Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Messier-Kanalen - Messieurs - Messina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Messier-Kanalen [mæ’sie-], det snævre
Farvand mellem Chiles Kyst og
Wellington-Øen og de N. f. denne liggende Øer. Retningen
er fra N. til S., Længden c. 270 km, Bredden
vekslende, men størst i den nordlige Del, hvor
den igennem snævre Sunde mellem Øerne staar
i Forbindelse med Stillehavet. Gennem hele sin
Længde sender den Fjorde ind i den
klippefulde Fastlandskyst. Mod N. fører den ud til
den brede Golfo de Penas, mod S. til Trinidad-
og Concepcion-Kanalerne. For Sejladsen spiller
den en betydelig Rolle som Forbindelsesled
mellem Magelhaens-Strædet og Chiles Kystland.
N. H. J.
Messieurs [mæ’siø] (fr.). Ft. af Monsieur,
afkortet: M M ell. Messrs., »mine Herrer«, »de
Herrer«.
Messina, Provins i den nordøstlige Del af
Sicilien, begrænses mod N. af det Tyrrhenske
Hav, mod Ø. af M.-Strædet og det Ioniske Hav,
mod S. af Prov. Catania og mod V. af Palermo.
Tillige hører de Lipariske Øer til Prov.
Arealet er 3249 km2 med (1916) 537169 Indb.,
ell. 165 paa 1 km2. Provinsen har en aflang
firkantet Form med størst Udstrækning i
vestøstlig Retning, saaledes at den optager næsten
Halvdelen af hele Siciliens Nordkyst. Gennem
hele Provinsen gaar en Fortsættelse af
Apenninerne med forsk. Navne som de Peloritanske
Bjerge, Monti Nebrodi og Madonierne, der
fortsættes over i Palermo. Højden er betydeligst
mod V. i Mont Sori (1846 m) og Mont Castelli
(1566 m); mod Ø. naar Mont Antennamare 1130
m. Bjergenes Nord- og Østskraaning afvandes
ved en Mængde Smaafloder, der ofte er
vandtomme om Sommeren; fra Sydskraaningen
kommer et Par større Vandløb, Alcantara, der
løber paa Grænsen af Catania, og Simeto, der
udmunder S. f. Ætna. Klimaet er det
sædvanlige Middelhavsklima med stærk Tørke om
Sommeren og Regn fra Novbr til Marts, men
for øvrigt er M. lidt mindre end f. Eks.
Palermo udsat for den usunde Scirocco. M. er næst
efter Catania den Provins, der har mest tilbage
af Siciliens tidligere Skovrigdom; særlig i de
vestlige Egne findes store Skove af
stedsegrønne Bøge- og Egearter. I alt har M. 607 km2
Skov. Desuden findes mange Steder paa
Strandbredden Makier ell. Kratskov, der næppe
hæver sig til Mandshøjde. Jordbunden er
gennemgaaende frugtbar, men de nødvendige Anlæg til
kunstig Vanding mangler de fleste Steder. M.
H. t. Sydfrugtavl er M. Siciliens vigtigste
Distrikt; saavel Nord- som Østkysten dækkes af
udstrakte Orangelunde. Endvidere dyrkes
Hvede, Byg, Majs, Hør, Oliven, Vin og det hvide
Morbærtræ for Silkeavlens Skyld. Kvægavlen
indskrænker sig nærmest til Faareavl. Fiskeri
og Skibsfart er ikke uden Bet., hvorimod
Industrien spiller en ringe Rolle. Af Jernbaner maa
nævnes M.—Catania langs Østkysten og
M.—Palermo langs Nordkysten. Provinsen deles i
4 Kredse, Castroreale, M., Mistretta og Patti.
Prov.’s Hovedstad M. ligger i den
nordøstlige Del ved M.-Strædet 226 km ØNØ. f.
