Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maura y Montaner, Antonio - Maurandia - Maurangerfjord - Maure - Maurel, Victor - Maurepas, Jean Frédéric Phélippeaux - Maurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
summariske Rettergang over Anarkisten Ferrer,
medførte hans Fald. Hans Brugbarhed har dog
i hans høje Alder Gang paa Gang bragt ham
til Magten som Leder af Koalitioner under
vanskelige Forhold: Marts—Novbr 1918, April—Juli
1919 og Juli 1921—Marts 1922. Men hans Forsøg
paa at paavirke Rigsdagsvalgene ved Hjælp af
den civile Magt viste sig nu forældede, og paa
den anden Side kunde han ikke samvirke med
det stedse fordringsfuldere Militær.
P. L. M.
Maurandia [ma^u-] Ort. (Lophospermum [Don]
A. Gray), Slægt af Maskeblomstrede, Urter, der
klatrer ved Hjælp af Bladstilkene; Bladene er
haandribbede. Blomsterne, der udgaar
enkeltvis fra Bladenes Hjørner, er store og prægtig
farvede; Kronen har et langt Rør, en 2-læbet
Krave med omtr. lige store Lapper. 6 Arter i
Mejico. M. semperflorens Ort. og M. Barclayana
Lindl., med forholdsvis smaa, røde ell. violette
Blomster, M. scandens (Don) Gray, med store,
oftest røde Blomster, o. fl. a. dyrkes som
Prydplanter.
A. M.
Kultur: M. saas i Juni—Juli, og Planterne
overvintres i smaa Potter i Koldhus, til de om
Foraaret kan udplantes ved Espalier,
Balkoner o. l. St. De kan ogsaa holdes i Koldhus
til Beklædning af Vinduesposter o. l., og af de
overvintrede Planter kan der da tages
Stiklinger til Fornyelse af Plantebestanden.
P. F.
Maurangerfjord [ma^u-] i Kvinherrad i
Søndhordland, Hordaland Fylke, gaar fra Ænes ved
Hardangerfjorden — ell. rettere den Del af
samme, der benævnes Sildefjorden — i
nordøstlig Retning c. 9 km ind i Landet, hvorpaa
den deler sig i to Arme, af hvilke
Nordpollen i omtr. 4 km’s Længde fortsætter mod N.
indtil Gaarden Flatebø, medens
Østerpollen i mere østlig Retning gaar ind til den
omtr. 3 km indenfor liggende Gaard Gjerde.
M. maa, særlig for den indre Dels
Vedkommende, regnes bl. Hardangers vakreste
Fjordpartier, tæt omgivet som den er af en Rk. høje
og stejle Fjelde, over hvilke man fl. St. faar et
Glimt af Folgefonnen og dens udskydende
Partier.
(P. N.). M. H.
Maure, se Snærre.
Maurel [må’ræl], Victor, fr. Operasanger,
f. i Marseille 17. Juni 1848, Elev af
Paris-Konservatoriet, debuterede 1868 som Nevers i
»Hugenotterne«, var 1869 engageret i Milano,
ledede en kort Tid Théâtre italien i Paris og
optraadte derefter paa forsk. Operascener i
Paris, London og Amerika i de store
Barytonpartier (Telramund, Wilh. Tell, Hamlet,
Hollænderen o. s. fr.); 1887 kreerede han i Milano
Jago i Verdi’s »Othello«, 1893 hans Falstaff.
1901 forsøgte M. sig i det reciterende Skuespil
paa Théâtre des Capucines i Paris sammen
med den danske Skuespillerinde Charlotte
Wiehe-Berény, men opgav efter en enkelt
Optræden Forsøget, for atter at vende tilbage til
sit egl. Felt, Operaen. Sine forsk. Afh. om
dram. og mus. Emner (bl. a. om
Iscenesættelsen af »Othello« og »Don Juan«, om
Sangundervisning o. s. v.) har M. samlet i Dix Ans de
Carrière (1898).
