Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mauritius- og Lazarus-Orden - Mauritius-Orkaner - Mauritiuspalme - Maurokordatos - Maurolico, Francesco - Mauromichalis - Maurras, Charles - Maurs - Maurus - Maury, Jean Sifrein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med ny Statutter. 5 Klasser: Ridderstorkors,
Storofficerer, Kommandører, Officerer og
Riddere. Ordenstegn: hvidt Kors med Arme i
Kløver bladsform, i hvds Hjørner der atter
findes Kors (med grønne Arme). Grønt Baand.
Mauritius-Orkaner er blevet et Fællesnavn
for de orkanagtige Storme, der hjemsøger den
sydlige Del af det ind. Ocean; de opstaar ved
Sunda-Øerne og drager over det ind. Ocean
hen imod Mauritius, bøjer af i sydlig Retning
og fortsætter mod SØ. I det hele taget er det
ind. Ocean hyppig hjemsøgt af Orkaner
(Cykloner), oftest i Oktbr—Maj; M. optræder
navnlig i Febr og Marts.
(W. J-n). H.-P.
Mauritiuspalme, se Mauritia.
Maurokordatos, Navn paa en gr.
Fanariotslægt. Alexander M. (1636—1709) studerede
Lægevidenskaben i Italien og blev 1661 Lærer
ved en nystiftet Højskole i Fanar, senere
Livlæge hos den tyrkiske Sultan (et videnskabeligt
Værk fra 1664 udgaves paany 1870) og 1673 p.
Gr. a. sine omfattende Sprogkundskaber
Portens Stordragoman, Tolk. Som saadan øvede
han i en Menneskealder stor Indflydelse paa
Underhandlingerne med de fremmede Magter,
særlig 1698—99 ved Fredslutningen i Carlowitz.
Ogsaa indlagde han sig stor Fortjeneste ved
at vække den nationale Aand hos sine
Landsmænd, fremme Oplysningen iblandt dem og
værge deres Ret, bl. a. hævde deres Krav paa
den hellige Grav imod Latinerne. To Sønner og
to Sønnesønner blev Hospodarer i de rum.
Lande; den ene af disse maatte 1787 flygte til
Rusland og fik her Fyrstetitel. Hans Sønnesøn,
Fyrst Alexander M., f. 15. Febr. 1791 i
Konstantinopel, d. 18. Aug. 1865, blev 1817
Sekretær hos en Morbroder, der var Hospodar i
Valachiet, og fulgte ham næste Aar til Italien;
blev tidlig knyttet til Hetæriet og drog efter
Frihedskrigens Udbrud i Sommeren 1821 til
Grækenland, hvor han kort efter ordnede det
styrende Raad i Vestgrækenland. I Beg. af
1822 førte han Forsædet i Nationalforsamlingen
og udsendte dens Uafhængighedserklæring, samt
blev derefter Formand for den foreløbige
Regering. Han havde stor Fortjeneste af Landets
Styrelse og af Forsvarets Ledelse, særlig i
Missolonghi 1822—23, men havde mange
Vanskeligheder med de selvraadige Høvdinger.
Hans Tog til Epirus mislykkedes helt, og
Forsvaret af Øen Sfakteria 1825 havde ikke bedre
Held. Dog var han vedblivende Medlem af
Nationalforsamlingen og 1825—26 Statssekretær.
Som Leder for det eng. og konstitutionelle Parti
stod han i skarp Modsætning til den
russisksindede Oapodistrias; var 1832—34
Finansminister og derefter Sendemand i München og
London. 1841 kaldtes han tilbage og blev
Førsteminister, dog kun for en kort Tid, da han ikke
kunde formaa Kong Otto til at antage frisindede
Forslag. Efter Septemberrevolutionen 1843 blev
han Formand i Nationalforsamlingen, var
Marts—Aug. 1844 paa ny Førsteminister og derefter
Fører for Oppositionen, indtil han 1850 blev
Sendemand i Paris. Herfra kaldtes han hjem i
Maj 1854 for at overtage Statsstyrelsen under
Forviklingerne med Vestmagterne indtil Oktbr
1855. Efter Kong Ottos Fjernelse 1862 valgtes
han til Nationalforsamlingen og tog virksom
Del i Underhandlingerne om Kong Georgs Valg.
