Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menighedspleje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det moderne nordiske Kirkeliv, thi ogsaa
Norge har faaet en vel udviklet M. under Ledelse
af Gustav Jensen, Eugène Hanssen o. fl.
M.’s Motiv er den levende religiøse Tro.
De ydre Kærlighedsgerninger, M. arbejder paa
at fremme, kan ofte falde sammen med den
»humane« Velgørenheds Gerninger, men M.’s
Motiv er noget for sig. Det er for Jesu Kristi
Skyld, for hans Skyld, som led og døde for
Menneskeslægten, at Menigheden vil sørge for
alle Lidende og Fortrykte. Jesus Kristus har
selv sagt, at hvad der gøres mod en af hans
mindste Brødre, gøres mod ham selv, og naar
Menigheden derfor søger at tjene de Fattige,
vil den i Virkeligheden tjene sin Herre og
Frelser. Deraf følger for det første, at M. kan
stille Krav til enhver i Menigheden. Den tør
sige til enhver, som kalder sig Kristen: »Vis
mig din Tro af dine Gerninger«, og ingen kan
ganske skyde M.’s Krav fra sig, thi faar han
Del i Menighedens Goder, Naademidlerne, er
han ogsaa pligtig til Deltagelse i Løsningen af
Menighedsopgaverne. Fremdeles følger det med
Nødvendighed af det religiøse Motiv, at
Menigheden i sin Tjeneste kun kan benytte
saadanne Mænd og Kvinder, som bekender, at de
er Kristne, og endelig er det en Selvfølge, at
alt Menighedsarbejde ikke kan nøjes med blot
at afhjælpe den timelige Nød, Maalet er i
Virkeligheden højere. Gennem sine
Kærlighedsgerninger søger Menigheden indirekte at
drage Mennesker til Gud.
M.’s Arbejdsfelter bestemmes
derigennem, at den hjælper de i Sognet boende, som
lider timelig Nød. Det er altsaa Hjemmene,
som M. støtter. Den bliver derved kun den ene
Gren af den kirkelige Filantropi, principielt
forsk. fra den anden Gren, som indretter
Anstalter og antager sig Lidende uden eget Hjem
(Hjemløse, forældreløse Børn og andre)
eller Lidende, for hvem en Anstalt er
nødvendig (faldne Kvinder, Drikfældige,
Sindssyge, Epileptikere og andre). Indretter M.
Anstalter, er det kun til midlertidigt Ophold,
f. Eks. Vuggestuer ell. Rekonvalescenthjem ell.
til Erstatning for et privat Hjem, f. Eks.
Gamlehjem og Sygehjem. Men det siger sig selv, at
M. maa staa i nøje Samarbejde med den anden
Gren af den kristne Filantropi. M. er fremdeles
et rent filantropisk Arbejde. De direkte
evangeliserende, missionerende Opgaver ligger uden
for dens Arbejdsfelter. Og endelig er den et
Sognearbejde, ikke en lokal Forening under en
stærk Central, men Udtryk for Kirkens
decentraliserende Arbejdsmetode og for
Sognebevidstheden og Sogneansvaret. Gennemgaar vi nu de
forsk. Arbejder, som M. sætter i Gang, træffer
vi — for at begynde med Arbejdet for de
Spæde — Uddeling af Tøj og Mælk til Nyfødte
samt Pleje for Barselkvinder, dernæst
Oprettelse af Børneplejestationer, Vuggestuer, Asyler
og Børnehjem for ældre Børn, ofte ogsaa
Udsendelsen af Børn til Ferieophold paa Landet,
Uddeling af Tøj til Konfirmander, Vejledning i
huslige Sysler for større og mindre Piger,
Indrettelse af Værnehjem af forsk. Art for
Ungdommen og endelig en ofte meget gennemført
Pleje af syge Børn. Over for de Voksne er
Reglen: Hjælp til Selvhjælp! og Pengehjælp
kommer endda først i anden Række. Arbejdsløshed
i og for sig berettiger egl. ikke til Hjælp, kun
Arbejdsudygtighed, og de aabenbart lastefulde,
f. Eks. Skøger, understøttes absolut ikke.
Understøttelserne til de Sunde bl. de værdige
Trængende bestaar enten i Klæder ell. i
Fødevarer, undertiden ogsaa i Kul; i enkelte
kjøbenhavnske Sogne har man en saakaldt
Kulsparekasse, til hvilken de Fattige i
Sommermaanederne kan indbetale et større ell. mindre
Beløb, for hvilket der saa leveres dem Kul den
flg. Vinter. Ligesom for Børnene er der ogsaa
for Konerne sat Symøder og Lappemøder i Gang,
og ofte kan M. skaffe Konerne Arbejde i
Hjemmet. Mest sørges der for de Syge. Sygeplejen,
der er et væsentligt Led af Diakon- og
Diakonissegerningen, er sædvanlig en af de
Opgaver, som M. først tager op, og saa godt som
al den gratis Hjemmesygepleje i Kbhvn og Kria
er i M.’s Haand. Baade i Kbhvn og i
Frederiksberg Kommune har Kommunalbestyrelsen
truffet en Ordning med M., iflg. hvilken M. mod
et Vederlag plejer Kommunernes fattige Syge
og Gamle i deres Hjem. Alt i alt plejer M.
i Kbhvn aarlig c. 4000 Syge i deres Hjem.
Endelig har M. et omfattende Arbejde i Gang til
Bedste for Gamle. De svagelige Gamle opsøges
og besøges derefter regelmæssigt, de rørige
Gamle samles til regelmæssige Møder, om
Sommeren skaffer man dem Indbydelse til
Private ell. tager dem med paa Skovture,
Krøblingene i Vogne, der afhenter dem i deres
Bopæl. Baade i Kbhvn og Kria har M. indrettet
Hjem for Gamle, og i Kria har M. faaet et
betydningsfuldt Samarbejde i Gang med
Kommunen, saaledes at denne bekoster, men M.
opretter og leder store Gamlehjem.
M.’s Organisation er langtfra ens de
forsk. Steder, ikke engang i samme Land.
Hovedtrækkene er dog de samme. M. udgaar
gerne fra et Menighedshus, hvor de Fattige kan
henvende sig, hvor alle Møder og
Sammenkomster holdes, og hvor Vuggestuer og deslige
findes. Sognepræsten er sædvanlig Formand,
og der vælges en Bestyrelse ved hans Side,
som sætter Arbejdet i Gang, men de egl.
Arbejdere er Diakonisserne og Sygeplejerskerne
samt de frivillige Hjælpere fra Menigheden
selv. Disse strejfer rundt i Sognet, opsporer
de Fattige og Nødlidende og bringer den
Hjælp, som kan ydes, først og fremmest da
den kærlige Deltagelse. Ved Anvendelsen af
Hjælperne kan man imidlertid gaa to Veje, den
individualistiske og den geogr.; enten kan
nemlig den enkelte Hjælper sættes til det Arbejde,
som han ell. hun egner sig bedst til, f. Eks.
Tilsyn med Gamle, ell. ogsaa kan man anvise
Vedkommende en større ell. mindre Kreds i
Sognet, saaledes at Hjælperen skal tage alt
Arbejdet der, kun med Undtagelse af det, der
udkræver faguddannet Assistance. Den geogr.
Metode synes gennemgaaende at være den
bedste. Men hele Menigheden bør selvfølgelig støtte
M. økonomisk. 1921 havde de kbhvn’ske M.
godt 100 faguddannede og over 700 frivillige
Hjælpere og en Indtægt paa 700000 Kr.
1902 stiftedes i Kbhvn de Samvirkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
