Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menneskeofringer - Menneskeracer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anvendelse af M. synes dog at have fundet
Sted hos Folk, der var naaede frem til et vist
Kulturtrin, og som besad en ordnet Kultus og
lovbestemt Gudsdyrkelse. Meget udbredt var
M. hos de gl. Meksikanere; ved visse Fester
bragtes talrige M. Hos de saakaldte semitiske
Folk var M. ogsaa i udstrakt Brug. Hos
Israel’s Nabofolk bragtes saaledes levende
Mennesker som M. til Molok. Fønikerne og især
Karthagerne havde store M. Hos Ægypterne
var M. ogsaa i Brug ved visse Lejligheder (se
Lefebure: Le sacrifice humain d’après les
rites de Busiris et d’Abydos i Sphinx, III
[Upsala 1900]), om end hos dem, ligesom i det
hele hos de fleste Folk, der havde hævet sig til
et højt Kulturtrin, som hos Grækere og
Romere, Anvendelsen af M. var temmelig
begrænset, idet man ved mange Lejligheder havde
ladet enten Dyreofre ell. symbolske Handlinger
træde i Stedet. I Indien har M. fundet Sted
omtr. indtil vore Dage; Brændingen af Enker
paa Mandens Ligbaal er ogsaa en Art M. I den
israelitiske Lovgivning, der er saa
gennemtrængt af Humanitet, sammenlignet med andre
gl. Folks, er der ingen Tale om M., om der end
hos Folket var Minder om, at Forfædrene
havde levet i Samfund, hvor M. ikke var ukendt.
Fortællingen om Isak, hvem Abraham vilde
bringe som Offer, kunde pege i denne Retning.
Da alle Israelitternes Naboer anvendte M., er
det let forklarligt, at enkelte Israelitter,
smittede af deres Eksempel, af og til, tvært imod
Loven, kunde anvende M., som ogsaa Jefta’s
Historie viser (smlg. Kamphausen,
»Verhältniss der Menschenopfer zur israelitischen
Religion« [Bonn 1896]). Hos de Kristne er M.
selvfølgelig helt afskaffet. I Kristendommen er der
ingen Brug for blodige Ofre; det store Offer paa
Golgatha gælder for alle kommende Tider.
Heller ikke Muhammedanerne anvender M. (Litt.:
Lang, Myth, Ritual and Religion [ny Udgave
1899]).
V. S.
Menneskeracer. Folkeslagenes brogede
Mangfoldighed er saa stor, at enhver Ordning af
dem efter deres naturlige Egenskaber
nødvendigvis maa blive mere ell. mindre
utilfredsstillende. Der er Vel enkelte Hovedtyper, som lige
fra de ældste Tider har været erkendte som
saadanne, men omkr. dem grupperer der sig
saa mange Mellemformer, at der ikke kan
paavises nogen skarp Grænse mellem dem, og
naar man desuagtet endnu fastholder
Sondringen mellem fl. ell. færre M., er det, fordi de
til Trods for al Krydsning dog optræder med
saa stor Bestandighed, at de maa opfattes som
Enheder, selv om man p. Gr. a. deres
ubegrænsede Evne til indbyrdes frugtbar Krydsning
ikke efter alm. Sprogbrug kan betegne dem
som Arter. Uagtet M. ikke afviger saa meget
fra hverandre som f. Eks. Hunderacerne, er
Forskellighederne mellem dem dog store nok
til, at der for saa vidt ikke vilde være noget
til Hinder for at anvende Artsbegrebet paa
dem, og under Hensyn til, at Muligheden af en
Afstamning fra forsk. Abearter ikke kan
udelukkes, vilde dette have en vis Berettigelse.
Enkelte nyere Forf. har da ogsaa optaget de
gl. Linné’iske Navne (Homo alpinus, H.
europæus o. s. v.) som Grundlag for et rationelt
Navnesystem, uden at man i øvrigt derved har
villet hævde, at de skal opfattes som Arter.
Vort ringe Kendskab til de uddøde M. gør det
umuligt at opstille et System af M., som
gengiver deres virkelige Slægtskabsforhold. De
maa grupperes efter deres vigtigste ydre
Ejendommeligheder, bl. hvilke Haarets
Beskaffenhed og Hudens Farve har størst systematisk
Bet., idet man kan dele M. i en lille Række
Grundtyper, efter som Haaret er glat, bølget
ell. mere ell. mindre kruset ell. krøllet, og
atter dele disse Grundtyper efter Hudfarven.
Mindre Bet. har Hovedets Form,
Legemshøjden og de øvrige Ejendommeligheder, hvorved
Underafdelingerne kan adskilles fra hverandre.
Heraf følger dog ikke, at Haarets ensartede
Beskaffenhed hos to M. i og for sig betegner
et nærmere Slægtskab end f. Eks. den
ensartede Hovedform. Hovedets større ell. mindre
Bredde er i ikke ringe Grad afhængig af
Tyggemuskulaturens Udvikling og for saa vidt
afhængig af Levemaaden, medens man ikke
kender noget ydre ell. indre Moment, der er i
Stand til at modificere Haarets Beskaffenhed,
og der er følgelig nogen Grund til at antage,
at denne Racekarakter er af ældre Oprindelse
end hin, men herom ved vi intet, og i det hele
maa det erindres, at vort Kendskab til
Racekarakterernes biologiske Bet. er meget ringe.
Hudfarven er saaledes vel i Alm. afhængig af
Sollysets Styrke, idet den er mørkere mellem
Vendekredsene end i de tempererede og kolde
Bælter, men helt sorte Racer finder man dog
ikke i Amerika, og i Polarlandene er
Hudfarven mørkere end hos fl. af de tempererede
Bælters M. Legemshøjden er vel for en stor
Del afhængig af Ernæringens Rigelighed, men
denne afhænger atter saavel af
Naturforholdene, som af den højere ell. lavere Kultur,
hvorved M. er i Stand til at beherske og udnytte
disse. — Inden for hver enkelt Race ell.
Underafdeling af en saadan findes der altid en
Mængde Individer, der afviger mere ell.
mindre fra den typiske Form, dels p. Gr. a. den
alm. Variabilitet, dels p. Gr. a. Krydsning med
andre Racer, og navnlig i Europa er det
vanskeligt at udskille de enkelte Bestanddele af
den brogede og stærkt blandede
Befolkningsmasse, men ved Undersøgelsen af et meget stort
Antal Individer og ved at benytte de
Oplysninger, som Historien og Sprogvidenskaben har
kunnet yde, er det dog lykkedes at udskille
visse Grundformer, som findes i forholdsvis
ren og ublandet Tilstand i adskillige
afsidesliggende Egne. I de andre Verdensdele er
Forholdene mindre indviklede, men helt rene M.
kender man ikke, og selv saadanne, som ved
langvarig Isolation har opnaaet en
tilsyneladende ensartet Karakter, viser sig ved nærmere
Eftersyn mere ell. mindre blandede.
Af de overmaade mange antropologiske
Systemer, man i Tidernes Løb har opstillet (se
Antropologi), har de fleste nu kun rent
hist. Interesse, idet de hviler paa et ganske
mangelfuldt Kendskab til de faktiske Forhold,
men heller ikke de nyeste og bedste af dem
kan anses for fuldt tilfredsstillende, navnlig
fordi vi ved saa overordentlig lidt om
Raceforholdene i de forhistoriske Perioder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
