning paa den anden Side. Det er en saadan
Ensartethed, der tilstræbes opnaaet gennem
Internationalt Materialprøvningsforbund (s. d.).
Nutildags anvendes M. i overmaade stor
Udstrækning; ved ethvert større Ingeniørarbejde
sikrer man sig, at Byggematerialerne svarer til
de foreskrevne Betingelser, Fabrikkerne
kontrolerer de Raaprodukter, de bearbejder, ell.
de færdige Artikler o. s. v.; disse rent
forretningsmæssige M. (Handelsprøver) udføres nu,
i alt Fald for de alm. anvendte Bygge- og
Brugsmaterialers Vedk., efter bestemte,
omhyggelig udarbejdede Metoder, der ad den
hurtigste og sikreste Vej fører netop til de
ønskede Oplysninger; men ved Siden af den Slags
Prøver drives der i Alm. ved de officielle
Prøve anstalter, naar Lejlighed gives, rent
videnskabelige Materialundersøgelser, hvorved
vort Kendskab til Materialerne efterhaanden
uddybes, og hvorved det bliver muligt med
større og større Nøjagtighed at kunne opstille
de Betingelser, der i hvert Tilfælde bør
fordres opfyldte, og angive de mest
hensigtsmæssige Prøvemetoder. Den videnskabelige og den
praktiske M. gaar saaledes Haand i Haand;
nu skiller de sig efterhaanden skarpere ud fra
hinanden (se Materialprøveanstalter).
Historie. Man er naturligvis ikke i Stand
til at angive noget bestemt Tidspunkt, fra
hvilket Materialundersøgelser ell. -prøver kan
dateres. Hvor der er blevet udført større
Byggearbejder, har der altid været anvendt i det
mindste rent ydre, praktiske Kendetegn paa de
anvendte Materialers Kvalitet.
Den første skriftlige Beretning om
Styrkeforsøg findes i Leonardo da Vinci’s Manuskript:
Codice atlantico, der er fra c. Aar 1500. Galilei
(1564—1642) beskæftigede sig indgaaende med
Styrkeproblemer, men mest spekulativt uden at
udføre egl. M.; han udregnede bl. a., at en i
den ene Ende indspændt Bjælke, der var
belastet med en Enkeltkraft i den anden, skulde
have et parabolsk Længdesnit, for at
Brudsikkerheden kunde blive ens i alle Tværsnit. Den
næste Skribent paa dette Omraade var Galilei’s
Elev, den fr. Arkitekt François Blondel. Den
første, der har udført egl. M., synes at være
Danskeren Poul Würtz (1612—76), der tidligt
gik i sv. Krigstjeneste og var med i
Trediveaarskrigen og senere en kort Tid var dansk
Feltmarskal; et Brev fra François Blondel.
skrevet 1657 til Poul Würtz, viser, at F. B.
var meget interesseret i P. W.’s Forsøg, der
bl. a. havde afkræftet Rigtigheden af Galilei’s
ovf. omtalte Bjælkeberegning. Brevet findes i
François Blondel’s Afhandlinger (Mémoires de
l’Académie royale des sciences 1666—99, T. 5,
Paris 1729) og er saa vidt vides den første trykte
Beretning om) M. Réaumur (1683—1757) synes
at have været den første, der i
Leveringsbetingelser for Materialer foreskrev bestemte
Talværdier, som skulde naas ved Prøvningen.
Musschenbroek (1692—1761) anvendte
Prøvestykker, tildannede i bestemte Former, og
udførte en Mængde Forsøg, navnlig med Træ.
Med Forbigaaelse af en stor Mængde
Eksperimentatorer, som baade forbedrede de anvendte
Metoder og Apparater og ved deres
Forsøgsresultater bidrog til et nærmere Kendskab til
Materialegenskaberne, skal her kun nævnes
nogle af de mest fremragende: Rondelet
(1734—1829), Navier (1785—1836), Vicat
(1786—1861), Hodgkinson (1789—1861),
Kirkaldy [Hovedværk 1862]. Med
Bauschinger (1834—93) begynder et nyt Afsnit
i Materialprøvningens Historie. Han fik 1871
oprettet Prøveanstalten ved den tekn. Højskole
i München (se
Materialprøveanstalter), og Resultaterne af hans mange
banebrydende Arbejder er nedlagt i hans
»Mittheilungen aus dem mech.-techn. Laboratorium der k.
techn. Hochschule, München«, hvilke ligeledes
har tjent som Mønster for mange Laboratoriers
»Meddelelser«. Foruden ved dette direkte
Arbejde i Materialprøvningens Tjeneste har
Bauschinger ogsaa navnlig gjort sig fortjent ved
at have givet Stødet til, at et Samarbejde er
kommet i Gang paa dette Omraade; det var
nemlig paa hans Opfordring, at den første
Materialprøvekongres traadte sammen i
München 1884, og paa den og de flg. (Dresden 1886,
Berlin 1890, Wien 1893, Zürich 1895) er der
blevet udført et stort Arbejde i Retning af
Indførelse af ensartede Prøvemetoder. Paa
Kongressen i Zürich stiftedes »Internationalt
Materialprøvningsforbund« (s. d.), og de siden
afholdte Kongresser har været besøgte af
Repræsentanter for de fleste af Jordens
Kulturlande. (Litt.: Martens, »Handbuch der
Materialienkunde für den Maschinenbau«, I
[Berlin 1898]; Wawrziniok, »Handb. des
Materialprüfungswesens« [Berlin 1908]; J. B.
Johnson, The materials of Construction [2.
Udg., New York 1898]; Unwin, The testing
of materials of Construction [Lond. 1888];
Batson & Hyde, Mechanical testing [Lond. 1922];
Rapport de la Commission des méthodes d’essai
des matériaux de Construction [Paris 1895];
Hannover, »Materialprøvningens Udvikling
i Norden« [Kbhvn 1909]; Suenson,
»Byggematerialer« [2. Udg., Kbhvn 1920];
»Meddelelserne« fra Prøveanstalterne i München,
Zürich, Berlin, Watertown, Kbhvn m. fl.).
(A. O-d.). E. Su.
Materialvandring. Herved forstaas den
Bevægelse ell. Flytning af Sten, Grus, Sand og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
