Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mesureur, Gustave - Mesusa - Mészáros, Lazarus - Meszöly, Gèza von - meta (i Sammensætninger) - meta (se a meta) - Meta (Søjler) - Meta (Kvindenavn) - Meta (Flod) - Meta-Arabinsyre - Meta-Arsensyre - Metabole - Metaborsyre - Metabrushit - Metacarpus - Metacetin - Metacinnabarit - Metafenylendiamin - Metafor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mesureur [mözy’rö.r], Gustave, fr.
Politiker, f. 2. Apr. 1847, blev Mønstertegner i
Paris og valgtes 1881 til Byraadet (var senere
dets Formand). Han hævdede kraftig Byens
Selvstyre og Arbejdernes Tarv, især ved
Oprettelse af Arbejderbørsen, samt ivrede for at give
ny Navne til alle de Gader, der var opkaldte
efter Helgener. 1887—1902 var han Medlem af
Deputeretkamret, hvor han hørte til de
socialistiske Republikanere; har bl. a. krævet højere
Lønning for Lærere og for lavere
Bestillingsmænd og højere Næringsafgift af de store
Magasiner, samt kæmpet imod Toldbeskyttelsen.
Som Handelsminister fra Novbr 1895 til Apr.
1896 ordnede han paa ny Arbejderbørsen i
Paris, som var blevet lukket 1893, og har senere
virket for Dannelsen af Arbejderkamre.
1898—99 var han en af Næstformændene, samt
Formand for Finansudvalget. Efter sin Afgang blev
han Direktør for den offentlige Forsorg i
Seinedepartementet indtil 1922.
E. E.
Mesusa [məzu’za.]. egl. m zuza, hebr.
»Dørstolpe«. Ordet anvendes af Jøderne om smaa
Kapsler, der hænges paa Dørstolperne,
indeholdende Pergamentstrimler med Ordene fra
5. Mos. 6, 4—9 og 11, 13—21, idet det hedder
5. Mos. 6, 9, at Israelitten skal skrive »disse
Ord« paa sit Hus’ Dørstolper.
J. P.
Mészáros [’me.sa.ro∫], Lazarus, ungarsk
Krigsminister, f. 1795 i Ungarn, d. 1858 i
England. M. var Oberst i den østerr. Hær i Italien,
da det liberale Parti i Ungarn kaldte ham til
Krigsminister 1848, en Stilling, som han dog
først modtog efter at have opnaaet kgl.
Tilladelse hertil. Denne hans Nølen skabte en Del
Mistillid i Partiet. Efter Jellacic’s Fremtrængen
gik han fuldstændig over til Revolutionen. Han
var meget energisk som Krigsminister, men
ikke heldig senere som Fører; efter
Kapitulationen ved Vilagos 1849 lykkedes det ham
sammen med Kossuth at undkomme til Tyrkiet,
hvorefter han levede i Udlandet. (Litt.:
Szokols, »M.’s Biografi og udenlandske
Korrespondance« [paa Ungarsk, Pest 1866]).
(B. P. B.). E. C.
Meszöly [mæ’søj], Gèza von, ungarsk
Maler, f. 1844 i Sárbogárd, d. 1887. M.
uddannedes i Wien og i München og vandt snart Ry
for sine smaa, fine Landskaber. Til hans
Hovedværker hører »Fiskerhytte ved Plattensee«
(Budapests Nationalmus.) og »Landskab ved
Plattensee« (opr. i den østerr. Kejsers
Besiddelse).
A. Hk.
meta .. (gr. Forholdsord: »med«, »iblandt«,
»om« o. l.), anvendes hyppig i Sammensætninger.
meta, se a meta.
Meta (lat.) kaldtes af Romerne de
kegleformede Søjler, der var anbragte ved Enderne
af Væddeløbsbanen paa Cirkus, og som
Vognene skulde svinge uden om. M. sudans (den
svedende ell. skummende M.) kaldtes p. Gr. a.
dets Form et Springvand i Rom, hvoraf der
endnu er Rester ved Siden af Kolosseum.
