Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menighedsraad - Menighedssamfund - Menilek - Menilit - Ménilmontant - Menin - Meningismus - Meningitis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lovbeslutning om M., som dog i væsentlige
Punkter afveg fra Forslaget. Ved kgl. Resol. af 5.
Juni 1869 blev imidlertid denne Beslutning
nægtet Sanktion, idet Regeringen mente, at Sagen
trængte til en mere alsidig Drøftelse.
Spørgsmaalet hvilede nu, indtil der 1886 fremsattes
for Stortinget som kgl. Proposition et af Jakob
Sverdrup udarbejdet og af Johan Sverdrup
tiltraadt Forslag til Lov om M. og
Menighedsmøder. Forslaget kom til Behandling i det flg.
Aar, men forkastedes enstemmig i Odelstinget.
Samme Skæbne havde 1887 et efter
Foranledning af det 9. frivillige kirkelige Stiftsmøde
(Kria 1884) til Stortinget indsendt »Forslag til
Lov om Statskirkens Repræsentation«. Endelig
nedsatte Regeringen 1908 en Kommission til at
tage forsk. kirkelige Spørgsmaal under
Behandling, og paa Grundlag af denne
Kommissions Indstilling fremsatte Regeringen 1919 et
Lovforslag, hvis Behandling paa Stortinget førte
til Vedtagelsen af en Lov om M. og
Menighedsmøder, der stadfæstedes af Kongen 3. Decbr
1920. Iflg. denne Lov oprettes der M. i hvert
Sogn, og kirkelig Stemmeret har ethvert
Medlem af Statskirken, som bor i Sognet og har
statsborgerlig Stemmeret og ikke er i noget
Tilfælde, som efter Grundloven bevirker
Suspension ell. Tab af Stemmeret. M.’s Virksomheds
Omraade er væsentlig det samme som i
Danmark, ogsaa for saa vidt den økonomiske
Styrelse angaar. I en særlig Paragraf bestemmes
det, at det er M.’s Pligt at have sin
Opmærksomhed henvendt paa alt, som kan gøres for
at fremme det kristelige Liv i Menigheden,
særlig for at Guds Ord kan blive rigeligt forkyndt,
Syge og Døende betjent dermed. Ungdommen
samlet om gode Formaal og legemlig og
aandelig Nød afhjulpet. M. medvirker ved
Besættelsen af alle gejstlige Embeder, altsaa saavel ved
Præste- som ved Provste- og Bispeembeders
Besættelse.
O. D.
Menighedssamfund
(Menighedsforening) er Betegnelsen for en frivillig
Sammenslutning inden for en stedlig Menighed af
Menighedens levende Kristne til Opbyggelse,
Belæring og praktisk Arbejde. Disse frivillige
Sammenslutninger opstod, da Præsten Frimodt og
»Kirkelig Forening for Indre Mission i
Kjøbenhavn« (stiftet 1865) i Kbhvn og Vilhelm Beck
og »Kirkelig Forening for Indre Mission i
Danmark« havde vakt den slumrende
Menighedsbevidsthed. Udlandet øvede ogsaa en vis
Indflydelse, i Beg. Tyskland (saaledes
»Ansgarforeningen« i Hamburg), senere England. 1876
stiftedes den første Menighedsforening, nemlig
i Trinitatis Sogn af G. Schepelern, som ogsaa
førte Sagen frem til Forhandling paa det første
Bethesdamøde 1886. 1890 stiftedes det første
M., nemlig i Helligkors Sogn. M. findes nu i
alle kjøbenhavnske Sogne og rundt om i By og
paa Land. Tallet og Tilslutningen stiger stadig,
og M. faar større og større Bet. som de
aandelige Centrer for Lokalmenighedernes Liv. Et
betydeligt Antal af de indremissionske M. i
Kbhvn har atter sluttet sig sammen til et
Menighedsforbumd. (Litt.: H. O.
Lange, »M. i Helligkors Sogn« [1892]; Jul.
