Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mausollos - Mauthner, Fritz - Mautner, , Eduard - mauvais sujet - Mauve, Antonj - Mauvein - Mave - Mavebetændelse - Maveblødning - Mavedouche - Mavefistel - Mavehævert - Mavekatarr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Hustru, der d. et Par Aar efter ham, fik
det fuldført.
H. A. K.
Mauthner fmautn»r], Fritz, tysk Forf., f.
i Böhmen 22. Novbr 1849, d. 29. Juni 1923. Han
debuterede som Forf. 1871 med en Samling
Sonetter, »Die grosse Revolution«, som nær
havde kostet ham en Højforræderiproces,
hvorefter han i nogle Aar arbejdede for de tyske
Blade i Prag og studerede Jura. 1876 flyttede
han til Berlin, hvor han blev Medarbejder ved
»Berliner Tageblatt« og »Magazin für
Litteratur«. Hans første store Sukces var en Samling
Novelleparodier i Smag med Bret Harte’s
Condensed Novels under Titel »Nach
berühmten Mustern« (1879). Bl. de forsk.
Samlinger af Aviskritikker og Satirer kan særlig
fremhæves: »Schmock, oder die litterarische
Karrière der Gegenwart« (1888). Fremdeles
kan nævnes Novellen »Vom armen Franischko«
(1880), Novellesamlingen »Die Sonntage der
Baronin« (1880) og af større Romaner: »Berlin
W.«, »Der letzte Deutsche von Blatna«,
»Hypathia«, »Der Geisterseher«, »Kraft«, »Die bunte
Reihe« og »Der steinerne Reise«. Ogsaa som
Dramatiker har M. forsøgt sig, dog uden
Held. Hans sidste Arbejde er hans
Selvbiografi.
(C. A. N.). C. B-s.
Mautner [’ma^utnər], Eduard, østerr. Forf.,
f. i Pest 13. Novbr 1824, d. i Baden ved Wien
1. Juli 1889. Han var ansat i
Generaldirektoratet for Statsbanerne 1855—64, foretog Rejser
i Belgien og Frankrig, blev derpaa Assistent
ved det kejserlige Bibliotek i Wien (1865) og
arbejdede til sidst i Udenrigsministeriets
litterære Bureau. 1851 vandt han en af
Hofburgteatret udsat Præmie med Lystspillet »Das
Preislustspiel« og udg. senere fl. Skuespil og
Lystspil, som »Eglantine«, »Die Sanduhr«,
»Eine Kriegslist«, der er behændig formede for
Scenen, Festspillet »Von der Aar zur Donau«.
Fremdeles en Sonetcyklus mod Napoleon: »In
Catilinam« (1859), et Par Digtsamlinger og
»Ausgewählte Gedichte« (1889).
(C. A. N.). C. B-s.
mauvais sujet [må’væ-sy’зæ] (fr.), daarligt
Subjekt, slet Person.
Mauve [’må^ufə], Antonj, holl. Maler, f.
18. Septbr 1838 i Zaandam, d. 5. Febr 1888 i
Arnhem. M., der var Elev af van Os og
Verschur, har malet Landskaber og Dyrstykker
(særlig med Faar og Geder) af høj Kunstværdi,
i Stemning og Fremstillingsart beslægtede med
Millet’s og Brødrene Maris’ Kunst. Værker:
»Faar i Klitterne« (Mus. i Amsterdam), »I
Stalden«, »Høhøst« etc. Ogsaa gode Akvareller
og Raderinger. Paa den holl. Udstilling i
Kbhvn 1922 saas bl. a. det smukke »Pløjeheste«.
M. er særlig rigt repræsenteret i Rijksmus. i
Amsterdam og Mesdag-Museet i Haag. (Litt.: A.
M. Sa vie et son œuvre. Album de 20 planches
gr. a l’eau-forte par Lesigne, avec un notice
biogr. par Bruyer [Paris 1895]; Biografi i M.
Rooses’ Dutch painters [1900]).
A. Hk.
Mauvein [mo-], d. s. s. Kromviolet.
Mave, 1) d. s. s. Underliv ell. Bug. 2) d. s. s.
