Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Megalopolis - Megalosaurus - Megapodius - Megaptera - Megara - megarensiske Taarer - Megaris - megariske Skole - Megaron - Megaskop - Megaspileon - Megasthenes - Megatherium - Megiddo - Megidia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fællesmøder, desuden Rester af Templer o. a.
offentlige Bygninger.
H. H. R.
Megalosaurus, se Dinosaurier.
Megapodius, se Tallegallahøns.
Megaptera, se Finhvaler.
Megara. 1) By i Grækenland, Hovedstaden
i det antikke Landskab Megaris. Den laa omtr.
2 km fra Havet; til Havnestad tjente Nisaia ved
den saroniske Bugt. Efter en Tid at have været
afhængig af Korinth frigjorde M. sig omtr. 700
f. Kr. Den havde først en aristokratisk
Forfatning, men i 7. Aarh. styrtedes Aristokratiet af
Folket under Ledelse af Theagenes, som
derefter opkastede sig til Tyran. Ogsaa senere
rasede der voldsomme Partikampe, men
Demokratiet havde i Reglen Fremgang, og Adelen
blev ofte haardt behandlet. Men til Trods for
disse Stridigheder blomstrede Byen stærkt op
og blev Moderstad til adskillige Kolonier (f.
Eks. Byzans). I Slutn. af 6. Aarh. maatte den
imidlertid underkaste sig Spartas Hegemoni,
men efter Perserkrigene sluttede den sig til
Athen. Senere faldt den dog fra og kom
endogsaa i et temmelig spændt Forhold til Athen;
Athenernes Forbud mod, at Megareerne maatte
drive Handel i deres Land, blev netop en af
Anledningerne til den peloponnesiske Krig,
hvorunder Athenerne tilføjede Megareerne stor
Skade. Fra den Tid af spillede M. ikke mere nogen
synderlig politisk Rolle og forfaldt
efterhaanden. Af Byens Mærkværdigheder i Oldtiden
nævnes især et berømt Tempel for Demeter paa
Højen Karia og en Vandledning med et
overdækket Bassin, som var opført af Theagenes,
og hvoraf Udgravninger 1899 har bragt en Del
Levninger for Dagen. Af Bet. var ogsaa de
lange Mure, hvorved Byen var forbunden med
Havnestaden Nisaia, og som opførtes under
Forbundet med Athen. M. eksisterer endnu
som en By paa omtr. 6000 Indb.
2) M. Hyblæa paa Siciliens Østkyst N. f.
Syrakus var anlagt som Koloni fra det ovf.
omtalte M., men blev tidlig afhængig af Syrakus
og ødelagt af Romerne 214 f. Kr.
H. H. R.
megarensiske Taarer, det er
»Krokodilletaarer«. Udtrykket stammer fra, at Indb. i
Megara i Oldtiden af deres Naboer beskyldtes
for Falskhed.
H. H. R.
Megaris [gr. -’ris], et Landskab i det
antikke Grækenland. Det ligger mellem den
korinthiske og den saroniske Bugt og danner
saaledes Forbindelsen mellem Peloponnes og
Mellemgrækenland, men hører geografisk nærmest
sammen med det sidste. Det begrænses mod N.
og NØ. af Boiotien og Attike; mod SV. skilles
det ved den smalle korinthiske Tange fra det
korinthiske Distrikt. Det er et meget bjergrigt
Land; Geraneia kaldes det vigtigste
Bjergkompleks. Den eneste nogenlunde tilgængelige
Vej gennem Landet fører langs med den
saroniske Bugt over den skironiske Klippe.
Landet kom allerede paa et meget tidligt
Tidspunkt af Historien i Hænderne paa doriske Folk
fra Peloponnes, som kom til at udgøre den
herskende Klasse ved Siden af den indfødte
Befolkning af andre Stammer. Den megariske
Dialekt var da ogsaa en Afart af den doriske. Om
Landets politiske Historie og om Hovedstaden
Megara s. d.
