Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellemgulvet - Mellemhandel - Mellemheste - Mellemhjerne - Mellemjernalder - Mellemkjove - mellemkommunal Beskatning - Mellemkæbe - Mellemkødet - Mellempartiet - Mellemproportional - Mellemregering - Mellemregning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længere bagtil, lige op ad Hvirvelsøjlen, findes
en Aabning (hiatus aorticus) for Legemets
store Pulsaare, Aorta, m. m.
M.’s væsentligste Opgave er at virke som
Indaandingsmuskel. Naar Muskelbundterne i
dets Rand trækker sig sammen, afflades dets
kuppelformede Hvælving, hvorved Brystrummet
forlænges i Retning ovenfra nedefter; herved
suges Luften ind i Lungerne; den paafølgende
Udaanding sker passivt (uden Anvendelse af
Muskelkraft), nemlig ved at M.’s Muskler
slappes; Lungerne kam da ved deres egen
Elasticitet trække sig sammen og derved drive
Luften ud, og M. stiger atter til Vejrs,
hovedsagelig ved, at det suges med af Lungerne,
idet disse trækker sig sammen.
S. B.
Mellemhandel anvendes i 2 Betydninger. 1)
som enstydig med Transithandel ɔ:
Formidling af Vareomsætning mellem to fremmede
Lande (hvad enten Varen passerer
Transithandlerens eget Land el. gaar direkte fra det
ene, fremmede, Land til det andet), f. Eks.
naar et Hamborg-Firma køber Ris i Kina og
sælger det til Danmark. 2) som Betegnelse for
samtlige Led, Varen passerer i Omsætningen
paa sin Vej fra Producent til Konsument. Fra
Forbrugernes Side kræves, at Mellemhandelen
indskrænkes ved, at Led af denne udskydes.
Ch. V. N.
Mellemheste kaldes ved Køretøjer,
forspændte med 6 Heste, 2 og 2 foran hinanden,
det mellemste Par Heste. Køres fra Sadel,
kaldes den til venstre gaaende Hest, hvorpaa
Kusken rider, Mellemsadelhest, hvorimod den
til højre gaaende Hest, der føres med
Haanden, kaldes Meilemhaandhest.
H. H.
Mellemhjerne, se Hjerne, S. 531.
Mellemjernalder, en nu ikke længere
brugelig Betegnelse for det Afsnit af Jernalderen
i Danmark, som omfatter Tiden 5.—8. Aarh.
e. Kr. Kaldes nu efterromersk Jernalder.
C. Ngd.
Mellemkjove, se Kjover.
mellemkommunal Beskatning. Til
Indtægtskildeskatternes Fordele som kommunale
Afgifter maa regnes, at de erlægges i de
Kommuner, hvor Indtægtskilderne, f. Eks. faste
Ejendomme, Fabriksanlæg m. m., der ofte
foraarsager Kommunerne store Udgifter, befinder
sig, medens Indkomst- og Formueskatten som
Hovedregel opkræves i de skattepligtige
Personers Opholdskommuner. For saa vidt en
Persons Indtægter, helt ell. delvis, skriver sig fra
Indtægtskilder, der er beliggende uden for
Opholdskommunen, rejser der sig for
Indkomstskattens Vedkommende Spørgsmaalet om
Berettigelsen af en lovbestemt Deling af Skatten
mellem Opholds- og Erhvervskommunen, altsaa
om en m. B. En saadan indførtes i Danmark
ved den kommunale Skattelov af 15. Maj 1903,
hvis Regler paa dette Omraade er blevet
udvidede ved en Rk. senere midlertidige Love,
hvoraf den sidste er af 13. Febr 1922. Herefter
vil en Person, som har skattepligtigt Ophold i
en dansk Kommune i en Rk. Tilfælde komme
til at betale Skat (Erhvervsskat) til andre
Kommuner, hvorfra hans Indtægter hidrører. De
Indtægter, der her kommer i Betragtning, er
1) Indtægt af selvstændige Erhvervsvirksomhed,
2) Tiende ell. andre Afgifter af faste
Ejendomme, 3) Indtægt ved Ejendomsret over ell. Brug
af fast Ejendom, 4) Indtægt fra Ansættelse i
Erhvervskommunens Tjeneste, naar
Skatteyderen tillige har sit Arbejdssted der, 5) Indtægt
fra Ansættelse i privat Virksomhed ell. fra
Stilling som Bestyrelsesmedlem e. l.; i de under
4 og 5) nævnte Tilfælde dog kun for den Del af
Indtægten, der overskrider 5000 Kr.
Erhvervsskatten beregnes efter Forholdet 2/3 af
Erhvervskommunens Ligningsprocent, for
Kbhvn—Frederiksberg af Skatteprocenten. Den
kommunale Skatteyder er overfor
Opholdskommunen berettiget til at fradrage den til
Erhvervskommunen erlagte Skat, dog med visse
Begrænsninger, der skal varetage
Opholdskommunens Interesser; Ogsaa i andre Lande, hvor
Kommunerne opkræver Indkomstskat, bestaar
der en m. B. I Norge kan saaledes en Person,
der bor i én Kommune, men driver Næring i en
anden, komme til at betale Skat til fl.
Kommuner. Ogsaa fra den prøjsiske
Kommunalbeskatning har man Eksempler paa m. B.
C. T.
Mellemkæbe, se Kæbe.
Mellemkødet (perineum) kaldes det bløde
Parti mellem Sædebensknuderne, begrænset
fortil af Kønsorganerne, bagtil af Endetarmens
Aabning. Der findes her forsk. smaa Muskler,
dels hørende til Endetarmens Lukkemuskler,
dels til Uran- og Kønsorganerne. — Ved
Fødselen hænder det ikke sjælden, at Kvindens
M. brister i større ell. mindre Udstrækning;
alle større Bristninger af denne Art fordrer
Lægehjælp, bl. a. fordi de ellers let kan
foranledige, at der senere kommer Fremfald af
Livmoderen.
S. B.
Mellempartiet kaldtes en parlamentarisk
Gruppe, som 1866 dannedes i Folketinget og
som indtog en Mellemstilling mellem det
nationalliberale Højre paa den ene og det i fl.
Grupper delte Venstre paa den anden Side.
Gruppens mest fremtrædende Mænd var C. V.
Nyholm, Marius Gad og N. C. Frederiksen, og
da den var paa sit højeste, talte den omtrentlig
30 Medlemmer og gjorde Udslaget ved
adskillige Sagers Afgørelse. Da Venstregrupperne
samledes til eet Parti, »det forenede Venstre«,
og Modsætningen mellem dette og Regeringen
skærpedes, formindskedes M.’s Indflydelse.
Folketingsvalgene 1872, der bragte Venstre saa
stærk en Tilvækst, gik navnlig ud over M., og
1876 opløstes det som selvstændigt Parti.
N. N.
Mellemproportional (mat.). Hvis i en
Proportion de to Mellemled har samme Værdi,
siges denne at være M. til Yderledene. Er
saaledes a/x — x/b, vil x — √ab være m. til a og b.
Betegner a og b to Længder, kan x konstrueres
som Højden paa Hypotenusen i en retvinklet
Trekant, hvor Højdefodpunktet deler
Hypotenusen i Stykkerne a og b, ell. som Katete i
en retvinklet Trekant, hvor Hypotenusen og
Katetens Projektion derpaa har Længderne a
og b. Om to Mellemproportionaler, se
deliske Problem.
Chr. C.
Mellemregering, se Interregnum.
Mellemregning, d. s. s. løbende Regning,
se Kontokurant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
