Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meredith, George - Meredith, Owen - Merena - meretrices - Mereweather - Merezhkovskij, Dmitrij Sergejevitsch - Merformueskat - Merganser - Mergel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lettere tilgængelig Art (jfr ogsaa den næsten
Dickens’ske Mrs. Berry i Rich. Fev.). Hans
sidste Bøger One of our Conquerors (1891),
Lord Ormont and his Aminta (1894) og The
Amazing Marriage (1895) er ret svage Arbejder.
I et Foredrag, som M. holdt 1877 On Comedy
and the Uses of the Comic Spirit gav han sine
Tilhørere en udmærket Nøgle til Forstaaelsen
af sine egne kunstneriske Maal og Metoder.
Foredraget blev først offentliggjort 1897.
Populær selv blandt de dannede Klasser blev M.
aldrig. Hans Stil er ofte saa indviklet, at den
alm. Læser føler sig ganske vildfarende, og
hans ulykkelige Hang til epigrammatisk
Tilspidsning af Sætninger, der i Begyndelsen
blænder, ender med at irritere. En Del samlede
Udgaver er siden offentliggjorte: The Works
of G. M., 34 Vol. (1896); Popular Edition, 18
Vol. (1897); Memorial Edition, 27 Vol.
(1909—11) (Vol. 27 Bibliography by Esdaile). —
Letters. Collected and edited by his son, 2 Vol.
(1912). (Litt.: R. Le Gallienne, G. M.,
some characteristics [1890]; H. Lynch, G. M.
A Study [1891]; G. M. Trevelyan, The Poetry
and Philosophy of G. M. [1912]; James
Moffat, G. M. A Primer to Novels [1909]; Essays
of Dowden i New Studies in Literature [1895];
G. Saintburg, The Present State of the
Novel [Fortnightly Rev., Septbr 1887]; A.
Symons, G. M.’s Poetry [Westminster Rev.,
Septbr 1887]; Stuart P. Sherman, On
Contemporary Literature [1917]).
I. O.
Meredith [’meridiþ], Owen, se Lytton,
E. R. Bulwer.
Merena, se Espiritu-Santo.
meretrices kaldtes de løsagtige Kvinder i
det antikke Rom. De var ofte til en vis Grad
dannede (jfr. de gr. Hetærer) og følte sig
hævede over de simple Skøger (scorta). Men de
stod under Ædilernes Tilsyn og var udelukkede
fra adskillige borgerlige Rettigheder; det var
dem forbudt at bære de ærbare Matroners
Dragt (stola).
H. H. R.
Mereweather [’meriweðə], By i Staten New
South Wales, Australien, tæt ved Newcastle,
som den danner en Forstad til, har store
Kulgruber og c. 8000 Indb.
N. H. J.
Merezhkovskij [mirjæ’∫kåfskij], Dmitrij
Sergejevitsch, russ. Forf., f. 1866,
studerede ved det filol.-hist. Fakultet ved
Petrograds Univ. og har efter Fuldendelsen af sine
Studier dér gennem Læsning og Rejser stadig
udvidet sit Kendskab til fremmede Sprog og
deres Litt. Hans første Digtsamling kom 1888,
og 1892 fulgte en ny med Titel »Symboler«.
Mest Lykke gjorde i denne første Periode
Digtet »Věra«, en Skildring fra 80’ernes
Studenterliv med en Appel til Ungdommen om at tage
Del i Arbejdet for Samfundets Bedste. Snart
gjorde imidlertid helt nye Strømninger sig
gældende i M.’s Produktion, han blev Nietzscheaner
og Symbolist, og i den kritiske Afh. »O
pričinach upadka sovremennoj russkoj literatury«
(»Om Grundene til den moderne russ. Litt.’s
Forfald«, 1893) vendte han sig mod
Tendensdigtningen og pegede paa Puschkin som
Forbillede. M. har skrevet mange Studier og
kritiske Afh. om russ. og fremmede Forf.
