Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matthæusevangeliet - Matto Grosso - Mattoon - Mattra - Matura - Matura-Diamant - Maturin - Maturin, Charles Robert - Maturitet - Matuta - Matutine - Matzen, Henning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres
Stad«, idet man i dette Vers, som mangler i
Parallellen hos Lukas, finder en Henvisning til
Jerusalems Erobring, der altsaa fra
Evangelistens Standpunkt maa høre Fortiden til. Med
em Affattelse i Aarene 70—90 vilde ogsaa en
Vending, som »indtil den Dag i Dag« (27, 8;
28, 15) passe bedst. (Litt.: Kommentarer: paa
Dansk af L. W. Schat Petersen [2. Opl.
ved Fr. Torm, 1915]; paa Tysk af H. J.
Holtzmann [3. Opl. 1901], J. Wellhausen
[1904], Erich Klostermann [i
Lietzmann’s »Handbuch«, 1909]; B. Weiss [10.
Opl. af Meyer’s »Kommentar«, 1910] og Th.
Zahn [4. Opl. 1922]; paa Engelsk af W. C.
Allen [3. Opl. 1912], A. H. Mc. Neile [1915]
og A. Plummer [1915]; paa Fransk af M. J.
Lagrange [1923]; forsk. enkelte Spørgsmaal
behandler A. Harnack, »Sprüche und
Reden Jesu« [1907]; Th. Soiron, »Die Logia
Jesu« [1916]; K. L. Schmidt, »Der Rahmen
der Geschichte Jesu« [1919] og O. Procksch,
»Petrus und Johannes« [1920]).
H. M.
Matto Grosso [’matu-’grosu], »den tætte
Skov«, en af de bras. Stater. Den grænser mod
N. til Staterne Amazonas og Parà, mod Ø. til
Goyaz, mod S. til São Paulo, Parana af
Paraguay og mod V. til Bolivia. Fra N. til S.
strækker den sig over 17 Breddegrader
(7° 30′—24° 10′ s. Br.) ell. lige saa langt som fra Kbhvn
til Messina. Dens Areal er ikke mindre end
1400000 km2, et Omraade saa stort som
Tyskland, Frankrig og England tilsammen. Men M.
G. hører til Jordens tyndest befolkede Egne;
1920 var der 274000 Indfb. ell. 2 Mennesker pr
10 km2. Landet er for største Delen lidet kendt;
dog synes Overfladen at danne et
Sandstensplateau paa 4—500 m’s Højde.
Vegetationsformen er den saakaldte Campos: Græssletter med
tueformet Bevoksning, aabne Busk- og
Kratskove, der i Lavningerne og langs Floderne
gaar over til vantrevne Skove (Cerrados), hvis
Træer med deres forvredne Grene og sprukne
Bark, der skyldes Græsbrande, minder om gl.
Frugttræer. Et stort sammenhængende
Skovomraade, der opr. gav Staten Navn, findes i
Paraguays og Guapores Kildeomraade. Fra det
store centrale Plateau flyder talrige Floder
mod N. og S. Langs Østgrænsen gaar Araguaya
i nordlig og Parana i sydlig Retning, langs
Vestgrænsen Guaporé mod N. og Paraguay mod
S. Den nordlige Del af Landet gennemstrømmes
af Xingu og Tapajoz med deres talrige Bifloder.
Til Trods for disse og en Del andre Floder lider
Landet dog Mangel paa Vand, og i den tørre
Tid er mange Flodsenge saa godt som uden
Vand. Herfra maa undtages de lave sydlige
Egne i Paraguays Flodomraade; disse Egne
omfatter store sumpede Strækninger, som
oversvømmes ved hver Regntid. Skønt M. G. helt
tilhører Tropezonen, er Klimaet paa Grund af
den store Udstrækning fra N. til S. en Del
forskelligt, dog altid varmt. Som Eks. kan anføres
Cuyabå (15° 36′ n. Br., 56° 71′ v. L.); denne
By, der ligger 225 m o. H., har en
Gennemsnitstemp. for den varmeste Maaned (Oktbr) paa
27,1°, og for den koldeste (Juni) paa 23,3°.
