Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menephtah
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navn og Titler saa ofte læses paa
Mindesmærkerne, og som man, vel nærmest af den Grund,
men for øvrigt uden nogen Berettigelse, har
kaldt »den Store«, og som sad paa Ægyptens
Trone i over 66 Aar, rimeligvis fra omtr. 1310
til 1244 f. Kr. M. gengiver ret godt Kongens
Navn, saaledes som det skrives i de
hieroglyfiske Indskrifter. Det bestaar nemlig af tre
Tegn ell. Grupper af Tegn, der kan gengives
ved Me (opr. udtalt Mer)-n-Ptah, d. e. »elsket
af Guden Ptah«. Kongen omtales ogsaa i de
Uddrag, vi har af Manetho’s ægypt. Historie og
i andre hellenistiske Værker. Navnet er paa
hvert Sted skrevet forsk., men altid urigtigt.
Ptah var Hovedguden i Memfis, hvor M.,
ligesom sin Fader Ramses II, havde sit Sæde, og
hvor han uden Tvivl har ladet sine vigtigste
officielle Indskrifter indhugge, men da omtr.
alle Mindesmærker i Memfis er blevne
nedrevne for at tjene til Materiale, særligt ved
Muhammedanernes Bygningsforetagender i
Middelalderen, er mangfoldige af de af M.
indhuggede Indskrifter blevne ødelagte. Heldigvis
er der dog efterhaanden kommen en Del af
Kongens mere ell. mindre hist. Indskrifter frem
paa forsk. Steder i Landet. Disse er blevne
afskrevne og udgivne, i alt Fald i Overs.,
saaledes at vi nu indtil en vis Grad er ret godt
kendte med adskillige Begivenheder i denne
Konges Tid, medens vi saa godt som intet ved
om Tildragelser i de sidste 40 Aar af hans
Fader Ramses II’s Regering. Ægypterne taler,
som vel kendt, i deres offentlige Indskrifter
aldrig om Uheld og Tab, kun om Sejre. Naar
der ingen var, tav Mindesmærkerne. Heldigvis
for Ægypten vandt M. en stor Sejr over de
forskellige i Landet indtrængte Fjender, hvis
Angreb var af den allerfarligste Natur. Han lod
derfor ogsaa en ret udførlig Beretning indhugge
i Templet i Karnak, paa hvilken man tidlig blev
opmærksom, og af hvilken man senere ved
Udgravninger har fundet en Del vigtige, hidtil
ukendte Brudstykker. Indskrifterne er
efterhaanden udgivne af Lepsius, Mariette,
Dümichen. Brugsch o. a. E. de Rougé gjorde 1867
i Revue Archéol. opmærksom paa, at bl. de
Folk, der dengang angreb Ægypten, fandtes
der nogle, der kom fra Europa, saaledes fra
Sardinien, Sikelion, foruden Tursha, rimeligvis
Tyrser, d. e. Tusker (Etrusker) og Leku, d. e.
Lykier. Alle disse var komne til Skibs over
Havet. Forsk. Lærde tvivlede dog om
Rigtigheden af de Rougé’s Formodning, men
efterhaanden har Modstanden tabt sig.
Hovedstyrken af Angriberne kom dog fra Nabolandet imod
V., i Nordafrika. Sammen med de omtalte Folk
nævnes nemlig Lebu, d. e. Libyer, og fl. a.
mindre Folk, som oftere omtales sammen med
Libyer. Andre Oplysninger kommer til os fra
forsk. efterhaanden opdagede Indskrifter,
saaledes fra en Støtte i Kairo, en Stele i Athribis
og endelig fra den af Petrie 1896 i Theben
fundne saakaldte »Israel-Stele«, til hvilken vi
ndf. skal vende tilbage. M. H. t. de omtalte
Kilder henviser vi til den nyeste Oversigt, der
1906 er givet af J. H. Breasted, Ancient Record
of Egypt, III, S. 238—270, idet vi dog ikke kan
undlade at gøre opmærksom paa, at Breasted
i Stykket har tilladt sig aldeles ubevislige
Paastande, saaledes at M. skulde have foretaget et
Indfald i Syrien. Ligeledes forekommer det os
højst tvivlsomt, at Breasted har Ret, naar han
(III, S. 270—272) af den af en ægypt.
