Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menighedsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er der ogsaa gjort et væsentligt Skridt hen
imod Udløsnling af Kirkebetjentstillingernes
Forbindelse med Skolelærerembederne,
saaledes at ogsaa Besættelsen af Stillingerne som
Kirkebetjente nu efterhaanden vil gaa over til M.
De Anliggender, i hvilke der var givet
M. en besluttende Myndighed, var
oprindelig kun meget faa (Kirkers Opvarmning,
Konfirmations Afholdelse en eller to Gange
om Aaret, ny Salmebøgers Indførelse og
Indførelsen af ny autoriserede Bibelhistorier og
Lærebøger i Folkeskolen og ved
Konfirmationsforberedelsen), og i fl. af disse Anliggender var
M.’s Beslutningsmyndighed endog gjort
afhængig af Præstens og efter Omstændighederne
tillige Skolelærerens Samtykke. Men i øvrigt var
M. i det væsentlige indskrænket til at kunne
fremsætte Ønsker ved Kirkesyn og Visitats og
til at afgive Betænkninger i Anliggender, som
forelagdes det af Ministeriet ell. Biskoppen. I
Afgørelsen af Menighedens økonomiske
Anliggender fik M. saa godt som slet ingen Del. Kun
Anvendelsen af, hvad der indkom i Kirkens
Bøsser i den fri kirkelige Fattigplejes Tjeneste,
blev henlagt under M. Heri er der siden første
Menighedsraadslov af 1903 sket en stor
Forandring, idet der nu ikke blot er indrømmet M.
større Indflydelse paa Afgørelsen af
Spørgsmaal om Kirkernes Brug, men ogsaa de
selvejende Kirkers Bestyrelse — efter en Tid at
have været overladt til et Udvalg af M. i
Forening med et af Kommunalbestyrelsen valgt
Medlem — nu ved L. af 1922 sammen med
Kirkegaardenes Bestyrelse helt er overgaaet til
M. sammen med Forvaltningen af en væsentlig
Del af Kirkernes og Præsteembedernes Midler,
som nu indgaar i de under M. henlagte
Kirkekasser og Præstelønningskasser. Endvidere
skal efterhaanden Præstegaardene helt
overgaa til M. og Synene over disse saavel som over
Kirkerne delvis foretages af M., der saaledes
faar Ansvaret for Præstegaardenes og
Kirkernes forsvarlige Vedligeholdelse.
Ogsaa m. H. t. Spørgsmaalet om, hvorvidt
der til Valgret og Valgbarhed skulde kræves
særlige Garantier m. H. t. de paagældendes
kirkelige Sindelag, er Loven i Tidernes Løb
undergaaet væsentlige Forandringer. Iflg.
Lovforslaget fra 1860 skulde Halvdelen af M.’s
Medlemmer — M. skulde bestaa af fra 4—16
»Ældste« — vælges af de til Folkekirken
hørende mindst 30-aarige Mænd, som udtrykkelig
erklærede at vedstaa deres Daabsløfte, og den
anden Halvdel af M. selv (1/4) og af
Sognepræsten (1/4) bl. dem af Menighedens
Medlemmer, der var mindst 40 Aar gl.
I J. C. Christensen’s private Lovforslag af
1900 var Valgret og Valgbarhed foreslaaet
tillagt alle 25-aarige Mænd og Kvinder,
medmindre Præsten i H. t. den gældende Ret havde
nægtet vedk. Adgang til Alterets Sakramente,
og denne Nægtelse ikke var omstødt af den
gejstlige Øvrighed, og i det Lovforslag, som
han Aaret efter fremsatte som Kultusminister,
var til denne Betingelse føjet, at de
paagældende, der udtrykkelig selv skulde udtale
Ønsket om at blive optaget paa Valglisten, ved
denne Lejlighed skulde afgive en Erklæring om,
at de som døbte og konfirmerede i Folkekirken
fremdeles regnede sig som Medlemmer af
denne, hvorhos de valgte Medlemmer i det
første Møde skulde afgive et skriftligt højtideligt
Løfte om, at de med Troskab og Nidkærhed
vilde udføre det dem betroede Hverv
overensstemmende med Lovgivningen og den danske
Folkekirkes Forskrifter. I Loven af 1903
udelodes den førstnævnte Betingelse, idet der i St
f. indsattes en Bestemmelse om, at vedk. ikke
vitterligt maatte have ført et Levned, der i det
alm. Omdømme vakte Forargelse (bevislig
Drikfældighed, Erhverv ved Utugt e. l.), hvorhos
den Erklæring, der skulde afgives ved
Begæringen om Optagelse paa Valglisten, kom til at
lyde paa, at han var døbt med den kristelige
Daab og Medlem af Folkekirken. I Loven af
1912 ændredes den førstnævnte Betingelse til,
at vedk. ikke ved aabenlyst at fornægte
Kristendommen stillede sig i afgjort Modsætning til
Folkekirken ell. vitterlig førte forargerligt
Levned, og Erklæringen ved Indgivelsen af
Begæringen om Optagelse paa Valglisten skulde
kun indeholde, at han »som Medlem af
Folkekirken« ønskede Optagelse. Erklæringen, som
de nyvalgte Medlemmer skulde afgive ved
Indtrædelsen i M., blev 1903 affattet i væsentlig
Overensstemmelse med Forslaget, medens den
i Loven af 1912 kom til at lyde paa, at de paa
Ære og Samvittighed lovede at ville udføre det
betroede Hverv i Troskab mod den danske
evangelisk-lutherske Folkekirke, saa at den kan
byde gode Vilkaar for den kristne Menigheds
Liv og Vækst. Loven af 1922 er paa disse
Punkter uforandret, kun at der nu ikke mere
forlanges skriftlig Begæring afgivet i bestemt Form
om Optagelse paa Valglisten, hvorhos saadan
Begæring heller ikke længere forlanges afgivet
forud for hvert Valg, men den, som een Gang
har begæret sig optaget, bliver staaende paa
Valglisten, saa længe han i øvrigt opfylder
Valgrets- (og Valgbarheds-)Betingelserne.
Som i Danmark har ogsaa i Norge Tanken
om Indførelse af M. oftere været fremme uden
at have ført til noget praktisk Resultat.
Spørgsmaalet kom for første Gang til Behandling paa
Stortinget 1857, da der blev fremsat tre private
Forslag herom — hvoraf det ene af O. G.
Ueland —, af hvilke dog intet blev vedtaget.
Samme Skæbne havde et lgn. Forslag af Ueland
paa Stortinget 1859—60. Den i Mellemtiden
mellem Stortingene 1857 og 1859—60 nedsatte
Kommission (se Kirkekommissioner) afgav
under 29. Marts 1862 motiverede Udkast til
Love om M. og Medhjælpere. Kommissionens
Flertal udtalte sig her for, at M. blot burde
være en Repræsentation for Menigheden uden
tillige at have nogen Del i det gejstlige
Embedes Udøvelse, medens Mindretallet vilde, at
M.’s Medlemmer tillige skulde være Præstens
Medhjælpere og indtage en selvstændig Stilling
lige over for ham. Lige saa lidt som denne
Kommissions Behandling af en Rk. andre kirkelige
Spørgsmaal førte dens Betænkning om M. til
noget praktisk Resultat. Et Forslag om M., i
det væsentlige stemmende overens med
Kommissionens Forslag, fremsattes atter paa
Stortinget 1868—69 af O. Irgens og førte til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
