- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
843

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mefistofeles - Mefitis - mefitisk Luft - Mega - Megabazos - Megabyzos - Megaceros - Megachile - Megaderma - Megafon - Megaira - Megakles - Megakolon - Megalaspis - Megalesie-Festen - Megalithiske Monumenter - Megaloblaster - Megalokastro - Megalomani - Megalonyx - Megalopolis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videre Rimelighed. Man ved hverken, naar ell.
hvor ell. ved hvem Ordet først er kommet
frem. Ordets nærmest gr. Form synes dog at
antyde, at det ikke naar meget langt tilbage i
Tiden; det er vel næppe opstaaet længe før
Aar 1500.
V. S.

Mefitis, olditalisk Gudinde, der dyrkedes
paa Steder, hvor giftige Dunster steg op af
Jorden. Baade i Indskrifter og i den antikke
Litteratur er der bevaret Efterretninger om fl.
Helligdomme for M., ved Ampsanctus-Søen, ved
Cremona, i Rom (paa Esquilinerhøjen) o. a. St.
C. B.

mefitisk Luft, se Kvælstof.

Mega (gr.), i Sammensætninger = stor, jvf.
elektriske Maaleenheder, S. 919.

Megabazos, Navn paa fl. pers. Hærførere
i Oldtiden. Efter at Dareios I var kommen
tilbage fra sit mislykkede Tog mod Skytherne,
lod han en M. blive tilbage med en Hær i
Europa, og ham lykkedes det at undertvinge
Thrakien og gøre Makedonien skatskyldigt. En
anden M. var senere Fører for en Del af Xerxes’
Flaade.
H. H. R.

Megabyzos, persisk Hærfører i Oldtiden,
kuede omtr. 455 f. Kr. en Opstand i Ægypten
og slog fuldstændig en athenisk Hær, der var
kommen Ægypterne til Hjælp.
H. H. R.

Megaceros, se Hjorte, S. 557.

Megachile [-’ki.lə], se Bladskærer.

Megaderma, se Flagermus.

Megafon, et Slags Talerør, angivet af Edison.

Megaira, en af Erinyerne. Hun nævnes
først hos Apollodoros.
H. A. K.

Megakles [gr. -’kle’s], en Athener af
Alkmeonidernes ansete Slægt, maatte omtr. 630 f.
Kr. gaa i Landflygtighed, da han havde gjort
sig skyldig i Helligbrøde ved at dræbe Kylon’s
Tilhængere. Hans Sønnesøn af s. N., gift med
en Datter af den sikyoniske Tyran Kleisthenes,
optraadte senere som Partifører i Athen, men
kunde ikke forhindre, at Peisistratos blev
Enehersker. Det lykkedes dog snart at fordrive
ham, men senere sluttede M. Venskab med
Peisistratos og hjalp ham til at faa Magten paa
ny. Venskabet holdt dog ikke, og efter fl.
Omskiftelser maatte M. oa hans Slægt til sidst igen
forlade Landet. Hans Søn var den yngre
Kleisthenes.
H. H. R.

Megakolon, d. s. s. Hirschsprungske
Sygdom
.

Megalaspis, en Slægt af Trilobitter, hvis
Hoved- og Haleskjolde er store og næsten
glatte, medens Kroppen er kort og dannet af
forholdsvis faa Led. M. forekommer i den
ordoviciske Formation; i Skandinavien er den meget
hyppig i Orthoceratitkalken.
J. P. R.

Megalesie-Festen fejredes i Rom til Ære
for Kybele hvert Aar 4. Apr. Optog og
Væddekampe fandt Sted, og dér foregik tillige en
orgiastisk Dyrkelse ved frygiske Galler. Under
støjende Musik drog de Byen rundt og
indsamlede Gaver til Gudinden.
H. A. K.

