Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maury, Jean Sifrein - Maury, Juan Maria - Maury, Louis Ferdinand Alfred - Maury, Matthew Fontaine - Maurya - Mauser, Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gejstlige Uddannelse kom han til Paris, hver
han i en Alder af 20 Aar vakte Opsigt ved en
Mindetale over Dauphinen og en Lovtale over
Kong Stanislaus af Polen. Senere steg hans
Berømmelse, og han fik forsk. høje Stillinger i
Kirken, bl. a. holdt han Advents- og
Fasteprædikenerne i Versailles. 1784 holdt han en Lovtale
over den hellige Vincenz, og denne Tale
skildredes som et storslaaet oratorisk Kunstværk i
formel Henseende. Han maatte endog gentage
Talen, for at Kongen kunde faa den at høre.
1785 blev han Medlem af Akademiet. Under
Revolutionen blev han Medlem af
Nationalkonventet og forsvarede her de monarkiske
Institutioner, men da Konventet opløste sig, maatte
M. forlade Frankrig. Paven indbød ham til Rom,
og han tog mod Indbydelsen. 1791 blev han
Kardinal, og han deltog nu i forsk. vigtige
politiske Forhandlinger, men Napoleon forviste
ham fra Rom. M. slog imidlertid om, og det
lykkedes ham at vinde Napoleons Gunst,
saaledes at han endog 1810 blev Ærkebiskop i
Paris. Paven vilde imidlertid ikke stadfæste
Udnævnelsen, og M. gik nu helt over til
Napoleon og blev hans haandgangne Mand under
Forhandlingerne med Pius VII 1813. Ved
Napoleons Fald faldt da ogsaa M., han maatte
endogsaa senere sidde 6 Maaneder i Fængsel i
Rom og mistede alle sine gejstlige Værdigheder.
Bl. hans Værker kan nævnes: Essai sur
l’éloquence de la chaire (1777) og Oeuvres choisies
du Cardinal J. S. M. (5 Bd, Paris 1827). (Litt.:
Louis Sifrein Maury, Vie du Cardinal
J. S. M. [Paris 1827]; M. Poujoulat, Le
card. M., sa vie et ses œuvres [Paris 1S45];
Hergenröther, »Cardinal M.« [Würzburg
1878]; M. Ricard, Correspondance
diplomatique et Mémoires inédits du Card. M.
1792—1817 [2 Bd, Paris og Lille 1891]).
A. Th. J.
Maury [’ma^uri], Juan Maria, sp. Digter
og Oversætter, f. 1772 i Malaga, d. 1845 i Paris.
Han var en mere end alm. litterært dannet
Spanier, som godt kendte baade den fr., den
eng. og den ital. Litteratur. Hans bedste
Arbejde, om end ikke straks skattet efter
Fortjeneste, er L’Espagne poétique (Paris
1826—27), en Samling noget fri, men dog vellykkede
Oversættelser paa Fransk af sp. Digte, mest fra
17. og 18. Aarh., samt Folkesange. Af originale
Digterværker har M. navnlig frembragt et
romantisk Epos, Esvero y Almedora (1840), med
Emne fra den sp. Middelalder og Paavirkning
af Ariosto; desuden i sine yngre Aar et
patriotisk Heltedigt, La agresión britanica, og nogle
mindre Digte. En Del af hans Arbejder er
optagne i 23. og 67. Bd af Rivadeneyra’s
Biblioteca de autores españoles.
