Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maupassant, Henri René Albert Guy de - Maupeou, René Charles de og René Nicolas Charles Augustin de - Maura y Montaner, Antonio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produktion, der hurtig gjorde ham europæisk
berømt som det nuværende Frankrigs mest
galliske, mest livsfrodige og mest umiddelbare
Fortællergeni, der i lige Linie synes at stamme
fra de middelalderlige Fabliaux med Rabelais,
Lafontaine, Voltaire og Prévost som yngre
Aner. M. er Frankrigs ægteste og reneste
Realist; kemisk fri for alle Fordomme, alle
Illusioner og alle Tendenser lader han kun det
bragede Liv ustandselig rinde forbi sine skarpe
og stærke Øjne og griber en Mængde
Mennesketyper i Flugten, som de, smaalig« og
spidsborgerlige, plumpe og sanselige, jager efter fysiske
og materielle Instinkter; han ynder at
fremstille, hvorledes de inderste Naturdrifter bryder
gennem al Optugtelse og i et tragisk ell. komisk
Sammenstød af Tilfældigheder udlader sig i
nøgen Egoisme. Aldrig synes han selv ironisk,
det er Begivenhedernes, selve
Kendsgerningernes Ironi, han evner at lade springe frem, i sin
altid korte og klare Fortællekunst, der ikke
virker udpenslet, fin ell. dyb, men kun
summarisk fast og virkelig. Foruden den nævnte
Digtsamling er M.’s Produktion flg.: La maison
Tellier (1881, Noveller), Mademoiselle Fifi (1882,
Noveller; paa Dansk: »Noveletter«, overs. af N.
J. Berendsen, 1883), Contes de la bécasse (1883),
Une vie (1883; paa Dansk: »Et Menneskeliv«,
overs. af Jul. Schiøtt, 1883), Clair de lune (1883;
paa Dansk: »I Maaneskin og andre Noveller«,
1886), Au soleil (1884, Rejsebilleder fra Algérie
og Sahara), Les sœurs Rondoli (1884, Noveller),
Miss Harriet (1884, Noveller), Bel-Ami (1885;
paa Dansk »Smukke-Ven«, overs. af Oscar
Madsen, 1898), Yvette (1885, Noveller), Contes
du jour et de la nuit (1885), Contes et nouvelles
(1885), La petite Roque (1886, Noveller),
Monsieur Parent (1886, Noveller), Toine (1886),
Contes choisis (1886), Mont-Oriol (1887, Roman),
Le Horla (1887, Noveller), Pierre et Jean (1888,
paa Dansk: »Peter og Hans«, overs. af Knud
Ipsen, 1888), Sur l’eau (1888, Stemningsbilleder
fra Forfatterens Udflugter til Søs), Le rosier
de Mme Husson (1888, Noveller), La main gauche
(1889, Noveller), Fort comme la mort (1889,
Roman), L’inutile beauté (1890, Noveller), Notre
cœur (1890, Roman, »Vort Hjerte«, overs. af
Carl Nutzhorn Kjersmeier 1911), La vie
errante (1890, Rejsebilleder), Musotte (1891,
Skuespil i 3 Akter, forfattet med Jacques Normand;
ogsaa opført i Kbhvn; overs. af Johs. Marer
1891), La paix du ménage (1893, 2 Akter, spillet
paa Théâtre français). Under Forfatterens
ustandselige Produktionstrang synes hans Liv
at brænde stærkt og feberhastig til Ende. Hans
Natur, der fra først af var saa ganske
udadvendt, saftig og frodig, næsten brutal, synes at
bøje sig indefter, hans Livsbegær slaar ind. I
Slutn. af 1880’erne dukker ved Tanken paa
Alderdom og Død et sjælfuldt Tungsind
stærkere og stærkere frem i hans Bøger, der
fordyber sig i Gransken af Sjæl og Hjerte; navnlig
Romanerne Fort comme la mort og Notre cœur
præges af en gribende og følsom Sjælsfinhed,
som hans forrige Bøger næppe lod ane. Marven
i hans stærke Konstitution var brugt; i Beg. af
1892 fik han et Anfald af Hjernesygdom; for at
undgaa Vanviddet gjorde han et mislykket
Forsøg paa Selvmord, hans Helbred nedbrødes,
og Døden kom som en Befrielse. M.’s Ry er
efter hans Død stadig vokset i Frankrig og i
Udlandet. I Pare Monceau i Paris rejstes ham
et Monument af Verlet. Efter hans Død udkom
Le père Milon (1898), Le colporteur (1900) og
Dimanches d’un bourgeois (1900). Œuvres
complètes (illustreret) udkom i 29 Bd 1900—04 og
1907—10. Loulou Lassen har paa Dansk overs.
