Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mesopotamien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og søgte Hjælp hos Aneza-Stammerne. Deraf
opstod en voldsom Stammestrid, der varede til
henimod Slutn. af Aarhundredet. Det tyrkiske
Styre søgte stadig gennem øgede Militærposter
at vedligeholde et vist Pres paa
Nomadestammerne og derigennem tvinge dem til Bosættelse.
Derved blev stedse mere Land kultiveret og de
urolige Elementer bragt under Kontrol. En vis
Handel og Skibsfart paa Eufrat blomstrede
paany op i Løbet af 19. Aarh. Sueskanalens
Aabning 1869 bragte M. nærmere til Europa, og
1880’ernes Planer om Bagdadbanen stillede
endnu større Muligheder i Udsigt. Baade
Englændere og Tyskere begyndte at tumle med
store Planer om vældige Vandingsanlæg, der
skulde frugtbargøre M. paany som i
Babylonernes og Arabernes Dage. Særlig frugtbringende
var Midhat Pasha’s energiske Styre i Bagdad
(1869—72) ved Anlæg af Skoler, Telegraf- og
Dampskibslinier o. a. tekniske Fremskridt.
Efter at have taget Magten (1908) overdrog
Ungtyrkerne den eng. Ingeniør Sir Wm.
Willcocks at udarbejde et Vandingssystem
for hele Landet og lod bygge den store
Hindija-Dæmning til Afledning af Eufrat S. f. Bagdad.
I Aarene før Verdenskrigen var M. et vigtigt
Motiv i eng., tysk og russ. Storpolitik. Bagdad
var for Tyskland den store Trumf i Spillet om
Verdenshandelen. De mægtige Petroleums-
og Naftakilder gjorde heller ikke M.
mindre attraa værdigt for de europ. Magters
Udnyttelseslyster, og M. blev derigennem et af Leddene
i den Kæde, der førte til Verdenskrigen. For
straks at sikre Adgangen til Petroleumsfelterne
ved Mohammerah N. f. Eufrats Udløb sendtes
et anglo-indisk Ekspeditionskorps til M. Her
blev Basra besat 23. Novbr 1914, Kut-el-Amara
29. Septbr 1915 og efter Nederlag og
Tilbagegang i 1916 paany 23. Febr 1917. Derpaa
besattes Bagdad 11. Marts s. A., og efter en
afgørende Sejr over Tyrkerne ved Kalat Shergat
(nær Mosul) 26. Oktbr 1918 beherskede
Englænderne hele M. (se i øvrigt Verdenskrigen).
Allerede under Krigen forhandlede
Ententemagterne om Tyrkiets Opdeling. Ved den saakaldte
Sykes-Picot-Overenskomst April 1916
enedes England og Frankrig om, at ved Delingen af
M. skulde Frankrig raade over Oliekilderne i
Nord-M. omkr. Mosul ned til Bagdad; men ved
Forhandling med Lloyd-George Decbr 1918
opgav Clemenceau dette mod af der sikredes
Frankrig 25 % af Produktionen. Den endelige
Ordning af Forholdene i Syrien og M. krævede
imidlertid langvarige og vanskelige
Forhandlinger mellem de interesserede Parter. Den 8.
Marts 1920 proklam. en Notabelforsamling i
Damaskus Kongen af Hedjaz’ Søn, Emir Feisul,
som Konge i Syrien, medens samtidig
Repræsentanter fra Bagdad erklærede hans Broder,
Emir Abdullah, for Konge i Irak. Ved
Ententemagternes Fredsslutning med Tyrkiet,
Sévres-Freden 20. Aug. 1920, anerkendtes Syrien
og M. som uafhængige Stater, foreløbig under
Styre af en Mandatmagt (s. d.). En
fransk-engelsk Overenskomst 23. Decbr 1920 tildelte
Frankrig Mandatet for Syrien-Libanon, medens
England til Gengæld fik Mandat for M.
