Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mellemrente - Mellemret - Mellemrigslov - Mellemrigsloven - Mellemskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellemrente, Interusurium, er den
Fordel, som en Kreditor kan opnaa ved, at en
Gæld betales før Forfaldstiden, nemlig naar
Gælden enten ikke bærer løbende Rente, eller
denne er lavere end den alm. Rentefod. Om
Kreditor er pligtig at godtgøre Debitor den
indvundne M. ell. nogen Del deraf, og hvorledes
den i saa Fald skal beregnes, maa i Alm.
afhænge af særlig Overenskomst mellem
Parterne. I Henseende til Veksler bestemmer de
nordiske Vekselloves § 29, at naar Ihændehaveren
af en for manglende ell. ufuldstændig Accept
protesteret Veksel i St f. Sikkerhedsstillelse
forlanger øjeblikkelig Betaling af
Vekselsummen ell. den uaccepterede Del af denne, kan
Vekselskyldneren fradrage en M. af 5 % p. a.
(E. M.). C. Th.
Mellemret, se Entremets.
Mellemrigslov vacr indtil 1897 den
almindelige, skønt ikke strengt officielle Betegnelse
for de af Norge og Sverige gensidig vedtagne
Lovreguleringer af de to Landes indbyrdes
Handels- og Skahsfartsforhold. En M. svarede
altsaa nærmest til en mellem andre Stater
indgaaet Handels- og Skibsfartstraktat; men da
Kongen af Norge og Sverige ikke formelt kunde
afslutte Overenskomst med sig selv, var
Traktatformen her udelukket, og i Stedet valgte
man at udfærdige (helst enslydende) Love, hvis
Gyldighed i det ene Land var afhængig af, at
tilsvarende Forskrifter forblev i Kraft i det
andet. Da den »økonomiske Lovgivning« i
Sverige udøves gennem kgl. Forordninger, men i
Norge gennem alm. Stortingsiove, blev M. af
14. Juni 1815 og 25. Maj 1825 foreløbig
udfærdigede som »fælles« for begge Riger og derefter
stadfæstede gennem norske Love af 25. Oktbr
1815 og 4. Aug. 1827. Den tredie M. af 11. Apr.
1874 blev først udfærdiget som norsk Lov og
derefter (29. Maj s. A.) som sv. kgl. Forordning.
Den fjerde og sidste M. af 30. Maj 1890 bærer
samme Dato som den tilsvarende sv.
Forordning.
Hvad angaar M.’s materielle Indhold, gik
den af 1815 kun, ud paa i hvert af Rigerne at
nedsætte den alm. Told til det halve for
Fødevarer, der søværts, og at ophæve enhver Told
for Fødevarer, Kreaturer og Heste, der
landværts indførtes fra det andet Rige, forudsat at
de var producerede i dette. Samtidig forbødes
derimod enhver landværts Transport af
udenlandske Varer over Grænsen. For Skibsfartens
Vedk. forbeholdt begge Riger sig fri Hænder i
Henseende til den egl. Fragtfart, d. e.
Varetilførslen ell. Udførslen i det andet Lands
Skibe fra og til fremmede Lande. En hel anden
Rækkevidde fik Bestemmelserne i M. af 1825
(1827). Den landværts Toldfrihed udstraktes i
denne til principielt at omfatte samtlige norske
og sv. Produkter og Tilvirkninger. I halv Told
sattes dog — foruden udenlandske Varer, som
det nu atter tillodes at føre over Grænsen —
en Del Fabrikater af udenlandske Raaemner.
Desuden optoges der fra nu af i M. Paabud om
Toldfrihed for smaa Kvantiteter af
udenlandske og ellers toldbare (norsk-svenske) Varer,
der medførtes af Rejsende som Rejsegods. I
den søværts Forbindelse mellem Rigerne
udvidedes Nedsættelsen til halv Told til at gælde
en Flerhed af de to Landes Frembringelser.
Derhos forpligtede de sig begge til i enhver
Henseende, alene bortset fra den indenrigske
Kystfart, at behandle hinandens Skibe som
indenlandske. M. af 1874 tog det yderligere Skridt
i indbyrdes frigørende Retning at erklære
norske og sv. Tilvirkninger af enhver Art for
gensidig toldfri ogsaa ved søværts Indførsel.
Omvendt skulde fra nu af udenlandske
Frembringelser, fremdeles dog med Undtagelse af
Rejsegods, ogsaa i den landværts foregaaende
Handel mellem Rigerne erlægge fuld Told. Paa
Skibsfartens Omraade ophævedes Forbudet mod
at drive Kystfart i det andet Rige. Endelig
tilsigtedes ved M. af 1890, der i Virkeligheden
blot dannede en Art Revision af sin nærmeste
Forgænger, dels at indsnævre Begrebet
»indenlandsk Tilvirkning« ved derfra at undtage en
Del indenlands udførte Behandlingsmaader af
udenlandske Raaemner og Halvfabrikater, dels
at aabne Adgang til indbyrdes Anvendelse af
»Forskelstold« paa norske og sv. Tilvirkninger,
hvori indgik udenlandsk Raastof. Toldafgiften
skulde nemlig i saa Fald svare til Forskellen
mellem de to Landes Toldsatser paa dette
Raastof. I begge Retninger havde man for
øvrigt allerede ved en Tillægslov af 1887 vist
Vejen.
M. af 1890 opsagdes 1895 fra Sveriges Side,
og dens Gyldighed ophørte som Følge heraf fra
12. Juli 1897, uden at nogen ny traadte i Stedet.
Siden er Handels-, Told- og Søfartsforholdene
mellem de to Riger afhængige af hvert Lands
Særlovgivning. De ved Unionsopløsningen
fremkaldte Forandringer i sv. Statsborgeres
Retsstilling i Norge blev lovfæstet 11. Juni 1906
Nr 2. (Litt.: C. Fr. Wærn,
»Mellanrikslagen och dess verkningar, Bihang tiil Nord.
Tidskr.« [1895]; »[Kommissions-] Betænkning
om Mellemrigslovens Indflydelse paa og Bet. for
Norges Næringsliv« [Kria 1896]).
(E. H.). Abs. T.
Mellemrigsloven, i dansk Retssprog alm.
brugt Betegnelse for L. 19. Febr 1861 om
Fuldbyrdelse i Danmark af Domme og Kendelser,
afsagte ved sv. Retter (jfr Kundg. 13. Juni
1861 om den mellem Danmark og Sverige
indgaaede Konvention om Fuldbyrdelse i
Danmark af sv. og i Sverige af danske Domme og
Kendelser).
E. T.
Mellemskole er Betegnelsen for det første
Led i den højere Skoleundervisning. Omkring
Aarhundredeskiftet foregik denne Undervisning
i Latinskolerne i de 4 første Klasser, fælles
for alle Disciplene, samt i 5. og 6. Klasse, hvor
Eleverne var delte i to Studieretninger, efter
som de forberedte sig til sproglig ell. til
matematisk-naturvidenskabelig Artium. — I
Realskolerne, hvor Eleverne erhvervede sig en
videre Skoledannelse uden dog at opnaa Adgang
til Universitetsstudier, afsluttedes Skolegangen
med »Almindelig Forberedelseseksamen«
(Præliminæreksamen) med to ell. tre fremmede
Sprog og Matematik foruden alm. Skolefag. Den
sidstnævnte Uddannelsesform er endnu ret
udbredt; 1920—21 havde 52 Skoler Ret til at
dimittere til »Alm. Forberedelseseksamen«; 1172
Eksaminander bestod denne Eksamen, deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