Ifversen, »Ordnede M.« [1904];
»Kjøbenhavns Kirkesag 1890—1915« [1915]).
A. Th. J.
Menilek, Kejser (Negus) af Abessinien
(1889—1913), f. 17. Aug. 1844 i Landskabet Schoa,
d. 22. Decbr 1913. Han hørte til den gl.
Kongeslægt, der udledede sin Oprindelse fra
Dronningen af Saba’s Søn M. Efter sin Faders
Nederlag og Død kom han i Kejser Theodor’s Vold
og var i 10 Aar Fange ved hans Hof, men
flygtede 1865 derfra og gjorde sig senere til Konge
i Schoa. Han undertvang 1870—75
Galla-Stammerne S. f. hans Rige, vilde 1876—77 løsrive
sig fra Kejser Johannes’ Overherredømme, men
nødtes til at underkaste sig og blev nu godkendt
som Konge i Schoa; senere tilknyttede han
Landskabet Harrar og sluttede nøje
Forbindelse med Italienerne; vendte sig 1887 paa ny
imod Johannes og blev, efter dennes Fald i
Krigen mod Mahdien, selv Kejser i hele
Abessinien. Han sluttede 1889 en Venskabspagt med
Italien og sendte n. A. Sendemænd til Kong
Umberto, men kom 1895 i Strid med sin ny
Forbundsfælle, fordi Italien gjorde Paastand paa
at øve et Protektorat over hans Rige, vandt en
fuldstændig Sejr og fik i Freden 1896 sin fulde
Uafhængighed godkendt. Senere traadte han i
venskabelig Forbindelse med Frankrig og
England og fik ogsaa af disse Lande sin
Uafhængighed godkendt. Landets indre Udvikling
fremmedes i høj Grad, og alle Stammehøvdingene
gjordes til afhængige Statholdere. En Dattersøn
blev hans Efterfølger, men allerede Septbr 1916
afsattes han, og en Datter Zeoditu udraabtes
til Kejserinde.
E. E.
Menilit, se Opal.
Ménilmontant [menilma’tã] var tidligere en
Forstad til Paris, men blev 1860 indlemmet i
Staden, hvis 20. Arrondissement den nu udgør.
Den ligger N. og Ø. f. Kirkegaarden Père
Lachaise i den østlige Udkant af Paris.
N. H. J.
Menin [mö’næ] (flamsk Meenen), By i den
belg. Prov. Vestflandern ved venstre Bred af
Lys ved den fr. Grænse, (1921) 16471 Indb.;
Spinderi, Væveri, betydeligt Bryggeri, i
Omegnen betydelig Dyrkning af Tobak, Cikorie og
Hør. De tidligere Fæstningsværker, der
opførtes af Vauban 1685, sløjfedes 1748.
N. H. J.
Meningismus, Anfald som ligner Meningitis
og som opstaar ved Irritation af
Hjernehinderne af ikke-betændelsesagtig Natur.
K. H. K.
Meningitis betyder Betændelse af Hjernens
og Rygmarvens Hinder. Disse Hinder (Meninges)
dannes yderst af den haarde Hjernehinde, dura
mater; inden for denne findes de bløde
Hjernehinder, arachnoidea og pia mater. Betændelse i
den førstnævnte kaldes Pachymeningitis;
den optræder særlig ved kronisk Alkoholisme,
men spiller i øvrigt ikke nogen større Rolle
og giver sjældent fremtrædende Symptomer.
Betændelser i de bløde Hinder kaldes
Leptomeningitis; disse spiller en stor Rolle, og
det er dem, der i det flg. omtales som M. I
populær Bet. menes med M. oftest en bestemt
Form, den epidemiske Cerebrospinalmeningitis,
ogsaa kaldet den epidemiske
Hjernerygmarvsbetændelse. I lægevidenskabelig Forstand
omfatter Betegnelsen M. en Rk. forsk. Sygdomme.
Fælles for de fleste Tilfælde af akut opstaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
