Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mendoza, Diego Hurtado de - Méndoza, I. L., de - Mendozit - Mendrisio - Mened - Menedemos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den mindre farlig ved at paabyde Udeladelser;
tidligst i Udgaven Madrid 1573; der udkom dog
samtidig mange fuldstændige Udgaver. Den
første Udg. er nu tabt, men de tre ældste,
man har, er fra 1554 (henh. Alcalá, Burgos og
Antwerpen), og paa Grundlag af dem har R.
Foulché-Delbosc besørget en god ny Udgave
(Barcelona og Madrid 1900, hører til Samlingen
Bibliotheca hispanica), smlg. Revue hispanique
(1900). Fortællingen er fl. Gange oversat paa
Fransk, Tysk, Engelsk o. a. Sprog. Den er
fortsat i 16. Aarh. af en Anonym og dernæst i
17. Aarh. ret heldig af Henrique de Luna
(Paris 1620); ingen af disse Fortsættelser kan
dog maale sig med den gl. Lazarillo.
E. G.
Méndoza [mæn’dåþa], I. L., de, se
Santillana.
Mendozit [-’sit], Mineral, er naturlig
forekommende Natron-Alun.
(N. V. U.) O. B. B.
Mendrisio, Flække i det schweiziske Kanton
Ticino, Hovedstad i Distriktet M., 15 km S. f.
Lugano ved Jernbanelinien
Bellinzona—Lugano—Chiasso, (1910) 4004 hovedsagelig kat. Indb.;
Silkespinderi og Tobaksfabrikation, i Omegnen
Vin- og Agerdyrkning samt Silkeavl. M. hørte
tidligere til Hertugdømmet Majland og kom
1512 under de Edsforbundne.
N. H. J.
Mened bestaar i for Retten ell. anden
offentlig Myndighed at bekræfte falske Udsagn
med Lovens Ed. Da det ikke er den religiøse
Brøde, som for Retsordenen er afgørende for
Strafbarheden, men Krænkelsen af det Krav
paa Sandhed, som Samfundet særlig ved
Bevisudsagn maa stille til Individet, og som finder
sit Udtryk i, at Udtalelserne fremsættes under
den stærkeste Bekræftelse, Retsordenen
kender, er M. — trods det sproglige Udtryk —
retlig set kun betinget af en for denne
Bekræftelses Form i Loven hjemlet præceptiv ell.
deklaratorisk Norm, men ingenlunde af nogen egl.
Ed ɔ: Paakaldelse af det højeste Væsen.
Forbrydelsen har derfor ikke skiftet Karakter,
efter at Retsplejeloven af 11. Apr. 1916 under
visse Betingelser har aabnet Adgang for
enhver, der ikke har religiøs Tro, til at ombytte
Ed med saadan Forsikring. Erklæring herom
skal afgives enten før den Tid, da det, hvorom
den Paagældende spørges, er passeret, eller
mindst et Aar, før Forklaringen afgives.
Erklæringen afgives paa Rettens Kontor i den
Retskreds, hvor den Paagældende har sit
personlige Værneting, M. straffes, for saa vidt den
fremtræder som Bevisudsagn for Retten,
uanset om den aflægges af Vidner, Syns- og
Skønsmænd ell. Parter, med Strafarbejde fra 2—10
Aar, hvortil endnu kommer Straf for det ved
M. bevirkede ell. tilsigtede Onde.
Strafformildelse indtræder, a) naar Vedk. af egen Drift
tilbagekalder det falske Udsagn, b) naar det
m. H. t. en i en offentlig Straffesag afgivet falsk,
beediget Vidneforklaring befindes, at Sagen
gjaldt Vidnet selv, ell. at det havde Anledning
til at antage dette (her kan Straffen endog helt
bortfalde), c) naar det i øvrigt befindes, at
Vidnesbyrd ikke burde være affordret p. Gr. a.