Grænse-Embedsmand holdte Dagbog over Passerende
frem og tilbage slutter, at Dele af Syrien endnu
befandt sig under ægypt. Herredømme m. m.
Det er tværtimod af alle Sejrsindskrifterne, M.
har efterladt, klart, at alle Sejrene er vundne
af M. inden for Ægyptens Enemærker, medens
alle tidligere Sejre, der omtales paa ægyptiske
Mindesmærker, fra Dynasti XVIII og lige ned
til Ramses II’s Kampe med Khetta, er vundne
udenlands. Under M. var Ægyptens Magt
sunket saa langt ned, at Folket ikke havde været
i Stand til at forsvare sine Landegrænser mod
Angriberne, men havde maattet finde sig i, at
fremmede Krigsfolk var trængte sejrrigt ind i
Ægypten, som de aabenbart havde til Hensigt
at beholde for al Eftertid, hvorved det ægypt.
Rige vilde være gaaet til Grunde. Men M. gik
ud af Kampen som Sejrherre, og man kan ikke
undre sig over, at Sejren forherligedes ideligt.
En mærkelig Indskrift, den omtalte, i Theben
1896 af Petrie fundne »Israel-Stele« stammer
fra Kongens Memnonion ell. Gravtempel, til
hvilket M. benyttede Mindesmærker fra
Forgængernes Bygninger, saaledes bl. a. fra
Amenhotep III’s Gravtempel, af hvilket kun de to
kolossale Statuer, de saakaldte Memnon’s
Støtter, er tilbage. I Indskriften forherliges
Amenhotep i velklingende, men lidet indholdsrige
Udtryk, med fint og smagfuldt udførte
Hieroglyfer. Bagsiden af Stamtavlen anvendte M. til
en lgn. Forherligelse af sig selv, men udført
med langt tarveligere Hieroglyfer. Som alle den
Slags ægypt. Skr er den indholdsfattig, naar
undtages halvanden Linie imod Slutningen, som
er af den højeste Vigtighed og meddeler hist.
Oplysninger af største Bet. Der gives her til
Opmuntring for Ægypterne, hvem Kampen med de
indtrængte Fjender og Sejren over dem havde
kostet store Ofre, en Udsigt over Tilstanden i
Nabolandene og hos Nabofolkene, som alle
befandt sig i uheldige Omstændigheder, medens
de mægtigste, Khetta (Hetiterne) i Nordsyrien
og Lilleasien forholdt sig rolige og altsaa ikke,
som tidligere, kunde ventes at ville foraarsage
Vanskeligheder. Bl. de her omtalte Nabofolk
findes Israel, hvilket Navn aldrig tidligere var
opdaget i nogen ægypt. Indskrift. Det siges om
dette Folk, at det er ødelagt, og at det ikke
havde nogen Sæd, hvilket kunde passe godt,
naar Israel dengang efter Udgangen fra
Ægypten havde taget foreløbig Bolig i de yderst
ufrugtbare Stepper mellem Ægypten og Syrien,
der dannede en saa fuldstændig Modsætning til
det rige Ægypten, hvor Israel havde levet saa
længe, og som Folket frivilligt havde forladt.
Af Naboerne nævner M. Pe-ka-nan,
rimeligvis Kanaan; det siges at være plyndret og at
lide alt ondt. Tehenna, d. e. Nordafrika, er
ødelagt; Gezer, den kanaanitiske Kongestad,
som for nylig er udgravet og beskrevet af
Palestine Exploration Fond, er taget til Fange;
Askalon (den senere Filisterby) er ført bort.
Horiterne er blevne en Enke for Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
