Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Materialvandring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ler, der som Følge af Vandets Bevægelse,
Strøm og Bølgeslag, finder Sted i Vandløb,
Søer og Have. I Vandløb og i smalle Farvande,
der forbinder Vandomraader med vekslende
Vandstande, hidrører M. hovedsagelig fra
Vandets strømmende Bevægelse, til Dels i
Forbindelse med stigende Vandstand. Ved stærk
Vandtilførsel som. Følge af Regnskyl ell. ved
Tøbrud vil der tilføres Vandløbet Jord- og
Grusmateriale o. l., der sammen med, hvad der
eventuelt bortskæres af Bunden og Bredderne
af Strømmen, transporteres ned ad Vandløbet,
idet de finere Partikler holder sig op slemmede
i Vandet, medens de grovere Sand, Grus og
Smaasten flyttes, glidende ell. rullende hen ad
Bunden. Hvor Vandløbets Leje bliver bredere
og dybere, aftager Strømhastigheden, og her
vil der kunne foregaa en Aflejring af det
transporterede Materiale; dette finder navnlig
Sted i Udmundingen i Søer og Have, og her
dannes da, alt efter Forholdene, et større ell.
mindre Delta, ell., hvis der er fremtrædende
Tidevande, en undersøisk Barre noget uden for
Mundingen. Af saadanne Dannelser af større
Bet. her i Landet kan nævnes Skernaa-Deltaet
i Ringkøbing Fjord, Graadybsbarren i
Vesterhavet ud for Graadyb, Farvandet mellem Fanø
og Skallingen, Barren ud for Thyborøn Kanal
ved Hals o. fl. a. St.
I Havet skyldes M. Strøm og Bølgeslag i
Forening. Paa de større Dybder, hvortil
Bølgepaavirkningen ikke naar, flyttes det paa Bunden
aflejrede fine Materiale af Strømme, naar
saadanne forefindes, f. Eks. Tidevandsstrømme.
Ogsaa ved Kyster, hvor der er fremherskende
Tidevand, saaledes paa Jyllands Vestkyst S. f.
Blaavandshuk, spiller Strømmen i Forening
med Bølgeslaget en vigtig Rolle, men ved de
øvrige danske Kyster skyldes M. i langt
overvejende Grad Bølgeslaget. De relativt svage
Kyststrømme har som Regel, navnlig for det
grovere Materiales Vedk., kun ringe Bet.
Betingelsen for, at der langs en Kyst finder
M. Sted, er, at Materialet er af saa løs og mere
ell. mindre smaakornet Konsistens, at det
nogenlunde let rives ud af sin naturlige Aflejring.
Det er derfor navnlig sandede, til Dels lerede
Kyster med ell. uden Sten, der afgiver Stof til
M. Ogsaa Kridt og Kalk, dog kun i mindre
Grad, er udsat for Havets Angreb. Dernæst
afhænger M. ogsaa af Bølgeslaget paa Kysten,
hvad der i alt væsentligt vil sige det samme
som af Vindstyrken, Vindhyppigheden og,
Vindens Retning i Forhold til Kystlinien. Materialet
oprodes og holdes i Bevægelse af Bølgen og
skubbes i en Siksaklinie ned langs Kysten, idet
det alt efter Forholdene suppleres med stadig
nyt tilkommende Materiale ell. aflejres, f. Eks.
hvor Forholdene har skabt Læ for Bølgeslaget,
saaledes i Bugter, inden for Havnemoler e. l.,
ligesom Materialet, naar Vinden svinger, kan
føres tilbage i modsat Retning langs Kysten.
Meget ofte vil M. dog fortrinsvis foregaa i en
bestemt Retning. Det er ofte uhyre Masser af
Sten, Grus og Sand, der paa stærkt udsatte
Kyster, saaledes paa Jyllands Vestkyst, kan
aflejre sig ell. blive bortskaaret, blot paa et
enkelt Døgn mange Tusinde Kubikmetre.
