Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mavekatarr - Mavekneb - Mavekrampe - Mavekræft - Maveneurose - Mavensi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevirker, at dennes Sammensætning forandres,
oftest findes nedsat ell. ophævet Sekretion af
Saltsyre og Fermenter, saa at dens fordøjende
Evne bliver mindre. Der udvikles herved
gærende Processer med Dannelse af Smørsyre,
Eddikesyre. Dels herved, dels ved
Tilstedeværelsen af den rigelige Slim svækkes
Fordøjelsen. Patienten bliver uoplagt til legemligt og
aandeligt Arbejde. Behandlingen bestaar
væsentlig i en Regulerinig af Diæten.
(A. F.). H. I. B.
Mavekneb, Smerter i Underlivet (Tenesmi)
ved Tarmaffektioner, i Reglen i Forbindelse med
Diarré.
(A. F.). H. I. B.
Mavekrampe, d. s. s. Kardialgi.
Mavekræft (Ventrikelkarcinom) er
en alm. anvendt Betegnelse for den i
Mavesækken (Ventriklen) forekommende Kræft, der
i det langt overvejende Antal Tilfælde tilhører
den Gruppe Kræftsvulster, der benævnes
Karcinom, medens M. af sarkomatøs Natur (se
Sarkom) er yderst sjælden.
Undersøgelser over Kræftens etnologiske
Unbredelse har godtgjort, at Ventriklen er det
Organ, der i civiliserede Lande hyppigst
angribes af Kræft, og M. er i saadanne Lande
en alm. Sygdom. Dens store Hyppighed og
Bet. i Danmark fremgaar af, at ikke mindre
end 253 (ɔ: mellem 1/5 og 1/4) af de ved den
danske Cancerkomités Optælling i 1908 her i
Landet paaviste 1135 Kræftpatienter var
angrebne af M., og bl. de 39874 Dødsfald, der i
1920 indtraf i Danmark, skyldtes 1599 (omtr.
hvert 25de) denne Sygdom.
M. forekommer omtr. lige hyppigt hos Mænd
og Kvinder og optræder som de fleste
Kræftlidelser fortrinsvis hos Mennesker i Alderen
over 40—50 Aar. Dog kan ogsaa yngre, om end
sjældent, blive angrebne, medens der hos Børn
kun er iagttaget enkelte Tilfælde. M.
(Ventrikelkarcinom) udvikles i alle Dele af
Mavesækken og kan angribe denne i hele dens
Udstrækning. Hyppigst begynder Svulstdannelsen
ved Ventriklens Udførselsaabning (pylorus) til
Tarmen (hvor 2/5—3/4 af alle Tilfælde har deres
Sæde) — ell. ved Spiserørets Indmunding
(cardia) i Ventriklen.
Svulsten optræder i forsk. Former, dels som
blødere Knuder, der rager ind i Ventriklens
Hulrum, ofte opnaar en betydelig Størrelse og
undertiden undergaar en slimet Omdannelse
(kolloid Kræft, se Kræft), dels som mer ell.
mindre dybtgaaende Saar med fortykkede,
knudrede Rande, endvidere som udbredte
marvagtige Knuder og Fortykkelser i
Ventrikelvæggen (medullært Karcinom), og endelig
betinger Kræftdannelsen i de ikke sjældne
Tilfælde, hvor den har angrebet store Partier og
ledsages af voldsom Nydannelse af skrumpende
Bindevæv, en Formindskelse af Ventriklen, der
da fremtræder som et lille, flaskelignende
Organ med stærkt formindsket Hulrum og
fortykkede, stive Vægge (Scirrhus uentriculi).
Overgangsformer mellem disse Hovedtyper
forekommer alm.
Karcinomet, der hyppigst udgaar fra
Cellebeklædningen i Ventrikelslimhindens Kirtler,
sjældnere fra dennes Overfladeepitel,
gennemvokser under sin fortsatte Udvikling alle
Ventrikelvæggens Lag, hvis Muskulatur og
Bindevæv efterhaanden adsplittes, gaar til Grunde
og erstattes af Kræftceller. Disse er i talrige
Tilfælde cylindriske og lejrede i kirtellignende
Anordning (Adenocarcinom), i andre
Tilfælde findes Hobe af uregelmæssigt
grupperede Celler, hvis Form er kubisk ell. ligner
Pladeepitelcellers, og som saaledes afviger
stærkt fra det cylindriske Epitel, fra hvilket
de opr. nedstammer (Metapiasi, s. d.).
Fra Ventriklen breder Kræften sig dels ved
direkte at gribe om sig, dels ved Metastase
(s. d.) gennem Lymfe- og Blodkar til
nærmere og fjernere Organer, bl. hvilke
Lymfekirtlerne i Ventriklens Nærhed, Omentet,
Bughulen og Leveren først og fremmest angribes.
Men Metastaserne kan i øvrigt lokaliseres til
saa godt som alle Organer, eksempelvis skal
saaledes nævnes, at der ved M. ingenlunde
sjældent paavises metastatiske Kræftknuder i
Knoglerne.
Om Aarsagerne til M. vides meget lidt.
Kroniske Mavesaar kan i visse Tilfælde ligesom
kroniske Betændelser blive Udgangspunkt for
Kræften.
M. paavirker i højeste Grad Ventriklens
Funktion. Svulstknuderne formindsker dens
Rummelighed, Indgangs- og
Udførselsaabninger forsnævres, Muskulaturens Funktion
vanskeliggøres ell. ophæves. Hertil kommer
yderligere, at Mavesaftkirtlernes Udskilning af
Pepsin og Saltsyre i Flertallet af Tilfælde
nedsættes (Hypochyli) eller helt ophører
(Achyli). Vanskelighed for Fødens
Indbringelse i Ventriklen ell. Udtømmelse af denne,
ufuldkommen ell. yderst ringe Fordøjelse i
Ventriklen, samt Stagnation af ufordøjet,
dekomponeret Maveindhold fremkalder da en
Rk. sygelige Tilfælde, bl. hvilke Smerter i
Maveegnen og dennes Omgivelser,
Appetitmangel, Madlede, Kvalme, Opstød og Opkastninger,
jævnligt tillige Feber træder i Forgrunden.
Svulstvævets Ødelæggelse af Mavevæggen
betinger ikke sjældent svagere ell. stærkere
Blødning, og herved kan efterhaanden fremkaldes
en betydelig Blodmangel, der sammen med
Afmagring er et Hovedsymptom i den hos
Patienter med fremskreden M. alm.
Svækkelsestilstand, der betegnes Kræftkakeksi (se Kræft,
S. 805).
M.’s Sygdomsbillede er dog i det hele ret
vekslende, og fuldt typiske Symptomer kan
undertiden mangle.
Ved operativ Fjernelse af Svulsten kan
opnaas Helbredelse i Tilfælde, hvor M. ikke har
naaet en større Udbredelse; i fremskredne
Tilfælde vil med. Behandling kunne tilvejebringe
betydelig Lindring af Patientens Symptomer og
Bedring af Almentilstanden.
Johs. F.
Maveneurose, Betegnelse for forsk. Former
af Nervesvækkelse (Neurasteni ell. Nervosismus),
ved hvilken de fremtrædende Symptomer viser
sig fra Mavens ell. Tarmens Side, i Form af
Opkastning, Trykken ved Mellemgulvet ell.
Diarré, som optræder i Tilslutning til
Sindsbevægelser.
K. H. K.
Mavensi, se Kilima-Ndsharo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
