Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mérimée, Prosper - Merindkomstskat - Merino - Merino, Guonimo - Merinogarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haande brutale og voldsomme Emner,
Blodhævn, Skinsyge, der ender med Mord, Drab,
Zigeuner- og Røverliv, Duel og Selvmord,
sluttede og stærke Karakterer, vulkanske Udbrud
af Lidenskab, kolde ell. grusomme Skæbnetræf.
I dette Stofvalg kendes Romantikerens Lyst til
at pirre og tirre det hykleriske og selvgode
Bedsteborgersamfund; men M., hvis
Produktionsgang efterhaanden tørrede hen, forfaldt
mere og mere til ironisk og ufølsom Kulde, til
litterær Blodtørst. De berømteste af hans
Noveller er: Colomba (1841, overs. af Rud. Schmidt,
2. Opl. 1881), Mateo Falcone, Tamango, La
Vénus d’Ille, Les âmes du purgatoire, Arsène
Guillot, Carmen (1847, overs. af Johs. Marer 1887),
Le vase étrusque, Lokis o. fl., ogsaa udkomne i
fl. Samlinger: Mosaïque (1833), Contes et
nouvelles (1846), Nouvelles (1852), Dernières
nouvelles. M. har tillige skrevet Lystspillet Les
deux héritages ou Don Quichotte (1850), de
dramatiske Scener om den falske Demetrius
Les débuts d’un aventurier (1852), samt overs.
Gogol’s Skuespil »Revisoren« (L’inspecteur
général) og Noveller af Puschkin og Turgénjev.
Af hans arkæologiske og historiske Værker kan
anføres: Monuments historiques (1843), Études
sur l’histoire romaine (2 Bd, 1844), Histoire de
Don Pèdre I, roi de Castille (1848), Les faux
Démétrius (1852), Mélanges historiques et
littéraires (1855), Les cosaques d’autrefois (1865),
af hans Rejseskildringer: Dans le midi de la
France (1835), Dans l’ouest (1836), En Auvergne
et Limousin (1838), En Corse (1840) o. fl. Efter
hans Død udgav Taine 1873 hans Lettres à une
inconnue (Grevinde Lise Przezdzieska), 1875
udkom Lettres à une autre inconnue, 1881 hans
Breve til Panizzi i 2 Bd; 1897 Une
correspondance inédite. (Litt.: Tamisier, P. M.,
l’écrivain et l’homme [Marseille 1875];
Tourneux, P. M., ses portraits, ses dessins, sa
bibliothèque [1879]; O. d’Haussonville, P.
M. [1888]; A. Filon, P. M. [1893 og 1898];
Georg Brandes, »Hovedstrømninger« V).
S. Ms.
Merindkomstskat. Under Verdenskrigen fik
Konjukturbeskatningen, der ellers væsentlig
indskrænker sig til en Grundværdistigningsskat,
en betydelig Udvidelse ved Indførelsen af en
Merindkomst- og Merformueskat. Af disse var den
første den almindeligste og forekom f. Eks. i
Storbritannien, Frankrig, Italien og de tre
skandinaviske Lande, hvorimod en
Merformueskat indførtes i det tyske Rige, dog saaledes,
at naar en Formuestigning gik jævnsides med
en Indtægtsstigning, beskattedes den dobbelt
saa højt som naar den stod alene. Opr. er
denne Skattelovgivning bygget paa Tanken om
at paalægge Krigsgevinsten særlige Byrder, men
da det stødte paa uoverstigelige skattetekniske
Vanskeligheder at bestemme, hvilken Andel
Krigsforholdene i de enkelte Tilfælde havde i
Indtægtens ell. Formuens Forøgelse, gik man i
det væsentlige over til en ren Merindkomst- ell.