Vidnets Forhold til Sagen ell. Parterne, d) naar
en Part ved sin falske Ed kun har villet fri
sig selv for Straf. Har et Vidne alene af
Ubetænksomhed undladt at meddele, hvad han
vidste til Sagens Oplysning, straffes det med
Fængsel ell. Bøder; en tilsvarende Regel er
givet for mindre betydelige Misligheder af
Syns- og Skønsmænd og maa efter Sagens
Natur ogsaa gælde for Parter. — Nær beslægtet
med M., naar denne forstaas som Krænkelse af
en Sandhedspligt, er Afgivelse af
ubeedigede, bevidst falske Vidneforklaringer, for hvilke
Straffen er Fængsel paa Vand og Brød ikke
under 2 X 5 Dage ell. Forbedringshusarbejde,
under særlig formildende Omstændigheder
simpelt Fængsel fra 2 Maaneder, hvorhos de
ovenfor under a—c nævnte Forhold ogsaa her
kan nedsætte Straffen, efter Omstændighederne
bringe den til Bortfald. — For ikke
processuelle, falske Bevisudsagn hjemler Loven
Straf: a) naar nogen, der for en offentlig
Myndighed (som ikke er en Domstol) har at
bekræfte noget med sin Ed, gør sig skyldig i M.
b) for falsk skriftlig Bekræftelse til en offentlig
Myndighed i Henhold til en tidligere aflagt Ed,
og lgn. Bekræftelse under Ed i Tilfælde, hvor
Loven hjemler skriftlig Ed, c) i de Tilfælde,
hvor Loven paabyder ell. tilsteder saadant, at
afgive bevidst falsk Erklæring under Tilbud af
Ed ell. paa Tro og Love. Straffen er fra
Forbedringshusarbejde til Bøder. — Endelig
straffes den, som til Brug i Retsforhold, der
vedkommer det Offentlige, afgiver falsk skriftlig
Erklæring ell. skriftlig bevidner noget, hvorom
den Erklærende ingen Kundskab har, med
Fængsel ell. Bøder.
A. Gl.
Iflg. den norske Straffelovs 15. Kap.
straffes den, som for Retten afgiver falsk edelig
Forklaring, med Fængsel fra 6 Maaneder indtil
8 Aar. Samme Straf rammer ogsaa den, som
uden for Retten afgiver falsk edelig
Forklaring i Tilfælde, hvor Brug af Ed er
lovhjemlet. Lige med edelig Forklaring
anses Forklaring, afgivet under Paaberaabelse
af aflagt Ed, — og lige med Ed anses
en Forsikring, som ifølge Loven træder
i Eds Sted. Med Bøder ell. med Fængsel i
indtil 2 Aar straffes den, som afgiver falsk
Forklaring for Retten ell. for Notarius eller i
Fremstillinger, han som Part ell.
Retsfuldmægtig i en Sag fremlægger for Retten, eller som
mundtlig ell. skriftlig afgiver falsk Forklaring
til nogen offentlig Myndighed i Tilfælde, hvor
han er pligtig til at forklare sig til denne, ell.
hvor Forklaringen er bestemt til at afgive
Bevis. Straf kommer ikke til Anvendelse paa den,
der som sigtet for en strafbar Handling har
afgivet falsk Forklaring. Den, som afgiver falsk
ubeediget Forklaring i Tilfælde, hvor han ikke
kunde forklare Sandheden, uden derved at
udsætte sig ell. nogen af sine Nærmeste for Straf
ell. Tab af den borgerlige Agtelse, straffes
heller ikke. Men er i saadant Tilfælde falsk
beediget Forklaring afgivet, straffes Vedk. med
Fængsel indtil 5 Aar. — Straffebestemmelser
for falsk Anklage indeholdes i Strfl.’s 16. Kap.
Har nogen p. Gr. a. Anklage udstaaet
Frihedsstraf i mere end 5 Aar, kan Forbryderen
straffes med Fængsel paa Livstid.
K. Ø.
Menedemos [gr. -’ede.mås] fra Eretria, gr.
Filosof, levede c. 300 f. Kr., overførte den eliske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