H. H. R.
Meta, Kvindenavn: se Mette.
Meta [’mæta], Sideflod til Orinoco, i hvis
venstre Bred den udmunder efter paa en Strækning
af 200 km at have dannet Grænsen mellem
Venezuela og Colombia. Dens Kilder findes i de
østlige Cordillerer i Omegnen af Bogota, hvorfra
den løber 1100 km i nordøstlig Retning gennem
vidtstrakt, lavtliggende Sletteland. I venstre
Bred optager den talrige Sidefloder, der
kommer fra Cordillererne, saasom Rio Custana, Rio
Tocaria, Rio Ariporo, Rio Chire, Rio Casanare
og Rio Lipa. Dens Vandføring er omtr. som
Donaus, og ved Udmundingen i Orinoco har den
en Dybde af 20 m og en Bredde af 2 km. Den
er sejlbar for mindre Skibe til Caboyaro, 150
km Ø. f. Bogota. Men til Trods herfor, og skønt
dens Dal overalt er frugtbar, strømmer den dog
gennem tyndt befolkede Egne.
N. H. J.
Meta-Arabinsyre, se Cerasin.
Meta-Arsensyre, Metaarseniksyre,
HAsO3, dannes ved fortsat Ophedning af
Arseniksyre til 200°; det er en perlemorglinsende
Masse, som ved Opløsning i Vand straks gaar
over til Arsensyre: HAsO3+H2O=H3AsO4.
Metaarsenater dannes ved Glødning af
primære Arsenaler, f. Eks. KH2AsO; → KAsO3+
H2O, men ved Opløsning i Vand giver
Metaarsenaterne igen de primære Arsenater, idet
der optages Vand.
(O. C.). M. M-r.
Metabole [gr. -’le.] (gr.), et andet Navn
for den retoriske Figur, der ogsaa kaldes
Antimetabol (s. d.).
Metaborsyre, HBO2, faas ved Ophedning
af Borsyre til 100°; den danner et hvidt
Pulver, som er langsomt flygtigt ved den nævnte
Temperatur.
(O. C.). M. M-r.
Metabrushit [-’∫it] (Zeugit), et bleggult,
monoklint Mineral fra Guanolagene paa
Sombrero, bestaar af vandholdigt Kalciumfosfat
(HCa2P2O8.3H2O).
(N. V. U.). O. B. B.
Metacarpus, Mellemhaand, se Haand.
Metacetin er Paraoxymetylacetanilid,
(CH30)-C6H4.NH(CH3CO); det kaldes ogsaa
Paraacetanisidin og fremstilles, idet
man først omdanner Paranitrofenolnatrium til
Nitroanisol ved Indvirkning af Klormetyl,
derpaa brinter Nitroanisol til Anisidin, CH3O.C6
H4NH, og endelig ved Kogning med Iseddike
omdanner denne Forbindelse til M., som renses
ved gentagen Omkrystallisation af Vand. M.
danner farveløse, lugtfri Krystalblade, der
smelter ved 127° og ved højere Temp.
destillerer uden Sønderdeling. Det er opløseligt i c.
530 Dele koldt ell. i 12 Dele kogende Vand. I
Alkohol og i Aceton er M. meget letopløseligt.
M. anvendes som feberstillende Middel.
(O. C.). R. K.
Metacinnabarit, se Blende.
Metafenylendiamin, se
Fenylendiaminer.
Metafor (gi.), Overførelse, et overført,
billedligt Udtryk, i hvilket Billedet umiddelbart
indsættes for Sagen. I denne dristige
Sammenligning ligger Kilden til hele Poesiens
Billedlighed, den fælles Rod for Mytologi og Poesi, der
er grundet i selve Sprogets Natur, idet alle
aandelige Udtryk har deres Udspring fra
Rødder, der betegner noget sanseligt, som naar
der af Rødder, der betød at »skinne, glimre«,
ikke blot dannedes Navne som Sol, Maane,
Stjerne, Menneskets Øje, Guld, Sølv, Leg, men
ogsaa Glæde, Lykke, Kærlighed. Dybere set
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