Palermo og 14 km NV. f. Reggio. Byen er anlagt i
en Halvkreds omkr. Havnen mellem denne og
en Række ujævne, skarpttakkede Høje, og set
fra Havet frembyder den et malerisk Skue med
Husene liggende amfiteatralsk mod en
Baggrund af skovklædte Bjerge. (1921) 176800 Indb.
Trods sit gl. hist. Navn er M. en forholdsvis ny
og regelmæssig bygget By, hvis brede, lige
Gader er brolagte med Lavafliser. Langs med
Havnen løber den 8 km lange Marina eller
Corso Vittorio Emanuele, som før 1908 havde
en Mængde pragtfulde, paladsagtige Bygninger.
Bl. de smukke Pladser nævnes særlig Pladsen
ved Domkirken, Piazza del duomo, med en
med Statuer og Relieffer smykket Brønd, der
stammer fra 1547—51, Piazza dell’ Annunziata
med Statue for Don Juan d’Austria fra 1572 samt
Piazza di Terranuova. M. har faa antikke
Bygningslevninger. De mange Belejringer og
Jordskælv, der er overgaaede Byen, har jævnet det
meste med Jorden. Saaledes maatte den næsten
helt genopbygges efter de store Jordskælv 1783
og 1908. Den vigtigste monumentale Bygning
var for Jordskælvet 1908 Domkirken la
Matrice, der var 93 m lang, 44 m bred og opført
i Normannertiden i Form af et gr. Kors. Den
paabegyndtes 1098 af Roger I og fuldendtes
af hans Søn Roger II. I Tidens Løb har den
gennemgaaet mange Forandringer; 1254 og 1559
ied den meget ved Ildebrand; 1682 og 1865
underkastedes den grundige Reparationer.
Resultatet er, at dem dannede en Mosaik af forsk.
Stilarter, normannisk, Gotik, tidlig
Renaissance, Barokstil og moderne Gotik, men ved
Jordskælvet 1908 blev den saa godt som fuldstændig
ødelagt. Bl. M.’s c. 80 andre Kirker kan
fremhæves Santa Annunziata dei Catalani, der er
endnu ældre end Domkirken, samt den
særdeles smukke Santa Maddalena, der skriver sig
fra sidste Halvdel af 18. Aarh. Byen har
Levninger af den normanniske Borg Matagrifone
ell. Rocca Guelfonia, et stort Kommunehospital,
et Raadhus, der er opført 1806—29 af Giacomo
Minutoli, fl. Palæer, bl. hvilke det saakaldte
kgl., der tidligere tilhørte Malteserridderne,
anvendes til Bolig for Præfekten. Univ. skal
være stiftet allerede 1224, men aabnedes dog
først 1538 under det sp. Herredømme; foruden
de 4 Fakulteter for Jura, Medicin, Filosofi og
de matematisk-naturvidenskabelige Discipliner
er der til Univ. knyttet en farmaceutisk
Læreanstalt og et Bibliotek, der er grundlagt af
Jesuitterne 1548 og særlig rigt paa gr. og lat.
Forf. fra 15. og 16. Aarh. Desuden har M. et
stort nyt Teater, Teatro Vittorio Emanuele, et
Præsteseminarium, Lyceum, Gymnasium, tekn.
Skole, Industriskole, Akademi for Kunst og
Videnskab samt fl. videnskabelige Anstalter, og
Byen er Sæde for en Præfekt, en Ærkebiskop,
en Appeldomstol og et Handelstribunal. I M.
garnisonerer den 26. Infanteridivision.
Havnen, der er dyb og sikker, dannes ved en
smal, krum Halvø (Braccio di San Raniero) og
kan rumme over 1000 Skibe. Tidligere
forsvaredes den ved et Kastel, der ligger ved
Halvøens Beg., men som nu er nedlagt som
Fæstning og erstattet af Fortet S. Salvatore paa
Yderspidsen af Halvøen, der tillige bærer et
større og et mindre Fyrtaarn, Faro grande og
Faro piccolo. Mod Landsiden forsvares Byen af
et Par Bjergforter, Gonzaga og Castellaccio.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