Gennem Thyborøn Kanal føres der saaledes aarlig
af det langs Kysten N. f. Kanalen vandrende
Materiale henved 1 Mill. m3 Sand ind i
Limfjorden (Nissum Bredning), hvor det aflejres og
danner de uhyre »Fjordgrunde«, der stadig
vokser indefter. M. foraarsager saaledes en
uafbrudt Flytning af Kystmateriale, snart
Bortskæring, snart Aflejring, og nærmere Kendskab til
dette Forhold er af overordentlig stor Bet.,
hvad enten det gælder Sikring af Kysten mod
Bortskæring, Havne- og Moleanlæg, Bygning af
Diger, ell. Opretholdelse af Udløb for Kanaler
ell. Vandløb paa aabne Kyster.
Det egl. Danmark (Færøerne og Grønland
ikke medregnet) har i Forhold til sit Areal,
38340 km2, en maget betydelig Kystlængde, c.
7000 km, ell. henved 10 Gange saa lang som
Omkredsen af en Cirkel med samme Areal. Da
Kyststrækningerne, naar der ses bort fra den
bornholmske Granitklippe, der praktisk talt er
uforgængelig, gennemgaaende bestaar af Sand
og Ler og saaledes kun lidet modstandsdygtige
over for Havets Angreb, der tilmed — saaledes
paa Jyllands Vestkyst — kan være usædvanlig
haardt, spiller M. her i Landet en stor Rolle,
idet den uophørlig indvirker paa Landets ydre
Omrids og paa Dybdeforholdene ud for
Kysterne.
Paa Jyllands Vestkyst fra et Sted i
Nærheden af Vorupør og S. efter bestemmes M.,
hvad angaar Retning og Styrkning, i
overvejende Grad af de meget stærke nordvestlige Vinde.
Herfra og videre N. paa, op til Grenen giver
den norske Kyst saa meget Læ, at de
sydvestlige Vinde i overvejende Grad bliver de
bestemmende. Følgen er, at Kystmaterialet paa
denne Kyststrækning vandrer mod N., medens
M. paa den førstnævnte Strækning foregaar mod
S., saaledes at der altsaa i Nærheden af
Vorupør findes et Skillepunkt, hvorfra Materialet
vandrer ud til begge Sider. De for den
nordlige Del af Vestkysten saa karakteristiske
fremspringende Punkter, Hanstholm, Bulbjerg,
Hirtshals, er dannede af et relativt
modstandsdygtigt Materiale, Kalk og stenet Ler paa den
i øvrigt sandede Kyst, og mellem disse
Knudepunkter former Sandkysten sig som Kædelinier,
ophængt i Punkterne. Kystens Endepunkt,
»Grenen«, der bestaar af løst aflejret Sand,
befinder sig, saaledes som Undersøgelser har
vist, i en stadig svingende Bevægelse; i en vis
Periode aflejrer der sig Sand paa
Skagerrak-Siden, samtidig med at der sker Bortskæring
paa Kattegat-Siden, i en anden Periode er
Forholdet det modsatte. Følgen er, som det vil
forstaas, en Svingning mellem Ø. og V.;
Svingningens Midtpunkt ligger c. 7 km S. f. Grenen
(omtr. ved Højen Fyr), og Svingningsperioden
udgør 20—30 Aar. Anlægget af Skagen Havn
har dog bragt nogen Forstyrrelse herind.
Paa Sjællands Nordkyst, hvor der foregaar
en livlig M., gaar Kystmaterialet, drevet frem
af Nordvestvinden, hovedsagelig i østlig
Retning. Dette giver sig tydelig til Kende ved de
mægtige Sandaflejringer paa Vestsiden af
saavel Gilleleje som Hornbæk Havn. Ogsaa paa
anden Maade kan man danne sig en
Forestilling om M.’s Retning. Saaledes vil Sandrevlerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