Mavesæk (Ventrikel), se Tarmkanal. 3)
(zool.), se de enkelte Dyregrupper.
S. B.
Mavebetændelse er en sjælden Affektion,
naar derved forstaas ikke Mavekatarr, men en
Betændelse af selve Mavens Yægge.
(A. F.). H. I. B.
Maveblødning, se Blodbrækning,
Mavesaar og Mavekræft.
Mavedouche [-dusj], se
Maveudskylning.
Mavefistel er en Fistel, der forbinder
Mavesækken (Ventriklen) med Legemets Overflade.
En saadan anlægges hos Dyr for derigennem
at studere Mavevæggens Vædskeafsondring
under de forsk. Forhold — Ro, Fordøjelse, stærk
Pirring. Man har hos Mennesker set M. opstaa
efter Saar tilføjede ved Tilfældigheder. En
saadan hos et ellers sundt Menneske
forekommende M. kan tjene til lgn. Studier som de kunstig
anlagte M. hos Dyr. Kunstig anlægges M. hos
Mennesker, naar der er Forsnævring af
Spiserøret i en saadan Grad, at det er umuligt at
vedligeholde Ernæringen gennem den naturlige
Vej. Denne Art af M. (populært kaldet »Mund
paa Maven«) er først anlagt af Sedillot og
af Fenger. Da det oftest er fremskredne
Kræfttilfælde, for hvilke M. anlægges, har man
som Regel kun kort Fornøjelse af Anlæggelsen
af M. I Tilfælde af ikke kræftagtig
Spiserørsforsnævring kan Personer med M. leve i
mange Aar.
(E. T. A.). V. Sch.
Mavehævert, se Maveudskylning.
Mavekatarr optræder dels i en akut, dels
i en kronisk Form. Den førstnævnte opstaar
ved Nydelsen af uhensigtsmæssig Føde, ved
pludselig stærk Overfyldning af Maven, ved
Nydelsen af en rigelig Mængde Alkohol paa een
Gang ell. ved Nydelsen af andre Gifte
(Svovlsyre, Salpetersyre, Saltsyre), ved hvilke der,
naar de drikkes i stærkt koncentreret Form,
kan fremkaldes meget betydelige Ætsninger af
Mavesækkens Slimhinde. En forbigaaende M.
findes ogsaa ved fl. akutte
Infektionssygdomme, ligeledes hos anæmiske Individer.
Symptomerne er Trykken i Hjertekulen,
Appetitmangel, Madlede, Kvalme, Opkastning, belagt
Tunge, Forstoppelse ell. Diarré. Undertiden
slutter sig hertil Gulsot, naar Katarren
fortsætter sig over paa den øverste Del af
Tarmkanalen og derfra til Galdevejene. Let Feber
kan ogsaa ledsage denne Tilstand, ligeledes
Hovedpine og alm. Ildebefindende. Ved passende
Diæt helbredes denne Affektion i kort Tid uden
Anvendelse af Medikamenter.
Den kroniske M. er en ofte langvarig og
haardnakket Lidelse. Den skyldes ligesom den
akutte uhensigtsmæssig Ernæring, dels for svær
og ufordøjelig, dels ogsaa for rigelig Kost med
Overfyldning, dels ogsaa for rigelig Nydelse af
spirituøse Drikke. Den kroniske M. er et af
den kroniske Alkoholismes Hovedsymptomer,
men den kan ogsaa være en Følge af anæmiske
Tilstande, af kroniske Lunge- og
Hjertesygdomme, ligesom ved en Del andre kroniske
Lidelser. Slimhinden findes dækket med Slim.
De makroskopiske Forandringer er i øvrigt ikke
udtalte. Der findes derimod udtalte
mikroskopiske Forandringer. Symptomerne paa den
kroniske M. er væsentlig de samme som ved
den akutte Form: belagt Tunge, Madlede,
Kvalme, Halsbrænden, Smerter og Trykken i
Hjertekulen, Ræben, sure Opstød, hos Drankere især
om Morgenen paa fastende Hjerte, samt
Opkastninger. Den katarralske Tilstand af
Slimhinden, hvis Kirtler afsondrer Mavesaften,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