Megalithiske Monumenter [-ti-], en
navnlig i Udlandet brugt Fællesbetegnelse for de i
Oldtiden rejste Stenmindesmærker, især de store
Stengrave. Megalithisk Tid kaldes undertiden
den Kulturperiode, disse Mindesmærker tilhører.
C. Ngd.

Megaloblaster. De røde Blodlegemer er
hos Mennesket (o. a. Pattedyr) uden Cellekærne,
men stammer fra kærneholdige Celler i
Benmarven, der mister Kærnen, naar de bliver til
røde Blodlegemer. Disse kærneholdige Geller,
som er Forstadier til de røde Blodlegemer,
findes normalt ikke i Blodet, men kan under
sygelige Forhold optræde i dette. En særlig
Form af disse kærneholdige Forstadier til røde
Blodlegemer, der kun optræder i Blodet under
Sygdomme, er M. De findes kun ved enkelte
Blodsygdomme (perniciøs Anæmi), hvor ogsaa
Benmarvens Celler, fra hvilke Blodlegemerne
stammer, er sygeligt omdannede. M. er større
end de normale røde Blodlegemer og kan
indeholde Hæmoglobin. Ved samme Sygdom,
under hvilken M. optræder i Blodet, kan der
ogsaa i dette træffes røde Blodlegemer, som
er betydeligt større end de normale, men
ligesom disse uden Kærne. De kaldes Megalocyter
og antages at stamme fra M.
L. F.

Megalokastro, se Kandia.

Megalomani (gr.), Storhedsvanvid, er ikke
nogen selvstændig Sygdom, men et Symptom,
som optræder ved visse Sindssygdomme, særlig
dementia paralytica, Mani og Paranoia. Det
bestaar i, at vedk. i høj Grad overvurderer sin
Tilstand, sine Evner, sin Formue, enten som
Udtryk for svigtende intellektuelle Evner,
navnlig svigtende Kritik som ved dementia
paralytica, ell. som Følge af løftet Stemning som
ved Mani, ell. som Led i systematiserede
Vrangforestillinger som ved Paranoia.
Storhedsideerne kan være meget forsk., nogle Patienter tror,
de er Konger, Profeter ell. Gud, andre at de
besidder mægtige Formuer, atter andre at de
har overordentlige ell. overnaturlige Evner.
Undertiden præges deres Væsen og Opførsel af
disse Forestillinger, i andre Tilfælde danner
Storhedsforestillingerne en paafaldende
Modsætning til Patienternes stilfærdige og
resignerede Væsen.
K. U. K.

Megalonyx, se Kæmpedovendyr.

Megalopolis (eller Megale polis, d. e. den
store By), gr. Oldtidsby i Arkadien, blev anlagt
paa Foranledning af Epameinondas kort efter
Slaget ved Leuktra (371 f. Kr.) for at tjene som
en Modvægt mod Sparta. Den skulde være
Hovedstad i det nyskabte arkadiske Forbund og
var anlagt paa en gunstig Plads i Landets
sydlige Del, paa et Sted, hvorfra Vejene til
Lakonien og Messenien kunde beherskes. Som
naturligt var, stod M. stadig i spændt Forhold til
Sparta og søgte derfor senere Støtte hos
Makedonerne. I 3. Aarh. beherskedes den af
Tyranner; men da Tyrannen Lydiades nedlagde
Herredømmet, sluttede den sig til det achæiske
Forbund. Kleomenes III af Sparta erobrede Byen
222 og ødelagde den. Vel blev den snart
genopbygget, men kom dog efterhaanden i Forfald.
M.. var Fødested for Statsmanden og
Hærføreren Filopoimen og for Historieskriveren
Polybios. Det nuv. M. (ogsaa kaldet Sinanó) er en
ubetydelig By. 1890 og fremdeles har
Udgravninger bragt en stor Del Oldtidslevninger for
Dagen. Man har fundet Rester af et Teater og af
en stor Forsamlingsbygning, Thersilion, hvori
det arkadiske Forbunds Medlemmer holdt deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free