Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 948 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Menstruation - Menstruationsbind - Menstruum (se Menstruation) - Menstruum (i Farmaci ell. Kemi) - mensual - Mensur (i Fægtning) - Mensur (i Musik) - mensur bel - Mensuralmusik - Mensuralnoder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sindsstemningen er ofte trykket, hvilket af og
til, navnlig hos disponerede Individer, kan gaa
over til Sindssygdom. Der er ofte i denne
Periode Tilbøjelighed til Fedme. Haardnakkede
Hududslet ses ikke sjælden. Efter 1/2—3/4 Aar
svinder disse klimakteriske Besværligheder i
Reglen lidt efter lidt, men stundom kan de vare
2—3 Aar. Er Klimakteriet fremkaldt før Tiden
(anteciperet) ved Sygdom ell. ved en Operation
(Udtagelse af begge Æggestokke), plejer de at
være særlig stærke.

M. kan paa mange Punkter frembyde
sygelige Afvigelser, dels beroende paa
Lidelser i Kønsorganerne, dels i andre Dele af
Legemet. Afvigelserne kan inddeles i 3 Klasser: M.
er for stærk, for svag, smertefuld. Det sidste
Punkt er allerede omtalt (se
Dysmenorrhø). Den for stærke M. kan dels vise sig
ved, at Blodet løber meget stærkt
(Menorrhagi), ell. ved, at M. varer for længe, ell. den
kommer for hyppig, og den kan da komme
ganske uregelmæssig. Som oftest findes fl. af disse
Forhold samtidig. Aarsagerne kan være
Betændelser i Livmoderens Slimhinde ell. i
Æggestokkene, Svulster i Livmoderen, daarligt Kredsløb
i Underlivsorganerne (Forstoppelse), Hjerte- og
Nyresygdomme o s. v. Man kan her have alle
Grader fra en blot ubehagelig stærk Blødning
til en livsfarlig Blodstyrtning. Behandlingen maa
rette sig efter Aarsagen; naar undtages helt
unge Piger, vil derfor en Undersøgelse næsten
altid være nødvendig. Dobbelt nødvendig bliver
denne, naar Kvinden nærmer sig Klimakteriet.
Og er dette først indtraadt, maa enhver
menstruationslignende Blødning vække den største
Opmærksomhed og opfordre til øjeblikkelig
Undersøgelse, da den kan være Symptom paa
begyndende Livmoderkræft. Under selve M. vil
Behandlingen alt efter Omstændighederne
bestaa i Ro, køligt Regimen, Brugen af
Medikamenter, hede Doucher (50°), Udstopning af
Moderskeden, Operation, ell. i den nyere Tid
særlig Behandling med Røntgenstraaler. — Den for
stærke M. spiller en langt større Rolle end den
for svage M.; de vigtigste herhen hørende
Forhold er omtalte i Art. Amenorrhoe,
idet de samme Omstændigheder, der gør sig
gældende for den manglende M., som Regel
ogsaa kan bevirke sparsom, kortvarig ell. sjælden
M. — Som en Abnormitet maa endnu omtaltes
M. præcox, den alt for tidlige M., hvor
M. optræder hos smaa, ja nyfødte Børn.
Afvigelsen er sjælden, men forekommer dog af og
til; den ledsages næsten altid af en tilsvarende
abnorm tidlig Udvikling af Kønsorganerne,
ogsaa ofte af Brysterne. (Litt.: Leopold
Meyer, »Menstruationsprocessen og dens
sygelige Afvigelser« [Kbhvn 1890]).
(Lp. M.) J. P. H.

Menstruationsbind, Bandage, der bæres
under Menstruationen for at optage Blodet.
Hertil kan benyttes sammenrullede Stykker Drejl,
der ved Bændler for og bag fastgøres til et
Underlivsbælte, ell. Puder af Gaze fyldte med
sugende Stof (Træuld o. l.).
(Lp. M.) J. P. H.

Menstruum, Maanedsblod, se
Menstruation.

Menstruum (lat., af ménsis, Maaned), gammel
Betegnelse for ethvert i Farmacien ell. Kemien
anvendt Opløsnings- ell. Udtrækningsmiddel.
Navnet hidrører fra Alkemisterne, som antog,
at en fuldstændig Udtrækning kun opnaaedes
ved at lade Opløsningsmidlet indvirke paa
Stoffet i en Maaned.
(A. B.) E. K.

mensual (lat.), maanedlig.

Mensur (lat.; »Maal«) i Fægtning betegner
den opmaalte Afstand mellem de fægtende ved
Dueller; det alm. Navn paa tysk Studenterduel.
K. A. K.

Mensur (lat.) er Betegnelse for de i
Middelalderens Musik forekommende rytmiske
Tidsværdier, hvorefter Nodeværdierne beregnedes
(se Mensuralnoder). I moderne Musik er
M. Betegnelse for Længde- og Breddemaal af
forsk. Dele af Toneredskaber, f. Eks. af Strenge,
Orgelpiber, Fløjtens Huller etc.
A. H.

mensur bel (lat.), maalelig.

Mensuralmusik, Fællesbetegnelse for den
Del af Middelalderens Musik, som var rytmisk
bestemt og nedskrevet med Mensuralnoder (s.
d.), modsat den urytmiske »Koralmusik« (Cantus
planus). M. naar sit Højdepunkt i 15.—16. Aarh.
i den nederl. Skole og Palestrina-Tidens
Komponister.
A. H.

Mensuralnoder opstod henad 12. Aarh.
som Tegn for de ulige rytmiske Værdier i
Nodeskriften. Den ældgamle Koral nodeskrift
kendte kun to Nodeværdier, lang (Longa) og kort
(Brevis). De ældste M. forøgede disse til 4
Nodeværdier: Maxima, Longa, Brevis og
Semibrevis. Nodehovederne var da sorte.
Efterhaanden kom fl. mindre Nodeværdier til, og henad
15. Aarh. blev Nodehovederne hvide for de
store Værdier, sorte for de smaa. Systemet har
paa denne Tid flg. Tegn:

Maxima.

Longa.

Brevis.

Semibrevis.

Minima.

Semiminima.

Fusa.

Semifusa.

De nuv. runde Nodehoveder anvendes for
skrevne Noder allerede i 15.—16. Aarhundrede,
men for trykte Noder først henad 1700.

Fl. Noder kan forbindes til enkelte,
sammensatte Tegn, de saakaldte »Ligaturer«. Opr. var
M.’s rytmiske Værdi altid 3-delt, en Longa
gjaldt 3 Breves, en Brevis 3 Semibreves etc.
Tegnet for denne Mensur (Tempus perfectum)
var en Helcirkel . I 14. Aarh. kom ved Siden
heraf det 2-delte Tempus i Brug, en Longa
gjaldt 2 Breves etc. Tegnet for denne Mensur
(Tempus imperfectum) var en Halvcirkel ,
hvilket Tegn er overgaaet i moderne Nodeskrift
som Betegnelse for 4/4 Takt. M. benyttede ikke
Taktstreger. Værdien af de enkelte Noder
beregnedes efter disses Stilling til hinanden.
Indviklede er de herhen hørende Regler om
»Perfektion«, »Imperfektion« og »Alteration«. (Litt.:
G. Jacobsthal, »Die Mensuralnoten des
12.—13. Jahrh.« [1871]; H. Bellermann, »Die
Mensuralnoten im 15.—16. Jahrh.« [1858]; Johs.
Wolf, »Geschichte d. Mensuralnotation«, I—III
[1905]; samme, »Handbuch d.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>