Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menses - menses papales - mens sana in corpore sano - Menstrualkolik - Menstruation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menses, d. s. s. Reglerne, den maanedlige
Renselse, det ved Menstruationsblødningen
afgaaede Blod, se Menstruation.
J. P. H.
menses papales eller apostolici kaldes de
Maaneder, i hvilke Paven iflg.
Wienerkonkordatet 1448 fik Ret til at besætte de højere
kirkelige Embeder; det var hver anden Maaned
(Jan., Marts, Maj o. s. v.); i de øvrige
Maaneder havde Bispen den Ret. Den pavelige Ret er
senere bortfalden.
L. M.
mens sana in corpore sano (lat.), »en
sund Sjæl i et sundt Legeme«, Citat efter
Juvenal (Satirer, 10, 356).
H. H. R.
Menstrualkolik, Smerter ved
Menstruationen, se Dysmenorrhø.
Menstruation (lat.), ogsaa kaldet
maanedlig Renselse, Regler,
Forandringer, en omtr. hver 4de Uge stedfindende
Udskillelse af blodlignende Vædske fra den
kønsmodne Kvindes Livmoder. Hos en Del
Pattedyr findes ved Brunsttiden Afgang af blodig
Slim fra Kønsorganerne, og hos enkelte højere
Aber skal der findes en regelmæssig
Blodafsondring; men i sin typiske Form findes M.
vistnok kun hos Mennesket. — Det Tidspunkt,
paa hvilket M. begynder (Menarche), er
meget forsk., paavirkes dels af Race og Klima,
dels af ydre Livsforhold. Racens Indflydelse ses
saaledes af, at Gennemsnitstallet for M.’s første
Indtræden i Bengalen er 12 1/2 Aar, i Danmark
c. 15 Aar. Klimaets Indflydelse er mere
tvivlsom; dog synes M. at begynde tidligst i de
varme Lande. M. kommer tidligere hos
Bybeboere end hos Landboer, tidligere hos
Velhavende end hos Fattige, tidligere hos
Brunetter end hos Blondiner. Den Alder, i hvilken M.
ophører (Menopause, Menostase,
Klimakterium), er ogsaa variabel;
Gennemsnitsalderen for Nordboer er 45 Aar, de fleste
Kvinder emenstrueres, som det kaldes, mellem
det 42. og det 48. Aar, kun faa efter det 50.
Aar. Ofte varer M. længst, hvor den er
begyndt tidligst. Den normale
Menstruationsblødning varer oftest 4—5 Dage; en lidt længere
ell. kortere Varighed betyder dog i for
sig intet sygeligt. Mellemrummet mellem
Blødningernes Indtræden er 28 Dage. Dog regnes
smaa Afvigelser i den ene og den anden
Retning ikke for abnorme. — Blodet afsondres fra
Slimhinden i Livmoderens Hulhed, se
Livmoder, S. 930. Blødningen maa nærmest
opfattes som en Udsvedning af Blodvædske, og
denne blandes med Slim fra Livmoderen og
Moderskeden. Den afsondrede Vædske er
altsaa ikke rent Blod; den kaldes Menstruum
ell. Menses (Maanedsblod), er mørkebrun,
stundom let grumset, og har en ejendommelig,
oftest ubehagelig, gennemtrængende Lugt. Der
regnes at afgaa 30—50 g Blod under en normal
M. Man troede længe, at det her drejede sig
om en ganske lokal Proces, men det har vist
sig, at M. er en i den hele kvindelige
Organisme dybt indgribende Proces, der kan
efterspores ikke blot under selve Blødningen, men i
hele den mellemliggende Tid. Man kan inddele
denne i Perioder: Tiden nærmest efter
(postmenstruel) og nærmest før Blødningen
(præmenstruel) samt Tiden herimellem
(intermenstruel) Det viser sig da, at
der er Tegn til en vis Irritationstilstand i den
præmenstruelle Periode (forøget Karspænding;
forhøjet Temp. [det drejer sig dog kun om faa
Tiendedele]; forøget Modtagelighed for Indtryk;
oftest en nedtrykt Sindsstemning; Pirrelighed).
Det Ildebefindende, der næsten altid, om end i
meget forsk. Grad, ledsager M., begynder ogsaa
som oftest i denne Periode (Træthed,
Lændesmerter, Hovedpine; se Dysmenorrhø).
En Mængde af de Fænomener fra de øvrige
Organers Side, der ledsager M., begynder ogsaa
ofte præmenstruelt; saaledes Opsvulmen og
Ømhed af Brysterne, Filipenser e. l. Hududslet,
hyppig Trang til Vandladning, tynd Afføring,
Forandring af Stemmen o. s. v. Naar
Blødningen har varet et Par Dage, ser vi omvendt
hyppig, at disse Fænomener svinder. Man mente
tidligere gennem disse Forhold at faa en
Forklaring paa M. og dens Aarsag, der i øvrigt er
meget gaadefuld. Man førtes hen til at antage,
at der i den kønsmodne kvindelige Organisme
stadig dannes og ophobes visse Stoffer, der ikke
er til Brug for Organismen selv, men maaske
skal benyttes af Fosteret. Findes et saadant,
hvis Kvinden er frugtsommelig (ell. giver Die),
da indtræder M. ikke. Men i modsat Fald
medfører Ophobningen af disse Stoffer Ulemper for
Kvinden, saaledes som det viser sig i den
præmenstruelle Periode, og Organismen skiller sig
da af med dem gennem en Blødning fra
Livmoderens Slimhinde. M. skulde efter denne
Hypotese — og andet og mere er det jo ikke —
altsaa være en virkelig »maanedlig Renselse«.
M. indtræder efter de nyere Undersøgelser
utvivlsomt under Indflydelse af Æggestokkenes
Virksomhed. Fjernes disse ved Operation,
bortfalder M. I Livmoderslimhinden foregaar den
periodiske Omdannelse af Slimhinden, der, naar
denne har naaet sin højeste Udvikling (se
Livmoder), ender i M. I Æggestokkene sker der
en stadig og nogenlunde regelmæssigt
indtrædende Modning af Ægcelle, Bristning af
Ægblære samt Dannelse af det saakaldte Corpus
luteum. Omdannelserne i Livmoderslimhinden
og i Æggestokkene er paralleltløbende
Processer. Ægbristningen plejer gerne at finde Sted
c. 1 Uge før M. begynder. Hvorledes
Sammenhængen er, er ikke nøjere klarlagt, men det er
at formode, at Modningen af Ægget samt
Udformningen af Corpus luteum er det, der
betinger Omdannelserne i Livmoderens Slimhinde og
dermed M.’s Indtræden.
M. er ofte fra første Begyndelse af fuldt
udviklet; i en Del Tilfælde begynder den dog
lidt efter lidt, før første Blødning kan gaa
længere Tids Forløbere (Tyngde, Trykken i
Underlivet, Lændesmerter o. s. v.), og Mellemrummet
mellem de første Blødninger kan være langt.
Ikke helt sjældent er de første Blødninger meget
stærke. M.’s Ophør er næsten aldrig
pludselig, kommer næsten altid lidt efter lidt, idet de
intermenstruelle Perioder bliver længere og
længere. Denne Tid og Tiden herefter,
Klimakteriet, den kritiske Alder, ledsages
ofte af forskelligartet Ildebefindende:
Blodstigninger til Hovedet, pludselig Hedefornemmelse
(»fliegende Hitze«), stærk Udbrud af Sved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
