Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mercœur, Élisa - Mer de Glace - Merdj - Mere - Meredith, George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mercœur [mær’kö.r], Élisa, fr. Digterinde
(1809—35), gjorde 18 Aar gl overordentlig
Lykke med en Samling fine og yndefulde Poésies
og fik Statsunderstøttede; da Julirevolutionen
gjorde Skaar i denne, skrev hun uden Held
Noveller for at leve. Hendes Œuvres udkom
1843 i 3 Bd. (Litt.: J. Claretie, Les
contemporains oubliés, Elisa M. [1864]).
S. Ms.
Mer de Glace [’mæ.r-dö-’glas], »Ishavet«,
er den mægtigste og mest imponerende af
Montblanc-Gruppens mange Gletschere. Den
opstaar af 3 Isstrømme paa Bjergets Nordside,
Glacier du Gèant, der udspringer
umiddelbart Ø. f. Montblanc, den kortere Glacier
du Lechaud, der kommer fra Foden af les
Grandes Jorasses, og længere nede Glacier
du Talêfre, midt i hvis Dal, der
indrammes af stejle Fjeldvægge, den 2787 m høje
Klippe Jardin hæver sig. 12 km fra sit Udspring
styrter M. d. G., under Navn af Glacier du
Bois, sig ned i Chamonix-Dalen tæt oven for
Byen Chamonix. Fra den vældige, over 30 m
høje Gletscherport strømmer Arveiron ned i
Arve.
N. H. J.
Merdj, se Kyrenaika.
Mere [’mi.ə], By i det sydvestlige England,
Wiltsshire, 35 km V. f. Salisburry, med c. 3000
Indbyggere. Den har en smuk gotisk Kirke og
driver Fabrikation af Bomuldsvarer.
N. H. J.
Meredith [’meridiþ], George, eng. Digter
og Romanforfatter, f. i Portsmouth 12. Febr
1828, d. i London 12. Maj 1909. Bedstefaderen
havde i Portsmouth oparbejdet en betydelig
Skræderforretning med Leverancer til Flaaden
(den nævnes i »Peter Simple«), men under
Faderen, der var en ret ekstravagant Natur, hos
hvem Familiens keltiske Blod gav sig uheldige
Udslag, gik det stærkt tilbage, og han
udvandrede efter Moderens Død til Capstaden. M.
kom først i Skole i sin Fødeby, men flyttedes
1843 til de mähriske Brødres Skole i Neuwied,
Han læste her nogen tysk Litteratur, bl. a.
Goethe og Richter, men i det store og hele
synes tysk Aandsliv at have betydet mindre for
ham end fransk. Efter to Aars Ophold i
Neuwied kom han tilbage og blev ansat i en
Sagførerforretning i London. Gennem Sagføreren,
der var en ejendommelig Personlighed, kom
han i Forbindelse bl. a. med Dickens, i hvis
Household Words hans første Digte saa Lyset.
Samtidig stiftede han Bekendtskab med
Digteren Th. L. Peacock og ægtede 1849 en Datter
af denne, til hvem hans første Bog Poems
(1851) er dediceret. Skønt han for Samtiden
staar først og fremmest som Romanforfatter,
spiller dog hans Poesi baade i Omfang og Bet.
en lige saa stor Rolle som hans Prosa, og den
inderste Mening i hans Romaner forstaas kun
i Lyset af Digte som The Woods of
Westermain, Earth and Man, The Test of Manhod
etc. Foruden Poems har han udgivet flg.
Digtsamlinger: Modern Love (1862), Poems and
Lyrics of the Joy of Earth (1883), Ballads and
Poems of Tragic Life (1887), A Reading of
Earth (1888), The Empty Purse (1892), Odes
in Contribution to the Song of French History
(1898) og Last Poems (1909). De betydeligste
af Samlingerne er Modern Love, der giver
dunkle og fragmentariske Glimt af hans alt
andet end lykkelige Ægteskab, der blev opløst
1858, og Poems and Lyrics of the Joy of Earth,
der rummer det meget smukke Love in the
Valley (første Skitse i Poems 1851) og i The
Lark Ascending, Woods of Westermain o. a.
»giver Udtryk for hans ejendommelige
usentimentale Naturfølelse. For M. er der ingen skarp
Skillelinie mellem Mennesket og Naturen.
Jorden er . . . spirit in her clods— Footway to the
God of Gods. Hans Poesi er desværre ligesaa
lidt som hans Prosa let tilgængelig, og
ligesom hos R. Browning, hvem han i meget ligner,
skyldes dette ikke altid Tankens Dybde, men
ligesaa ofte Udtrykkets Ufuldendthed.
M. indsaa hurtigt, at hans litterære
Produktion næppe vilde kunne skaffe ham Føden, og
han søgte saa til Journalistikken for at øge
Indtægterne. Han arbejdede først og længe for
The Ipswich Journal (nu The East Anglia Times),
senere ved The Morning Post og The
Fortnightly Review, hvis Redaktør, John Morley, var en
af hans fortroligste Venner. I mange Aar var
han desuden litterær Raadgiver for Chapman
& Hall, i hvilken Egenskab han forkastede
Butler’s Erehwon og Stepniak’s Underground
Russia, men varmt anbefalede Th. Hardy og
Gissing.
M.’s første Prosaarbejde — bortset fra de to
mindre betydelige og mindre karakteristiske
The Shaving of Shagpat, an Indian
Entertainment (1856) og Farina, a Leg end of Cologne
(1857) — er The Ordeal of Richard Feverel
med Undertitelen: A History of a Father and a
Son (1859), der skildrer den Tragedie, der
opstaar ved en Faders ukloge Forsøg paa at forme
sin Søns Karakter efter et kunstigt af ham
dertil udtænkt Opdragelsessystem. Bogen, der af
mange betragtes som hans betydeligste, gjorde
trods velvillig Kritik ikke stor Lykke, og der
gik 19 Aar, inden en ny Udgave blev
nødvendig. Derefter fulgte Evan Harrington (1861),
med en Del Træk fra hans nærmeste Familie
(Lymport er hans Fødeby Portsmouth), Emilia
in England (1864), der senere (1887)
omarbejdedes og fik sin nuværende Titel Sandra
Belloni og dens Fortsættelse Vittoria (1867), begge
inspirerede af Forfatterens Begejstring for
Italiens Frihedskrig. Vittoria er henlagt til
Revolutionsaaret 1848. M. havde været Morning
Post’s Korrespondent i Italien under Krigen
mellem dette Land og Østerrig 1866. I
Beauchamp’s Carreer (1876), The Tragic Comedians
(1880) (bygget over Helena von Racowitza’s:
»Meine Beziehungen zu Ferdinand Lassalle) og
tildels i Diana of the Crossways (1885), hvor
Diana er modelleret over Mrs. Norton, født
Caroline Sheridan, er Baggrunden ligesom i
Vittoria politisk. The Adventures of Harry
Richmond (1871) og navnlig The Egoist (1879) med
dens indtrængende og hensynsløse Analyse af
forfinet Egoisme hos Helten Sir Willoughby
Patterne anses af de rigtige M.-Beundrere
for Højdepunktet i hans Produktion. Medens
Personerne i alle M.’s andre Værker hører til
The leisured classes, tager M. dem i Rhoda
Fleming (1865) fra den brede Bondebefolkning;
vei derfor er dens Psykologi af en enklere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