E. G.
Maury [må’ri], Louis Ferdinand
Alfred, fr. Oldgransker, f. 23. Marts 1817 i
Meaux, d. 12. Febr 1892 i Paris, var 1844—57
Underbibliotekar ved Instituttet og blev 1860
Bibliotekar i Tuilerierne. Han gik her Napoleon
III til Haande ved Udarbejdelsen af dennes
Værk om Julius Cæsar og udnævntes til
Belønning til Prof. i Historie og Moral ved Collège
de France 1862 og 1868 tillige Generaldirektør
for Rigsarkivet. Som saadan lykkedes det ham
at bevare de store videnskabelige Skatte, dette
indeholder, for en truende Ødelæggelse fra
Kommunardernes Side, hvorefter han vedblev
at forestaa det til 1888. M. har udgivet mange
Skr og Afhandlinger, mest af religionshistorisk
Indhold, bl. a. La magie et l’astrologie dans
l’antiquité et au moyen-âge (1860, 4 Udg., 1877);
Histoire des religions de la Grèce antique (3
Bd, 1857—60), Croyances et légendes de
l’antiquité (1862, 2. Udg. 1865); Essai sur les
légendes pieuses du moyen-âge (1843), La terre et
l’homme (1856, 5. Udg. 1891), Les forêts de la
Gaule et de l’ancienne France (1867), Le
sommeil et les rêves (1861, 4. Udg. 1877), Rapport
sur les progrès de l’archéologie en France
(1867) o. s. v. M. var en varm Ven af
forhistoriske Studier og fulgte med Opmærksomhed de
nordiske Oldgranskeres Arbejder. Da Worsaae’s
»Afbildninger« udkom 1854, gjorde M. straks
sine Landsmænd opmærksom derpaa, ved i
Revue Archéologique fra Dansk at oversætte
Worsaae’s korte indledende Bemærkninger til
Sten-, Bronze- og Jernalderen. (Litt.:
Wallon, Vie de A. M. i Comptes rendus de l’Acad.
des Inscr. [1894]).
V. S.
Maury [’måri], Matthew Fontaine, amer.
Hydrograf (1806—73), var først Søofficer, men
maatte efter at være blevet delvis lam som
Følge af et Ulykkestilfælde tage sin Afsked
1839. 1841 blev han Leder af Søkortarkivet, ud
af hvilket under hans Ledelse voksede U. S.
Naval Observatory and the Hydrographic
Office. Han maa i det hele betegnes som
Hydrografiens Grundlægger. Ved at uddele en Mængde
udmærket tilrettelagte Skibsdagbøger til
Skibsførere indsamlede han et meget stort
hydrografisk Materiale, hvis Bearbejdelse viste
Nødvendigheden af ny internationale Aftaler og
saaledes førte til en vigtig Kongres i Bryssel 1853.
I Borgerkrigen fulgte han Sydstaterne og
flygtede efter denne til England, var nogen Tid i
Meksiko i Kejser Maximilian’s Tjeneste, men
kom efter Amnestien hjem og blev 1868 Prof.
i Meteorologi ved Militærskolen i Virginia. Han
har skrevet en Mængde betydelige Værker,
saaledes Wind-and current-charts (1845, 8. Opl.
1859), Hovedværket The physical geography of
the sea (1856, talrige senere Opl.) samt
Nautical monographs (1859—61).
H. M. H.
Maurya, et ind. Dynasti i Pātaliputra,
ca. 315—178 f. Kr. (ell. efter en anden
Beregning 321—183). Dets Stifter er
Candragupta (Sandrocottus), som synes at have ledet
Indernes Opstand mod Alexander den Stores
Satraper og derefter, tilskyndet af Brahmanen
Cānakya, styrtede Nanda-Dynastiet og selv
bemægtigede sig Tronen. En Mængde Sagn og
Legender knytter sig til Candragiupta’s Navn;
han synes at have været af Çūdra-Kasten;
Navnet M. synes egl. at have været Navnet paa et
lille Folk i Himalaja, hvorfra han maa antages
at stamme. Efter Candragupta er Dynastiets
berømteste Konge Açoka. M. afløstes af
Çunga-Dynastiet i Biḍiçā (det nuv. Bhīlsā). —
(Litt.: Lassen, »Ind. Alterth.« II, 196, ff.;
V. A. Smith, The early History of India
[Oxford 1904]).
(S. S.) D. A.
Mauser [’mau^zər], Wilhelm, tysk
Geværkonstruktør, (1834—82), begyndte allerede som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