Blæser den skarpe Pampero fra SV., synker
Termometret til 12—14°, men stiger ved
Nordenvinde til langt over 30°. Flodlavningerne
er usunde Opholdssteder, men Campos roses
for sit sunde Klima.
Planteverdenen yder en Mængde værdifulde
Handelsartikler som Ipecacuanha, Maté,
Indigo, Sassaparille og Vanille, og dog bliver de kun
indsamlede af Indianerne, og alene den første
Artikel udføres. M. G.’s Dyreverden er en
Steppefauna, men ved sine Former meget forsk.
fra den gl. Verdens. Flokke af Hjorte og
Agerhøns, Bæltedyr og Myreslugere, Emuer og
Seriema’er, der i Lighed med Sekretæren i Afrika
udrydder Slangerne, forekommer alm., og selv
Jaguaren er ikke sjælden. Den store
Mineralrigdom: Guld og Diamanter, Jern, Kobber og
Salpeter, bliver kun lidet udnyttet. Af stor Bet.
er dog Porfyren i de nordlige Dele af M. G.,
som, saafremt den er tilgængelig nær ved
Vandvejene, anvendes som Bygningssten i Amazonas
Byer. Befolkningen bestaar mest af Indianere,
Negere og Blandinger. Kvægavl er den mest
alm. Næringsvej. Det vigtigste
Udførelsesprodukt er Kvæg, men dertil kommer Herva Maté,
Huder, Medicinalplanter og lidt Guld. M. H. t.
Handelen er M. G. Nr 9 bl. de bras. Stater.
Agerbrug af nogen Bet. drives kun ved øvre
Guaporé og Paraguay, men dækker langtfra
Landets Behov. Forbindelsen med Omverdenen
besørges af Dampere paa Paraguay og São
Laurenco indtil Cuyabà, der nu er Landets
Hovedstad. Den tidligere Hovedstad M. G. (Villa
Bella) ved Guaporé er siden Guldgrubedriftens
Ophør i Tilbagegang og tæller knap 1000 Indb.
Dens usunde Klima og den deraf flg.
Sumpfeber har ogsaa bidraget hertil. (Litt.: H.
Schüler, »Brasilien« [Stuttgart, Berlin 1919];
B. Brandt, »Kulturgeographie von Brasilien«
[Stuttgart 1922]).
N. H. J.
Mattoon [mä’tu.n], By i Staten Illinois, U.
S. A., SØ. f. Springfield. Jernbaneværksteder,
Kornhandel. (1920) 13449 Indb.
N. H. J.
Mattra, se Mathura.
Matura, Havneby paa Sydkysten af Ceylon,
20000 Indb., ved Nivella Gangas Munding,
udfører Kokosnødder, Kanel og ædle Stene, der
forekommer i Omegnen. Paa Opdagelsestiden
var den et af Midtpunkterne for
Krydderihandelen.
M. V.
Matura-Diamant, Handelsnavn paa
Ædelstenen Hyacint, se Zirkon.
Maturin, By i Venezuela i Sydamerika, i
den tidligere Stat Bermudez, ligger ved den
sejlbare Guarapiche S. f. de caribiske
Kystbjerge. 40 km længere nede ved Floden ligger
dens Havneby Caño Colorado ved Golfo
de Paria, over hvilken M. fører en livlig
Handel med Øen Trinidad; M. har 5000 Indb.
N. H. J.
Maturin [’mätjurin], Charles Robert,
eng. Forf. (1782—1824). Han er nu bedst kendt
ved sine Romaner i Mrs Radcliffe’s og Monk
Lewis’ Stil: The Fatal Revenge (1807), The
Milesian Chief (1812) og først og fremmest
Melmoth the Wanderer (1820), der overgaar
sine Forbilleder i Uhygge.
I. O.
Maturitet (lat.), Modenhed.
Matuta, se Mater Matuta.
Matutine (lat.), den katolske Morgenmesse.
Matzen, Henning, dansk Retslærd og
Politiker, f. 28. Decbr 1840 i Rebbjergskov, Satrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