(Puschkin, Dostojevskij, Korolenko, Calderon, Ibsen,
Flaubert o. fl.), af hvilke nogle udkom samlet
under Titlen »Věčnye sputniki« (»Evige
Ledsagere«, 1897). 1901 kom »Žizn i tvorčestvo
Tolstogo i Dostoevskago« (Tolstoj’s og
Dostojevskijs Liv og Forfatterskab«), 1902 »Religija
Tolstogo i Dostoevskago« (»T.’s og D.’s
Religion«) og 1906 »Gogol i čert« (»G. og Djævelen«).
Størst Bet. har M. som Forf. af hist. Romaner.
Den store Trilogi »Christ i Antichrist«
omfattende »Otveržennyj. Julian Otstupnik« (»Den
Forkastede. Julian den Frafaldne« (1896),
»Voskresšie bogi . . .« (»De genopstandne Guder.
Leonardo da Vinci«, 1892) og »Petr i Aleksěj«
(»Peter d. Store og Aleksej«, 1905) vidner om
M.’s store Belæsthed og giver farverige og
sande Billeder af de forsk. Tidsaldre, men
Skildringerne virker sjældent umiddelbart
gribende, og Grundtanken er noget uklar, særlig den
Forbindelse, M. mener at kunne finde, mellem
Renaissancen i Vesteuropa og Peter d. Store’s
Reformering af Rusland. 1910 kom »Smert
Russkaja mysl« (»Alexander I«). En Udgave af
M.’s samlede Værker er udkomne 1914 i 24 Bd.
H. C-e.
Merformueskat, se Merindkomstskat.
Merganser, se Skalleslugere.
Mergel kaldes i al Alm. de Jordarter, som
p. Gr. a. deres Indhold af fint fordelt og let
smuldrende kulsur Kalk kan anvendes til
Jordforbedring (se Mergling). I snævrere
Forstand er M. en Blanding af Ler og kulsur Kalk;
er M. meget kalkholdig, kaldes den ofte for
Kalkmergel i Modsætning til den mere
typiske Lermergel. Desuden indeholder M.
forsk. andre Bestanddele i mindre Mængder;
undertiden er den meget sandet; den kaldes da
Sandmergel. Disse forsk. Mergelsorter er dog
langtfra skarpt afgrænsede, men forbundne ved
alle mulige Overgangsled. I M. findes tillige gerne
forsk. Jernilter, der til Dels bestemmer M.’s
Farve (mørkegraa, gul, grøn, blaa, rød).
Undertiden er M. skifret og temmelig fast; den
gaar da under Navnet Mergelskifer.
Ligeledes findes hyppig i M. mere kalkholdige
Konkretioner ell. Mergelboller, der ofte
har ejendommelige Former (f. Eks. som
Knapper, Mønter, Briller o. s. v.) og derefter har
faaet Navne som Mariekor, Brillesten,
Løssdukker o. s. v. Undertiden er der i saadanne
Boller opstaaet Sprækker, som senere er
udfyldte af et ell. andet Mineral, især af
Kalkspat (Septarier). Aflejringer af M., ofte af stor
Mægtighed, forekommer i alle geol. Systemer
lige fra det kambriske til Kvartærsystemet; den
største Rolle spiller saadanne Aflejringer dog i
Keuper og Lias samt i Kridtsystemet. I
Danmark er det især forsk. Istidsaflejringer, der
anvendes som M.; mest anvendt er
Moræneleret, hvis Kalkindhold sandsynligvis for
allerstørste Delen stammer fra Kridtaflejringer, som
under Istiden er blevne oppløjede og
pulveriserede af Landisen; i det øverste Parti af
Moræneleret er Kalken, som oftest senere bleven
opløst af nedsivende Regnvand; af andre
Mergelsorter benyttes i Danmark lagdelt Istidsler,
kalkholdigt Istidssand (Sandmergel) samt det i
Vendsyssel forekommende Yoldia-Ler. Som M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