hans »Samlede Værker« i 28 Bd (1903—12, 7
Bd Romaner, 20 Bd Noveller og 1 Bd Skuespil).
Bel-Ami er dramatiseret af Nozière, La petite
Roque af André de Lorde. (Litt.: R.
Doumic, Écrivains d’aujourdhui; Georg
Brandes, Samlede Skrifter, VII; A. Lombroso,
Souvenirs sur M. [1905]; Maynial, La vie et
l’œuvre d. M. [1906]).
S. Ms.
Maupeou [mo’pu], I) René Charles de,
fr. Embedsmand, (1688—1775). Han blev 1710
Medlem af det parisiske Parlament, hvis første
Præsident han siden var 1743—57. Under de
Stridigheder, Parlamentet i denne Tid havde
med Kronen, viste han en forsigtig
Behændighed, saa at han blev ved at staa sig vel med
Regeringen; 1768 blev han Kansler, men han
trak sig Dagen efter tilbage til Fordel for sin
Søn.
2) René Nicolas Charles Augustin
de, fr. Politiker, foreg.’s Søn, f. 25. Febr 1714,
d. 29. Juli 1792. Allerede 19 Aar gl blev han
ved Faderens Indflydelse Medlem af
Paris-Parlamentet. Han hjalp med Dygtighed
Faderen under Parlamentets Strid med Regeringen,
og 1763 opnaaede han at blive Forsamlingens
første Præsident. 1768 fulgte han Faderen som
Kansler, og han blev fra nu af en af de ledende
Politikere. Han førte i denne Egenskab fra
1770 en hvas Kamp mod Parlamentet, som han
vilde berøve den sidste Rest af Uafhængighed.
Da dette satte sig til Modværge, blev et stort
Antal af Medlemmerne forviste til Provinsen,
Parlamentet faktisk opløst. Ogsaa de andre
Parlamenter omformedes, og efter nogen Modstand
faldt de til Føje; kun Parlamenterne i Paris
og Rouen holdt ud. Ved Ludvig XV’s Død tabte
imidlertid M. sin Indflydelse, da den ny Konge
foretrak en Udsoning med Parlamenterne. M.
trak sig da tilbage til Privatlivet. Han har udg.
en Collection d’édits depuis déc. 1770 jusqu à
déc. 1771 [1772]. (Litt.: Journal historique de
la Revolution opérée par M. de M. [7 Bd, Paris
1777] og Jules Flammermont, Le
Chancelier M. [Paris 1883]).
P. M.
Maura y Montaner, Antonio, spansk
Politiker, f. 1843, vandt Anseelse som Jurist,
var Decbr 1902—Juli 1903 Indenrigsminister i
Kabinettet Silvela, Konseilspræsident
Decbr 1903—Oktbr 1904 og atter Jan. 1907—Oktbr 1909.
Hans Fasthed og praktiske Evne udmærkede
ham blandt alle hans Fæller; skønt
konservativ og virksom for Opretholdelsen af Ordenen
og af Rigets militære Anseelse arbejdede han
for en gennemigribende Udvikling af
Skolevæsenet og det stedlige Selvstyre, og i Kirkekampen
var han Mellemstandpunkternes Mand. Han
reddede 1909 Landet under de seperatistiske og
anarkistiske Uroligheder; men den Harme, der
hjemme og ude var vakt mod ham p. Gr. a. den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