Merformuebeskatning. Man sammenstillede da
Indtægt ell. Formue i eet ell. fl. foregaaende
Aar og i det Aar, hvor Beskatning skulde finde
Sted, og afkrævede Skat af den derved
fremkomne Forskel. En saadan Beskatning vilde
under normale Forhold ikke kunne finde nogen
fornuftig Begrundelse. Men Berettigelsen til
under Verdenskrigen at indføre den kan søges
deri, at Konjunkturerne blev en alt andet
overskyggende Aarsag til Gevinst, saaledes at man
uden væsentlig Fejl turde gaa ud fra, at en
Beskatning af Merindtægten ell. Merformuen
faldt sammen med en Beskatning af de ved
Krigskonjunkturerne skabte Værdier. Dog bar
fl. af de gennemførte Love tydelige Mærker af
deres specielle Formaal, en
Krigskonjunkturbeskatning, saaledes den svenske og den norske
Lovgivning. Derimod nærmede vi os i Danmark
stærkt til en ren og skær Merbeskatning. I den
danske Lov af 10. Maj 1915 faldt Skattepligten
bort, naar det overfor Finansministeren kunde
godtgøres, at ingen Del af Indtægten i det
paagældende Skatteaar hidrørte fra
Krigsforholdene. Derimod tillod man efter fl. senere Love
ikke en saadan paa et Skøn beroende
Bortfalden af Skatten, hvorimod Loven fritog visse
Indtægter, om hvilke man efter deres Art paa
Forhaand kunde antage, at de ikke var skabt
ved Krigskonjunkturerne, som Gave, Livrente,
Arv m. m. Efter en Lov af 20. Marts 1918
fritoges Indtægter under 6000 Kr og
Skatteprocenten for Merindtægten beregnedes derefter
progressivt under Hensyntagen baade til den
skattepligtige Indtægts og til Merindtægtens
Størrelse, saaledes at den højeste
Skatteprocent udgjorde 20. Ogsaa skattepligtige
Selskaber inddrages under denne Skat, der for disse
kunde stige indtil 35 % af Merindtægten.
De her omtalte Skatter paa Merindtægt og
Merformue var fremkaldt af Verdenskrigens
voldsomme Konjunkturstigning. Da
Prisbevægelsen senere i de fleste Lande tog en modsat
Retning, bortfaldt ogsaa som oftest disse
Særskatter. Dog bestaar endnu en Merformueskat
i det tyske Rige.
C. T.
Merino [da. alm. ’me’-], forsk. kiprede Stoffer
af fint Kamgarn. M. er enten tretraadet kipret og
forsynet med en stærkt glinsende Appretur, ell.
det er blødt, svagere appreteret og vævet med
firtraadet Kiper, saaledes at Vævningen er ens
paa begge Sider. Retten adskiller sig da kun
fra Vrangen ved at være sveden glat, medens
Vrangen er laadden. Sidstnævnte Slags M.
kaldes oftest Thibet ell. Thibetmerino.
Halvmerino ell. Paramatta har
Bomuldskæde.
K. M.
Merino [mæ’rinå], Guonimo, sp.
Friskarefører (1770—1847), var 1808 Landsbypræst i
Gammel-Kastilien, men optraadte du som Fører
for en Friskare imod Franskmændene og viste
den største Haardnakkethed og Grusomhed i
Kampen. Til Løn blev han 1814 Kannik, men
mistede denne Stilling ved sin ubændige
Raahed og levede derefter i sin Hjemstavn,
sysselsat med Jagt. Efter Revolutionen 1820 traadte
han igen frem som en ivrig Modstander af den
fri Forfatning og udnævntes 1824 til Brigader.
Endelig greb han 1833 til Vaaben for Don
Carlos og samlede i Novbr s. A. 20000 Karlister
om sig. Vel blev hans Hær sprængt, men han
fortsatte Kampen indtil 1838, da han led et
afgørende Nederlag og flygtede til Frankrig.
E. E.
Merinogarn, opr. Uldgarn af Merinould, nu
Betegnelse for Strikkegarn af kort Uld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
