Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menephtah - Menes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
o. s. v. Man ser heraf, at Israel er draget bort
fra Ægypten, efter overensstemmende
Vidnesbyrd af tre helt forsk. Kilder, med Ægypternes
Tilladelse, uagtet alt tyder paa, at de kun
modstræbende havde givet Tilladelsen, da det ikke
var berømmeligt for Ægypten at give efter for
det Folks Ønsker, som man længe havde
benyttet som en Art Trælle til tvungent Anbejde,
kun mod Kosten og uden nogen Art Betaling,
ved Opførelsen af offentlige Bygninger, og som
man nu gav Slip paa. Josefos har i sit Skrift
mod Apion bevaret os et Udtog af Manetho om
Begivenheden (i C. Ap., I, 26, 229 ed. Niese), i
hvilket M., for at gøre det indlysende for de
ægypt. Læsere, at det var en Nødvendighed at
fjerne Israel, fordi det var smittet af Pest og
andre »væmmelige Sygdomme«, en
Fremstilling, hvis Hensigt Josefos ikke forstaar, men
anser for et Udtryk for M.’s Jødehad,
»har villet blande med os en Mængde
spedalske Ægyptere, tvungne til at fly fra
Ægypten«. Men det er klart, at man her har et
Vidnesbyrd om, at Ægyptens Styrere har givet
deres Samtykke til, at Israel forlod Landet, hvad
ogsaa stemmer med Israel’s Overlevering (2.
Moseb, 12, 30—35), der for øvrigt, i
Fremstillingen af Udtoget og hvad dertil hører,
indeholder meget af tvivlsom historisk Værd, som
skyldes den Omstændighed, at de Slægter,
gennem hvilke Minderne overleveredes,
behandlede alt fra deres i Reglen ret indskrænkede
Standpunkter og derved omdannede det
overleverede, lidet stemmende med
Virkeligheden. Men det fremgaar utvivlsomt af den
omtalte, 1896 af Petrie fundne Indskrift, at M. i et
af de første Aar, efter at han havde besteget
Tronen, har været nødt til at efterkomme
Israel’s Ønske om at drage bort, da det gjaldt
om at samle alle Kræfter for at faa Libyerne
overvundne og fordrevne fra Ægyptens
Enemærker. Man var ikke sikker paa Israel’s
stadige Troskab. Israel kunde i et afgørende
Øjeblik slutte sig til Landets Fjender, som det
udtales 2. Moseb. 1, 10. Man gjorde derfor bedst
i at lade Israel drage bort, hvilket skete.
Ægypten kunde nu anvende sin hele Kraft paa at
overvinde og forjage de farlige Fjender. Det
skete, og som det berettes i fl. ovf. omtalte
Skr. Kun er vi ikke i Stand til med fuld
Sikkerhed at bestemme, hvor Kampen stod. De
Stednavne, der findes i Indskrifterne, kan ikke
bestemmes. Rimeligvis har W. Golenischeff
Ret, naar han, støttet til en af ham opdaget
Papyros (nu i Petrograd), søger Stedet for
Kampen i Nærheden af Memfis. Brugsch
bestemte sig for et Sted i den nordlige Del af
Deltaet. Sejren vandtes i Kongens Aar V.
Israel er rimeligvis draget hort omkr. 3 Aar før.
— M. har uden Tvivl siddet 19 Aar 6 Maaneder
paa Tronen, som det læses i et Udtog af
Manetho hos Josefos (C. Ap. I, 15, S. 97 ed. Niese),
hvilket indeholder andre gode Talangivelser,
men ellers er lidet nøjagtigt. Saavel dette
Udtog af Manetho som de to Udtog fra
Kejsertiden (F. H. O., IX, S. 579—581), der skyldes
Afrikanos og Eusebios, er for dette Tidsrum
højst fejlagtige, idet de alle tre har opført de
første Konger af Dynastiet XIX ell. nogle af
dem to Gange som forsk. Personer med lidt
forandrede Navne. Nu, da vi har talrige
samtidige Aktstykker, er det let at paavise Fejlene
og i det hele at give en paalidelig Oversigt over
Begivenhederne under M., ligesom Rækkefølgen
af hans Forgængere med deres rigtige
hieroglyfiske Navne nu staar fast, saaledes at
Urigtigheden i Uddragene af Manetho ikke har
nogen Betydning for os.
V. S.
Menes, Grækernes Navn paa en Konge i
Ægypten, hvis hieroglyfiske Navn man læser
Mena ell. Meni. Efter ægypt. og gr.
samstemmende Efterretninger var M. Stifter af det
ægypt. Rige efter Manetho, 1. Konge af 1.
Dynasti. Man har længe kendt Indskrifter fra senere
Tider, i hvilke der tales om Dyrkelse af M.,
som en Art Gud, hvad der stemmer godt med,
at han var Rigets Grundlægger. Samtidige
Aktstykker manglede imidlertid længe saavel for
M. som for de allerfleste andre Konger af de
tre første Dynastier. Men 1896 fandt Amélineau
i Abydos fl. Indskrifter, der utvivlsomt maa
stamme fra Konger af Manetho’s 3 første
Dynastier; og 1896 fandt J. de Morgan ved Negada,
25 km NNV. f. Theben, en desværre meget
ødelagt Grav, sikkert en Kongegrav, der, efter
hvad Borchardt i Berlin og Maspero i Paris
samtidig fandt ud, skulde stamme fra M. Paa
en lille Plade af Elfenben (se Fig. 1) ses nemlig
nederst i den bevarede Del af den lille Tavle, ovf.
en Lakune, længst til højre for Beskueren, et
hier’oglyfisk Tegn, som antages for
 |
 |
| Fig. 1. Elfenbensplade med Kongenavn (Menes ?). |
 |
| Fig. 2. Grundplan af Kongegraven ved Negada (Menes’?). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
