Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Messias - Messidor - Messidor-Stil - Messier, Charles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Ætling af David bestandig skal sidde paa
Israels Kongetrone, og hos Skriftprofeterne
udformes denne Tanke saaledes, at det davidiske
Herredømme skal genoprettes i fornyet
Herlighed. Jesaja skildrer (9, 5 f.) M.’s Fremtræden
ved at tillægge ham Æresnavnene
»Raadgiver-Under, Helte-Gud, Evig-Fader og Fredsfyrste«,
og taler (11, 1 ff.) om ham som »en Kvist af
Isais Stub«, der skal herske med Retfærdighed
og indvarsle den evige Fred. Jeremias omtaler
(23, 5 ff.) ligeledes »Davids retfærdige Spire«, som
skal føre Navnet »Jahve vor Ret«, og Hezeqiel
forjætter (34, 23 ff.) Herrens Tjener David som
Hyrde og Fyrste, hvad der skal medføre en
Fuldkommengørelse af Israels ydre
Livsvilkaar. Efter den babyloniske Udlændighed
flammede Messiasforventningerne op med fornyet
Styrke, knyttede til Zerubbabel’s Person, som
vi ser det hos Profeterne Haggaj (2, 20 ff.) og
Zakarja (3, 8; 4, 9; 6, 11 ff.), og fra endnu
senere Tid taler Maleaki (3, 1 ff.) om Elias,
der som Herrens Sendebud skal drage i
Forvejen og berede ham selv Vejen, naar han
kommer for at hidføre Messiasriget; paa Grundlag
heraf opstod i nytestamentlig Tid Forventningen
om, at Elias skulde fremtræde som Messias’
Forløber. Endelig kan nævnes, at Zak. 9, 9 f.,
der ogsaa stammer fra sen Tid, skildrer M.
som Fredsfyrsten, der sagtmodig rider frem
paa et Æsel; og at den 17. Salomopsalme
fremstiller ham som sit Folks Befrier og nationale
Konge, for hvis retfærdige Herredømme ogsaa
Hedningerne skal bøje sig. Ved Siden af
saadanne nationale, jordiske Messiasforventninger
findes der imidlertid i Senjødedommen ogsaa
helt andre Tanker om et himmelsk
oversanseligt Væsen. Man forestillede sig ham som
»Paradiskongen«, som den, der paa ny vilde
bringe paradisiske Tilstande, en Guldalder ned
paa Jorden (Test. Levi 18); og i de saakaldte
»Billedtaler« i Henoch’s Bog omtales M. som
»Menneskesønnen«, og det forudsættes, at han
er et engleagtigt Væsen, der opholder sig i
Himlen (39, 7); han eksisterede allerede ved
Verdens Skabelse, og engang ved Tidernes Ende
skal han som Verdensdommeren træde frem ved
Guds Side (46, 1 ff.; 51, 3; 55, 4; 62, 1 ff.;
63). Og beslægtede Tanker findes i den
saakaldte »Menneskesønsvision« i 4. Esra 13; her
ser Profeten »en der lignede en
Menneskeskikkelse«, som flyver op til Himlens Skyer;
Folkeslagenes talløse Hær forsamler sig imod ham,
men den Ildstrøm, som udgaar af hans Mund,
tilintetgør alle hans Fjender; derefter stiger
han atter ned og forsamler om sig en fredelig
Hær af Troende. Udtrykket »Menneskesøn« og
de Tanker, der knytter sig dertil, var det
tidligere alm. at udlede af Dan. 7, 13: »Jeg saa
en, der lignede en Menneskesøn«; egl. skal
Mennesket her symbolisere Gudsriget lige over
for de Verdensriger, der lige i Forvejen er
fremstillede ved forsk. Dyreskikkelser; men
ved en let forklarlig Misforstaaelse kan
»Menneskesønnen« senere være bleven opfattet som
Betegnelse for M.; det betragtes dog af mange
Forskere som tvivlsomt, hvorvidt alle de nævnte
Forestillinger kunde opstaa alene af et
misforstaaet Bibelsted, og de regner derfor med
fremmed Paavirkning, især fra den
babyloniskpersiske Eschatologi. I 4. Esr. 7, 28 f. udtales
den Tanke, at M. skal dø efter 400 Aars Forløb,
og maaske foreligger der her en Sammenhæng
med Jes. 53 (den lidende »Herrens Tjener«) og
Zach. 12, 10 (»de skal se hen til ham, som de
har gennemboret«), hvori man ogsaa
undertiden har villet se en Lære om en M., der led
og døde; en lgn. Forestilling findes endelig i
den talmudiske Tradition om M. ben Josef ell.