H. H. R.
megariske Skole, en Retning indenfor ældre
gr. Filosofi, har sit Navn efter Stifteren
Eukleides fra Megara, der søgte at forene Sokrates’
etiske Princip med den eleariske Lære om det
Ene. I Skolens senere Udvikling trængtes det
etiske tilbage for Eristik og Dialektik, der fik
fremtrædende Repræsentanter i Eubulides fra
Milet og Diodoros Kronos, medens endelig
Stilpon nærmede den m. S. stærkt til Kynikernes
Lære og populære Moraliseren.
W. N.
Megaron var i den heroiske Tid i
Grækenland Navnet paa Husets vigtigste Rum,
Mændenes Forsamlingssal. Ogsaa om Templernes
inderste og helligste Rum brugtes det s. N.
H. H. R.
Megaskop, en Art Camera obscura.
Megaspileon (Megaspelaion [gr.], den store
Hule), Grækenlands rigeste og største Kloster,
som ligger i Achaia paa Nordsiden af de
arkadiske Bjerge; det er et Hulekloster, for saa vidt
som Hovedbygningens nedre Del ligger i en stor
Hule. Dets omtr. 300 Munke dyrker hver sit
lille Jordstykke, hvis Indtægter tilfalder dem;
det har som de ældste ægyptiske Klostre delvis
bevaret Karakteren af et Eneboersamlag. Et
Madonnabillede, der skal være malet af
Evangelisten Lukas, valfartes der til i stor Maalestok.
L. M.
Megasthenes [gr. -’stene.s], gr. Historiker
og Geograf, levede omtr. 300 f. Kr. Han foretog
i Kong Seleukos I’s Tjeneste fl.
Gesandtskabsrejser til Indien, hvorved han fik indsamlet en
Del Kundskaber om dette Land, som han
benyttede til et Værk »Indika« i 4 Bøger, der blev en
Hovedkilde for de gr. Forf., som senere skrev
om Indien. Der haves endnu talrige
Brudstykker deraf (udg. af Schwanbeck [Bonn 1846] og
i Müller’s Fragmenta historicorum Græcorum,
II [Paris 1848]).
H. H. R.
Megatherium [’te’-], se
Kæmpedovendyr.
Megiddo [hebr. məgi’d.o.], By i Kana’an
ved Jizre’elslettens S.-Rand, hvor den
beherskede Handelsvejen mellem Ægypten og Syrien,
og derfor befæstedes baade af Ægypterne, af
Kana’anæerne og senere af Israeliterne. To
ægyptiske Konger har kæmpet ved M., Totmes
III omkr. 1478 f. Kr. og Neko 609; den sidste
kæmpede mod den judæiske Konge Josija, som
faldt; men ogsaa den afgørende Kamp mellem
Israeliterne og Kana’anæerne, Debora-Slaget,
fandt Sted ved M. og »M.’s Vande« (Bækken
Kison). I Nærheden laa i Romertiden Legio, nu
Leddjun. Ruinhøjen, nu tell el-mutesellim, er
blevet udgravet i 1903—05 af den tyske
Palästina-Verein under Ledelse af G. Schumacher
(Fundbericht udg. 1908). Udgravningen har
blottet nogle Borge, en fra 3. Aartusinde f. Kr.,
med en 8,5 m tyk Bymur. Det ses, at den har
været ødelagt to Gange, omkr. 1500 f. Kr. og
omkr. 1000 f. Kr. Man fandt en Del Segl og
Gemmer, deriblandt et Segl med hebr. Indskrift,
tilhørende en Embedsmand under Kong
Jerobeam.
J. P.
Megidia [mə’dзidзa], Medjidje. By i
Kongeriget Rumænien, Landskabet Dobrudsha, ligger
33 km VNV. f. Byen Constanza i Dalen ved
Floden Karasu og ved Knudepunktet mellem
Jernbanen Cernavoda—Constanta og Dobrič—Tulcea.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
