Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menighedsmøder - Menighedspleje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vedkommende Kreds Adgang, men kun de paa de
kirkelige Valglister optagne har Stemmeret paa
Møderne. Kundgørelse om M.’s Afholdelse sker
ved Gudstjenesterne ell. paa anden Maade, der
sikrer, at et saa stort Antal som muligt af
Menighedens Medlemmer bliver bekendt
dermed. I Kundgørelsen skal
Forhandlingsemnerne angives. Fælles M. kan afholdes for flere
Menighedsraadskredse i samme Pastorat, naar
det begæres af et af de paagældende
Menighedsraad.
Tilsvarende Regler omi M. er givet i norsk
Lov om Menighedsraad og Menighedsmøder af
3. Decbr 1920. Antallet af de Sager, som ved
Loven er henlagt til M.’s Afgørelse ell.
Betænkning, er noget større end i Danmark.
O. D.
Menighedspleje er den lokale Menigheds
Omsorg for de i Sognet boende Nødlidende:
Fattige, Syge, forsømte Børn og Gamle.
Ligesom Menigheden trænger til aandelig Styrkelse
og derfor har faaet Ordet og Sakramenterne,
saaledes trænger den ogsaa i mange
Henseender til timelig Hjælp, og Kristendommen har
stedse søgt at vise Barmhjertighed ikke alene
mod Sjælen, men ogsaa mod Legemet. Da
Menighedens Herre vandrede paa Jorden, bespiste
han de Hungrige, helbredte de Syge og opvakte
Døde, og alt dette skete ikke alene for derved
at berede Vej for Evangeliet, altsaa for
Sjælenes Skyld, men ogsaa for at besejre Syndens
Herredømme i Legemet og fremme Menneskers
timelige Vel. Den første Menighed tog da ogsaa
straks M. op som en selvfølgelig Opgave, jfr
Apostl. Gern. 2, 44—45 og 4, 32—37, tilmed med
en enestaaende Opofrelse, og da der opstod
praktiske Vanskeligheder ved Understøttelsen
af de Fattige, fordi Menigheden blev saa stor,
oprettede man endog et særligt Embede,
Syvmandsembedet, for Varetagelsen af Uddelingen,
Apostl. Gern. 6. Senere hører vi om store
Indsamlinger i de paulinske Menigheder til den
fattige Menighed i Jerusalem, f. Eks. 1. Kor.
16, 1 ff. og Rom. 15, 26, og Paulus giver
udførlige Forskrifter for dem, der tjener i
Menigheden. Vi hører baade om Mænd, der tjente i
Menigheden, nemlig som Diakoner, og om
Kvinder, der tjente som Diakonisser og som »Enker«.
1. Timotheus-Brev er i saa Henseende meget
oplysende. Den efterapostolske Tids Menighed
og Oldkirken i det hele lagde ogsaa stor Vægt
paa Fattigpleje og Sygepleje, og navnlig
Almisser kom til at spille en stor Rolle, men
rigtignok fordi den vrange Forestilling indsneg sig,
at man gavnede sig selv i Guds Øjne ved at
give til andre. Romerkirken har stærkt betonet
de gode Gerningers Bet. som Middel til at
vinde Frelsen, og den har derved baade i
Middelalderen og i den nyere Tid drevet
Mennesker til at udrette store Ting for de Fattige og
Nødlidende, men ikke alene er dens Motiv
urigtigt, den har ogsaa ofte drevet Mennesker bort
fra deres naturlige Kald og ind i kunstig skabte
Virksomheder, og den har ikke magtet at sætte
de læge Menighedsmedlemmer i Arbejde. Det
har været Gejstligheden og Munkeordenerne, i
det højeste Lægbrødrene og -søstrene, som har
røgtet M. Reformatorerne og navnlig Luther
banede derimod Vej for M. i den rette
Forstand ved paa den ene Side at sætte Tro og
Kærlighed (gode Gerninger) i det rette Forhold
og ved paa den anden Side at fremdrage
Tanken om det alm. Præstedømme. Enhver Kristen
har Ret til at søge Adgang til Gud, men enhver
Kristen har ogsaa den Pligt at tage sig af sin
Næste, først og fremmest da af sine Nærmeste.
Den reformerte Kirke fik hurtigere en
gennemført M. end den lutherske, dels fordi
Forudbestemmelseslæren drev Menneskene ind paa
saadanne Handlinger, som kunde synes at
være en god Garanti for Udvælgelsen, dels fordi
Kirken ikke som hos de Lutherske kom i
Afhængighed af Staten, men havde en vis
Selvstændighed. Den reformerte Kirke har ogsaa
Æren for at have sat mange af M.’s forsk.
Arbejder i Gang, men den har aldrig kunnet
frigøre sig fra et vist Lovpræg. De ydre
Institutioner og den Aand, som trivedes under dem,
svarede ikke altid helt til hinanden. Omvendt
har den luthersike Kirke ofte været for
ængstelig for det ydre Apparat, og skønt man paa
Luther’s Tid fl. St. træffer en særdeles god
Ordning af den kirkelige Fattigpleje med
Diakoner o. s. v., varer det dog adskillige Aarh.,
inden M. rigtig kommer frem. Grunden til
denne Langsomhed var ikke alene Barkens
Afhængighed af Staten og de vanskelige politiske
Forhold, men ogsaa den Omstændighed, at
Luther-Kirken mere arbejdede paa at vække de
Enkelte til kraftigt Trosliv. Af de tre
menneskelige Samfund Hjem, Stat og Kirke var det
ogsaa det første, som Lutherdommen efter
Paveaagets Afkastelse først fik restaureret, og
derved er i Virkeligheden et sundt
Udgangspunkt for M. givet. Efter Reformatorerne
arbejdede Mænd som Spener og Francke i
Tyskland og Wesley i England meget for M., men
dog er det først i 19. Aarh., at den rigtig
udfolder sig i begge evangeliske Kirker.
Englænderne, ikke mindst Kvækerne, førte an, men
ogsaa Fastlandet gav sit Bidrag til Udviklingen,
Wichern i Hamburg og Fliedner i Kaiserswerth
genoplivede saaledes den gl. Kirkes Diakoni,
og nu kom efterhaanden de frivillige Kræfter i
de evangeliske Kirker med, og den ene
Arbejdsgren dukkede op efter den anden. Men det er
i Norden, M. har faaet sit Særpræg. — I
Danmark spores Interessen for M. ved Midten af
19. Aarh. hos Mænd som Blædel og Grundtvig,
og den første Menighed, der forsøgte at sætte
en organiseret M. i Gang, synes at have været
Vartov Frimenighed, Grundtvig’s gl. Kreds;
den begyndte i det Smaa og Stille 1854 med
Grundtvig’s bedste Anbefaling. En virkelig
organiseret M. ved faglige Kræfter blev dog først
mulig, da den danske Diakonissestiftelse 1863
oprettedes. Den begyndte tidlig at udsende
Søstre i Fattig- og Sygepleje. Og en af dens
Præster, N. Dalhoff, har været M.’s bedste
Talsmand. Det var dog først, da de enkelte
lokale Sognemenigheder — som Trinitatis
under G. Schepelern og Skt Jakob’s under P.
Krag — begyndte et nyt systematisk Arbejde
for at opsøge og hjælpe de Lidende gennem
faglige og frivillige Hjælpere, at M. fik sin rette
Form. Og M. er blevet et specifikt
dansk-norsk kirkeligt Fænomen af stor Bet. inden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