ben Efraim, der bukker under i Kampen mod
sine Fjender. De forsk. Kombinationer, som
nyere Forskere har foretaget med disse Steder,
er imidlertid yderst usikre; man har med saa
stor Iver kastet sig over dem, fordi man her
mente at finde Nøglen til den ældste Menigheds
Kristologi. Det stod jo nemlig fast for de første
Kristne, at Jesus var M.; hvis der nu til dette
Begreb i Forvejen knyttede sig Forestillingen
om et himmelsk Væsen, der medvirkede ved
Verdens Skabelse og var Deltager i
Verdensdommen, maaske tillige et Væsen, som led og
døde, maatte disse Ideer nødvendigvis blive
overført paa Jesus. Men de Teorier, man hidtil
har fremsat herom, bygger mere paa
problematiske Hypoteser end paa sikre
Kendsgerninger; se herom nærmere Art. Jesus
Kristus, Bd XIII, især S. 79 ff.; og
Menneskesønnen. (Litt.: F. Buhl, »De messianske
Forjættelser« [1894]; W. Baldensberger,
»Die messianisch-apokalyptischen Hoffnungen
des Judenthums« [3. Opl. 1903]; og M.-J.
Lagrange, Le Messianisme chez les Juifs [1909]).
H. M.
Messidor [mæsi’då.r] (af lat. méssis, Høst,
og gr. doron, Gave), »Høstmaaned«, 10.
Maaned i den fr. republikanske Kalender, fra sidste
Halvdel af Juni (19., 20.) til sidste Halvdel af
Juli Maaned (18., 19. Juli), jfr Kalender,
S. 391.
Messidor-Stil, opkaldt efter Messidor, er
et kun sjælden brugt Navn paa den Stil, der
herskede i Frankrig under den store
Revolution, Mellemperioden mellem Lous seize Stil og
Empirestil.
C. A. J.
Messier [mæ’sie], Charles, fr. Astronom
(1730—1817), var Medlem af Bureau des
longitudes og Akademiet, i hvis Publikationer han
har offentliggjort talrige Afh. 1758—1811
opdagede M. 14 Kometer. M. publicerede 1771 i
Academie des sciences en Fortegnelse over 68
af de klareste og mest fremtrædende
Stjernetaager og Stjernehobe. I Connaissance des
temps for 1783 og 1784 er Listen bleven
gentaget, forøget med 35 ny Objekter, hvorved M.’s
Katalog kom til at indeholde 103 Numre, fra
70,2° til — 34,8° Deklination. I Observatory og
Sirius for 1902 er Listen gentaget med en kort
Beskrivelse af hvert Objekt (Nr 102 er udeladt
som ikke mulig at identificere). I Publications of
the Astron. Society of the Pacific, Vol. XXIX
er der givet Positionerne for 1900, samt de
galaktiske Koordinater; Flammarion har i
Bulletin de la société astronomique de France
1907—21 givet en detailleret Beskrivelse,
ledsaget af Tegninger og Fotografier, af disse 103
Objekter (Flammarion har i M.’s Manuskript
fundet een til, saa Antallet er 104).
J. Fr. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