Derimod blev det uvejsomme og vilde Kurdistan
helt selvstændigt, da ingen interesserede sig
for noget Mandat der. Samtidig med
Erobringen søgte Englænderne at gennemføre en
ordnet Forvaltning af Landet. Dette stødte dog paa
ikke ringe Modstand, saa at Følgen blev en
alvorlig og vidtspredt Opstand i 1920, saa at
Englænderne maatte holde en Hær paa over 100000
Mand i M. Aarsagerne hertil var mange:
Arabernes nationale Følelser, Uroen blandt
Stammerne, Sheikernes forøgede Magt, de persisk
paavirkede Shiiters antibritiske Følelser, endelig
ogsaa Fredsforhandlingernes Langvarighed, den
alm. Dyrtid og sidst, men ikke mindst,
Befolkningens religiøse Uforsonlighed og Uvilje mod
den fremmede Administration og
Skatteopkrævning.
For at forsone Uafhængighedstrangen lod
Englænderne Emir Feisul, hvem
Franskmændene imidlertid havde fordrevet fra Syrien,
proklamere i Bagdad som Konge af Irak
(25. Aug. 1921). Men den eng. Overkommissær
Sir Percy Cox havde faktisk al Magt og
udpegede en Regering af det moderate arabiske
Parti som Udøver af Englands Politik. Feisul’s
Skyggeregering mødte derfor ogsaa stor
Modstand overalt i M., særlig hos de krigerske
Kurder. Under disse Forhold voksede den arabiske
Uafhængighedsbevægelse sig stadig stærkere i
Aarene 1921—22, og Englænderne nødtes til at
herske paa Trods af Folkeafstemningen. August
1922 lod Cox Landet erklære i Krigstilstand,
Nationalistlederne fængsle og de shiitiske
Gejstlige fordrive. Feisul’s Ministre blev derefter
afsatte, og Cox herskede som Diktator ved Hjælp
af Hær og Luftflaade. I England selv opstod
ogsaa Misfornøjelse med de uforholdsmæssige
Udgifter til Hævdelsen af M., og Cox indledede
Forhandlinger med Araberne om en Ordning,
der ikke krænkede de nationale Følelser. 10.
Oktober 1922 sluttedes en
Traktat i Bagdad mellem land
og M. for 20 Aar, en Alliancetraktat uden
det saarende Ord Mandat, men dog i
Virkeligheden et faktisk Protektorat, der gav
England al økonomisk og politisk Magt, bl. a.
Varetagelsen af M.’s udenrigske Repræsentation.
Ogsaa denne Ordning voldte stor Misfornøjelse
baade i M. og England. 20-Aars-Fristen fandtes
for lang; Araberne var utilfredse med den
begrænsede Uafhængighed, Englænderne med de
pekuniære Byrder, Traktaten kunde medføre. En
Protokol af 30. Apr. 1923 ændrede dette:
Traktaten skulde ophøre, naar M. (Irak) blev
Medlem af Folkeforbundet, og i alle Tilfælde 4
i Aar efter Ratifikationen af Fredstraktaten med
Tyrkiet. Disse ny Bestemmelser synes i nogen
Grad at have bedret Forholdene i den ny Stat.
— Staten Irak (Iraq) ell. M. omfatter de
tidligere tyrkiske Vilajeter Mosul, Bagdad og
Basra (dog skal iflg. Lausannetraktaten Maj
1923 mellem Ententemagterne og Tyrkiet M.’s
Nordgrænse fastsættes ved Folkeforbundets
Mellemkomst), i alt c. 400000 km2 med 2850000
Indbyggere, deraf 1146000 Sunniter, 1500000
Shiiter, 87000 Jøder og 78000 Kristne. (Litt.:
A. B. Buckley, M. as a Country for future
Development [Kairo 1919]; Gertrude Bell,
The Administration of M. [Lond. 1921]).
F. de F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