Var senere næsten helt blind.
E. E.
Maurolico [mau’råliko], Francesco, ital.
i Matematiker, f. i Messina 1494, d. 1575. M., der
1521 optoges i den gejstlige Stand, besad
ualmindelig omfattende Kundskaber og har samlet
en formelig videnskabelig Encyklopædi, men
meget af, hvad han har skrevet, er aldrig
blevet trykt. Han har gjort sig fortjent ved sine
lat. Overs. af gr. Matematikere, af hvilke nogle
er samlede i Sphærica (1558), medens andre, f.
Eks. Overs. af Archimedes, først er
oftentliggjort længe efter M.’s Død. Hans Syslen med
de gl. fremkaldte en selvstændig mat.
Produktion af ham, særlig vedrørende Keglesnittene,
som findes i Opuscula mathematica (1575); nogle
ikke tidligere publicerede Skr af M. blev 1876
udgivne i Rom af F. Napoli.
Chr. C.
Mauromichalis [-’ka-], Navn paa en gr.
Høvdingslægt bl. Mainoterne. Georg var disses
Hovedanfører ved Opstanden 1770. Petros, f.
1775, d. 29. Jan. 1848, var siden 1812 Bei for
Mainoterne (kaldtes ogsaa Petro Bei) og tog
fremragende Del i den gr. Frihedskamp lige
fra dennes Beg. (i denne faldt efterhaanden 49
Medlemmer af Slægten). 1821 var han Formand
for Moreas Senat, ɔ: den første foreløbige
Styrelse, og 1823 for Nationalforsamlingen, og fik
1824 Forsædet i det udøvende Raad. Han var
senere en afgjort Modstander af Præsident
Oapodistrias og blev Decbr 1830 tillige med fl.
Slægtninge kastet i Fængsel. Til Hævn herfor
dræbte hans Broder Konstantin og hans Søn
Georg 9. Oktbr 1831 Præsidenten, da han gik
til Kirke i Nauplia, men maatte begge bøde
derfor med Livet; den første blev straks
hugget ned, og den anden skudt efter Dom. Petros
blev først løsladt et halvt Aar efter og var
senere en trofast Tilhænger af Kong Otto. Hans
Søn Anastasios tog ogsaa Del i
Frihedskrigen, blev General og var fl. Gange
Krigsminister under Kong Otto, samt paa ny
1862—63; døde 1870.
E. E.
Maurras, Charles, fransk Forfatter, f. i
Martigues 1868, har mest givet sig af med
Politik og Litteraturkritik og bl. a. udg. Jean
Moréas (1891), Le chemin de paradis. Mythes
et fabliaux (1895), Trois idées politiques:
Chateaubriand, Michelet, Sainte-Beuve (1898, ny
Udg. 1912), Anthinea. D’Athènes à Florence
(1901, 5. Udg. 1912), Les amants de Venise.
George Sand et Musset (1902), Petits ménages
romanesques (1906), Enquete sur la monarchie
1900—09 (5. Opl. 1913), La République
Française devant l’Europe (ny Udg. 1914) o. fl.
S. Ms.
Maurs [må.r], By i det fr. Auvergne, Dep.
Cantal med Rester af et gl. Benediktinerkloster;
Svineavl og Handel med Skinker; 2800 Indb.
N. H. J.
Maurus, Benedikt af Nurcia’s
Yndlingsdiscipel, Søn af den rom. Patricier Equitius. 542
lader en Tradition ham anlægge
Benediktinerklosteret Glanfeuil i Frankrig (i Saint Maar sur
Loire).
L. M.
Maury [må’ri], Jean Sifrein, fransk
Kardinal og Statsmand, f. 26. Juni 1746 i
Valréas i Venaissin, d. 11. Maj 1817. Efter sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