S. L.
Maurepas [mor’pa], Jean Frédéric
Phélippeaux, fr. Minister, f. 1701, d. 21.
Septbr 1781. Behændig og uden Skrupler
lykkedes det ham, der var Søn af en
Embedsmand, at naa frem til at blive Marineminister
allerede 1723; han gjorde nogle Forsøg paa at
forbedre Flaaden, men fik især Bet. ved sin
Indflydelse paa Udenrigspolitikken, hvor han
var ivrig Talsmand for Deltagelsen i den
østerr. Arvefølgekrig. Nogle Epigrammer mod
Madame de Pompadour bragte ham i Unaade,
men ved Ludvig XVI’s Tronbestigelse 1774 blev
han Førsteminister. Han bidrog til Turgot’s
Udnævnelse til Minister; men da denne
begyndte sin store Reformvirksomhed, vendte M. sig
mod ham og opnaaede støttet af Hoffet at faa
ham styrtet 1776. Derefter overdrog han
Finansernes Ledelse til Necker, men ogsaa dennes
Reformforsøg forfærdede ham, saa han satte sin
Indflydelse ind paa at styrte ham, hvilket
ogsaa lykkedes i Maj 1781. Nogle Maaneder efter
døde M. Hans Indflydelse havde været
betydelig, men lidet heldig.
P. M.
Maurer (lat. Mauri) kaldtes af Romerne de
Folk, der i Oldtiden beboede Marokko, som
efter dem kaldtes Mauretanien. Ordet M. har
Romerne maaske faaet fra Punerne i
Karthago. Fra Romerne kom Ordet til andre Folk,
der optog det lat. Sprog, bl. a. til Spanierne.
Da Araberne i 7. Aarh. gjorde sig til Herrer
over hele Nordafrika, og da de 711 landede i
Spanien og indtog hele Landet, benævnedes
ogsaa de i Spanien M. ell., som det der udtaltes,
Moros (hvoraf vort »Morer«). Helt urigtigt var
det ikke; Araberne kom til Spanien fra
Marokko, og de var ikke alle ægte Arabere, men
mange af de Muhamedanere, som indtog
Spanien, var Blandinger, Efterkommere af
Arabere og Urbefolkningen i Nordafrika,
Berberne. M. blev det alm. Navn paa Spaniens
muhamedanske Herrer; man taler om maurisk
Eygningskunst, mauriske Skoler, maurisk
Videnskabelighed. M. i Spanien var nemlig
ingenlunde alle raa og vilde Krigere; de havde Sans
for Videnskab og Kunst, og de stod i mange
Henseender i aandelig Udvikling og Dannelse
over den kristne Befolkning i Europas øvrige
Lande. M., ell. som man efter den sp. Udtale
gerne kalder dem, Morerne, fik snart megen
Anseelse i Europa, og Kristne gik ofte til
Spanien til M. for at faa Undervisning i deres
Skoler. Man vidste i Europa, at M. var komne fra
Afrika, og derfor blev M. en Betegnelse
for alle Beboere af Afrika, ogsaa for Negre.
Efter at M. i Aarhundreder havde hersket
over Spanien, begyndte de Kristne omsider at
afryste Aaget og stifte egne kristne Riger, der
efterhaanden udvidede sig saa stærkt, at M.
kun havde en mindre Del, Riget Granada,
tilbage, og selv dette faldt 1492. Da de Kristne
snart undertrykte deres muhamedanske
Undersaatter, gik en Del af dem til Afrika. Men
mange blev tilbage, og for at faa blidere Kaar
gik de udvortes over til Kristendommen. Disse
M. ell. Moriscos, som de kaldes i Spanien, blev
dog stadig behandlede haardt, hvad der førte
til en Opstand mod Filip II (1568—70), efter
hvis Undertrykkelse 200000 M. udvandrede til
Nordafrika. Under Filip III 1609 udvandrede
atter endog 500000 efter et Oprør. En Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
