Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afgøres, om hele Menneskeslægten nedstammer
fra een ell. fl. forsk. Stamfædre, men disse maa
under alle Omstændigheder have staaet
hinanden meget nær, eftersom der ikke mellem de
nulevende Menneskeracer er større
Forskelligheder end foreneligt med Antagelsen af en
enkelt fælles Stamform. Den Omdannelsesproces,
hvorved M. udviklede sig, det, der gjorde den
menneskelignende Abe til M., var formentlig
Overgangen fra et klatrende Liv i Træerne til
en Levemaade, der muliggjorde en mere alsidig
Anvendelse af Forlemmerne under oprejst Gang.
Vi ved intet om de Omstændigheder, der har
foranlediget denne Overgang, men alle de
anatomiske Forskelligheder, hvorved M. afviger
fra Aberne, kan forklares som naturlige Følger
af en saadan Forandring af Lemmernes
Anvendelse. Idet Baglemmerne fik den Opgave at
bære hele Kroppen, antog de en betydeligere
Størrelse og Styrke; Foden udvikledes til det
særlige Hverv, den derved fik, og mistede paa
samme Tid sin Bevægelighed som Baghaand,
Tæerne blev svage og korte, kun Tommeltaaen
beholdt sin Størrelse, men tabte Evnen til at
modsættes de andre Tæer. Forlemmerne, som
nu ikke længere benyttedes til Klatring, fandt
rig Anvendelse i andre Øjemed; de blev
kortere, og Fingrenes Bevægelighed forøgedes.
Med den oprejste Holdning fulgte en Ændring
af Hovedets Stilling; det kom nu til at hvile
paa den øverste Halshvirvel, hvorved den
svære Nakkemuskulatur svandt ind, men for at
Blikket vedblivende kunde rettes fremad,
maatte Hovedet bøjes noget nedad, og herved
blev Hagen skudt frem af Strubens Tryk paa
Underkæbens Bagside. Det ny Liv paa Jorden
medførte en Udvikling af Forstandsevnerne,
hvorved Hjernen voksede til et betydeligt
Omfang; Hjernekassen blev rummeligere, idet dens
Vægge trykkedes ud, navnlig opad og bagtil, og
hermed fulgte en lang Rk. af de
Ejendommeligheder, der særtegner M.’s Hjerneskal,
medens andre Ejendommeligheder skyldes
Hovedets sikre Leje paa Halsen og den forandrede
Levemaade, der stillede færre Krav til
Tyggeredskaberne, idet Sønderrivningen af Føden
ikke længere udførtes med Hjørnetænder og
Fortænder, som derfor blev svagere. (Herluf
Winge), — Den gennemgribende Omdannelse,
der fulgte med den oprejste Stilling, har
imidlertid ikke paa alle Punkter været til Fordel
for M., og adskillige af de Sygdomme og
Svagheder, hvorunder M. lider, kan føres tilbage til
den Omstændighed, at det endnu ikke er
tilstrækkelig tilpasset til den oprejste Stilling, og
navnlig har Tilpasningen ikke kunnet holde
Skridt med de overordentlig varierede
Livsvilkaar, som den høje intellektuelle Udvikling
satte M. i Stand til at leve under, og med de
ikke mindre varierede Livsvaner, som M.
efterhaanden tilegnede sig; men set fra det
her udviklede Synspunkt indskrænkes alle de
legemlige Forskelligheder, hvorved M. afviger
fra Aberne, saa betydelig, at det i det
zoologiske System maa opstilles som en Slægt, der
er sideordnet med de andre højtstaaende
Abeslægter (Hylobates og Simia). M.’s videre
Udvikling har imidlertid medført en Rk.
Ejendommeligheder, som uddyber Afstanden fra disse
nærstaaende Former saa betydeligt, at den
fuldstændige Mangel af Mellemled faar en ikke
ringe Vægt. Der kan heller ikke paavises nogen
kendelig Forandring af M.’s Bygning gennem
Tiderne, og de forsk. Racers Bestandighed er
saa stor, at den kun kan forklares ved at
tillægge M. en betydelig Ælde, men der kan da
heller ikke være nogen Tvivl om, at det har
levet paa Jorden i meget lang Tid. Uagtet alle
de Beregninger, man i saa Henseende har
opstillet, uden Undtagelse er mere ell. mindre
løse ell. upaalidelige, er det sikkert, at det
drejer sig om Hundredtusinder af Aar. At der
i dette Tidsrum kan være foregaaet
mangfoldige mere ell. mindre indgribende Ændringer
af M.’s Bygningsforhold, er indlysende, men
disse Ændringer maa snart have fjernet det
fra, snart atter nærmet det til den opr. Type,
og man kan ikke slutte noget om de enkelte
Racers nærmere ell. fjernere Slægtskab med
denne af de nu foreliggende
Raceforskelligheder. Man kan heller ikke af en Races lave
Kulturtrin drage den Slutning, at den ogsaa i
Henseende til legemlig Udvikling staar paa et
primitivt Standpunkt, eftersom en
fremadskridende Omdannelse af legemlige
Bygningsforhold ikke behøver at være ledsaget af kulturel
Udvikling. Legemets Behaaring, der er en af M.’s
mest abeagtige Ejendommeligheder, er netop
størst hos europæiske Racer. — Den høje
intellektuelle Udvikling, som M. opnaaede, efter
at det havde erhvervet den oprejste Gang,
havde til Følge, at det kunde indrette sig efter
højst forsk. klimatiske Forhold og udbrede sig
over hele Jorden; M. lever nu overalt, hvor det
blot kan finde Føden, og dets Evne til at
tilberede denne stiller i saa Henseende M.
betydelig friere end Dyrene. M.’s Udbredelse over
Jorden lettedes i høj Grad ved de kunstige
Befordringsmidler, som det allerede paa et meget
Tidspunkt lærte at danne og benytte. Det anses
nu for utvivlsomt, at M. selv har fundet Vej til
de mest afsides liggende af de Øer, hvor de har
fæstet Bo, uden at man som tidligere finder
Anledning til at forklare dets Forekomst paa
saadanne Steder ved Jordomvæltninger, der
har afbrudt tidligere Landforbindelser. Større
ell. mindre Samfunds langvarige Isolation
under forsk. ydre Vilkaar har sandsynligvis haft
stor Bet. ved Dannelsen af de talrige og
betydelige Raceforskelligheder, som udgør en af
Menneskeslægtens Ejendommeligheder, og i
denne Henseende har vistnok navnlig vekslende
Isperioder spillet en vigtig Rolle. I den lange
Tid, i hvilken M. har levet paa Jorden, er
Udstrækningen af dennes beboelige Del uden Tvivl
undergaaet store Forandringer, ledsaget af
tilsvarende Forandringer i Fordelingen af Jordens
Befolkning. Nu f. T. er store Landstrækninger
saa godt som folketomme, og i Storbyer er der
ofte paa en ringe Plads ophobet Millioner af
Mennesker, men ogsaa dette Forhold er i
Tidernes Løb undergaaet betydelige Svingninger.
Ved den kristelige Tidsregnings Beg. var
Middelhavslandene langt tættere befolkede end i
vor Tid, og før Amerikas Opdagelse var denne
Verdensdel meget tyndt befolket uden for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
