Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menighedspleje - Menighedsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M., et Forbund af de lokale M., med det Formaal
at varetage de fælles Interesser, slaa til Lyd
for M.-Sagen, virke for Uddannelsen af
Hjælpere og tage saadanne Opgaver op, som
oversteg de enkelte M.’s Kræfter. De Samvirkende
M., som har en særlig Ledelse og et fælles
Kontor, støtter i første Række de lokale Sogne-M.
i deres Arbejde, men har dernæst sat en Rk.
Fællesforetagender i Gang: 1)
Menighedskort, som købes af Givere og anvendes af
dem over for Trængende, idet disse derved
henvises til deres egen lokale M.’s Hjælp, 2)
Gamles Landophold, som modtager
Indbydelser til Gamle fra Private og ordner
Skovture for dem, 3) Gamles Vel, som
støtter Oprettelsen af lokale Hjem for Gamle og
selv har et Sommerhjem for Gamle, der
trænger til Rekreation, 4)
Børneplejestationerne, oprettet 1908, i alt 8, som hjælper
diegivende Mødre med sunde Børn ved at holde
Børnene under stadigt Lægetilsyn og ved at yde
Moderen 1 l Mælk daglig i Diegivningsperioden;
c. 1/10 af alle kbhvn’ske Mødre har besøgt
Stationerne, og disse har bidraget til at
mindske Børnedødeligheden, 5) et
Rekonvalescenthjem for Kvinder med 19 Pladser, og
6) et Sygehjem, som er under
Forberedelse. Under og efter Verdenskrigen er De
Samvirkende M. kommet i Samarbejde med
Kjøbenhavns Understøttelsesforening og
Dronningens Centralkomité af 1914 samt med
Hovedstadens Kommunalbestyrelse. 1919 tog De
samvirkende M. 4500 Børn op fra Sønderjylland og
fik dem anbragt i private Familier Landet
over, og 1919—22 havde Kollegahjælpen sit
Kontor hos De Samvirkende M. — I Kria og i
Bergen er der ligeledes dannet Forbund
mellem de lokale Sogne-M., og navnlig i Kria
har Forbundet fremmet M.-Gerningen i høj
Grad, ikke mindst Arbejdet blandt de Gamle.
(Litt.: N. Dalhoff, »Gak hen og gør du
ligesaa« [1900]; Uhlhorn, »Die christliche
Liebesthätigkeit« [3 Bd, Stuttgart 1882, 1884 og
1890; de to første Bd overs. paa Dansk af
Obelitz 1883 og 1885]; G. Schepelern,
»Om Menighedspleje« [1888]; S. Monrad og
A. Th. Jørgensen, »Diegivningen, et socialt
Spørgsmaal« [1908]; Fr. Boeck, A. Th.
Jørgensen og J. L. Cohen, »Dansk Filantropi
under Verdenskrigen« [1916]; Ada Y.
Kunning, »Hvad er M.?« [1916]; S. Monrad,
Vilh. Asmund og A. Th. Jørgensen,
»Børneplejestationernes første 10 Aar« [1919];
A. Th. Jørgensen, »Filantropiens Førere
og Former i 19. Aarh.« [1921] og De
Samvirkende M.’s Organ »Stefanus«),
A. Th. J.
Menighedsraad er i de fleste protestantiske
Kirker Betegnelsen for de Raad, sammensatte
af Menighedens Præster og af Menigheden selv
valgte læge Medlemmer, til hvilke Styrelsen af
Kirkens lokale Anliggender i videre ell.
snævrere Omfang er overladt. I Danmark var, efter
at Statskirken i Henhold til Grl. af 1849 var
gaaet over til at blive en Folkekirke, den store
Kirkekommission af 1853 den første
Forsamling, der indgaaende beskæftigede sig med
dette for Statskirkens Overgang til Folkekirke
vigtige Spørgsmaal, og som foreslog tvungen
Indførelse af M. i hvert Sogn. Den daværende
Kirkeminister (Ørsted) saavel som hans
Efterfølger (Hall) nærede imidlertid Betænkelighed
ved at følge Kommissionens Indstilling, men
for dog at foretage et Skridt i denne Retning,
udfærdigede Hall 1856 (24. Septbr) et
Cirkulære til Biskopperne, hvori disse opfordredes
til sammen med Sognepræsterne at virke hen
til Dannelsen af frivillige M. I Cirkulæret gaves
ikke nærmere Bestemmelse for disse Raads
Betydning og Virkemaade, men som et af
de vigtigste Punkter, paa hvilke M. kunde
faa Betydning, nævnes Raadets Deltagelse
i Forvaltningen af Sjælesørgerembedet og i
Bestyrelsen af Menighedens indre religiøse
Anliggender i Tilslutning til Danske Lovs
Bestemmelse om Præstems Medhjælpere
(Danske Lov 2—9). I Henhold til denne Opfordring
var der indtil Udgangen af 1859 rundt om i
Landet dannet henved 280 M. i Købstad- og
Landsogne, og disse havde efter Præsters og
Lægmænds Vidnesbyrd i de fleste Menigheder
virket ikke saa ganske lidt i kristelig og
kirkelig Henseende. Men ligesom dette Antal af
frivillige M. i Forhold til det samlede Antal af
Menigheder Landet over kun var forholdsvis
ringe, saaledes fremhævedes det ogsaa, at
Savnet af et virkeligt positivt Grundlag for M.’s
Virksomhedsomraade virkede som en Hemsko
for Udviklingen af disse Raad. Et Forsøg paa
at give M. direkte Lovhjemmel blev gjort af
Monrad som Kultusminister 1860. Dette
Lovforslag holdt fast ved Bestemmelsen i Cirkulæret
af 1856 om, at det skulde være en frivillig Sag
for de enkelte Menigheder, om de ønskede M.
oprettet, men for at der skulde kunne tillægges
dem de i Forslaget hjemlede særegne
Rettigheder, navnlig Bestyrelsen af De Fattiges
Kasses Midler og raadgivende Stemme i visse af
Menighedens Anliggender, skulde en i
Lovforslaget foreslaaet bestemt Fremgangsmaade
være fulgt ved deres Oprettelse. Dette
Lovforslag naaede imidlertid ikke videre end til 1.
Behandling i Folketinget, og hele Sagen
hvilede derefter, indtil den paa ny optoges af
den 1868 nedsatte anden store
Kirkekommission. Kun et Mindretal i denne Kommission
fraraadede ubetyget Indførelse af M. som
tvungen Foranstaltning, medens det overvejende
Flertal vel for Tiden var kommet til samme
Resultat, men kun fordi det ansaa det for
rigtigst at udskyde Spørgsmaalet, indtil Kirken
selv gennem et repræsentativt Kirkeraad havde
de haft Lejlighed til at udtale sig om
Spørgsmaalet. Der foretoges derefter ikke noget
Skridt til M.’s Indførelse ad Lovgivningens Vej,
før der i Rigsdagssamlingen 1900—01 af J. C.
Christensen fremsattes et privat Lovforslag om
M. i Folketinget, hvilket Lovforslag Aaret efter,
da Forslagsstilleren imidlertid var blevet
Kultusminister, fremsattes af ham paa ny som
Regeringsforslag, i meget støttende sig til det
private Forslag, men dog væsentlig ændret paa
visse Punkter. Forslaget vedtoges først — sammen
med en Del andre samtidig fremsatte kirkelige
Lovforslag — i den flg. Rigsdagssamling
(1902—03), og den første Lov om M. udkom
derefter 15. Maj 1903. Der blev dog kun givet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
