Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mestorf, Johanne - Mestra - Mestre - Mestres, Apeles - Mestrovic, Ivan - Mesuë,Johannes, den Æ. og den Y. - Mesurado
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Univ. forbundet Institut, modtog M. s. A.
Udnævnelse som Kustos ɔ: videnskabelig
Medhjælper, ved dette. Hendes Virksomhed her fik
en glimrende Anerkendelse, idet hun 1891
udnævntes til Museets Direktør og saaledes blev
den første Kvinde, der naaede en saa betydelig
Stilling. Som første Sekretær i den af
Handelmann og Pansch stiftede antropologiske
Forening har M. ligeledes indlagt sig stor
Fortjeneste af Interessen for Oldtiden og Bevarelsen
af dens Minder. Da hun fyldte 70 Aar, modtog
hun Professors Titel og Rang. M. stod i varmt
Venskabsforhold til de førende nordiske
Arkæologer og har i Tyskland virket for
Udbredelsen af Kendskabet til den skandinaviske
arkæologiske Litteratur, idet hun har oversat til
Tysk Arbejder bl. a. af H. Hildebrand,, O.
Montelius, Sophus Müller, Henry Petersen og
Ingvald Undset, ligesom hun hvert Aar i »Archiv
für Anthropologie« gjorde Rede for den
skandinaviske Forsknings Fremskridt. Selv har hun
bl. a. udgivet »Die vaterländischen Alterthümer
Schleswig-Holsteins« (1877), »Vorgeschichtliche
Alterthümer aus Schleswig-Holstein« (1885),
»Urnenfriedhöfe in Schleswig-Holstein« (1886)
og fl. mindre Afh. om Stenalderens Grave,
»Moorleichen« m. m.
(A. B. B.). H. A. K.
Mestra, gr. Heroine. Efter Sagnet havde
hun af Poseidon, der elskede hende, faaet Evne
til at forvandle sig. Hendes Fader Erysichton
solgte hende for at faa Midler til at leve for;
hun forvandlede sig da kort efter og vendte
tilbage til Faderen for at lade sig sælge paa ny.
C. B.
Mestre, By i det nordøstlige Italien, Prov.
Venezia, ligger 10 km NV. f. Venedig og 3 km
fra Lagunerne. (1911) 17000 Indb. M. er
Knudepunkt for Banerne fra Triest, Treviso og
Padua til Venedig, har fl. Kirker og Palæer samt
driver Maskinbyggerier og
Chokoladefabrikation. I Nærheden af M. ligger Fort
Malghera, der forsvarer Endepunktet for Banen over
Lagunerne.
C. A.
Mestres [’mæstræs], Apeles. sp. Digter og
Illustrator, f. i Barcelona 1854. Han er Forf. til
en Række Bøger, dels paa Katalansk, dels paa
Kastiliansk; Digte, Fortællinger m. m. Nogle
Titler skal her anføres. Af de katalanske:
Avant (1875), Consons ilustrados (1879), Idelis
og Cants intims (1889), L’änima enamorada
(1885) — alle i bunden Stil —, La nit al bosch
(1883), dram. Idyl, samt endnu fl.
Digterværker. Af dem, der er udgivne i Rigssproget:
Cuentos vivos (1882) og Más cuentos vivos
(1892), Las mujeres de mañana (1885), Baladas
(1889), Los Reyes magos (1911) og Paräbolas
(1912); disse Titler betegner kun et Udvalg af
hans frugtbare litterære Virksomhed. Som
bildende Kunstner er den talentfulde Digter især
en ypperlig Tegner, der med megen Fantasi
og rigt Lune har illustreret dels egne Værker,
dels andres Digtning, saaledes Cervantes’ Don
Quijote, og af nyere sp. Forf. bl. a. Pereda og
Galdós. For Danske har det en særlig
Interesse, at M. ogsaa har tegnet Billeder til et
Antal Eventyr af H. C. Andersen (Barcelona 1881),
hvoriblandt meget fortræffeligt, navnlig bl. de
humoristiske Kompositioner.
E. G.
Mestrovic [’mæstråvit∫], Ivan, jugoslavisk
Billedhugger, f. omkr. 1885. M., en kroatisk
Hyrdedreng, viste allerede som Barn sin
plastiske Duelighed med Portrætter af
Kammerater i Spalato m. v.; 19 Aar gl. lærte han hos
en Marmorhugger i Split grundigt alt det
tekniske; Undervisningen paa Akademiet i Wien
drog han ikke megen Nytte af, men saa meget
mere af de mange Kunstudstillinger i Wien med
moderne Kunst (russ., fr.: Rodin, etc.), i Beg.
af det ny Aarh. Hans paafølgende Produktion
viste da nøje Føling med de nyeste
Kunstbestræbelser, men med en Egenartethed, der
snart prægedes i en selvstændig og næsten
egensindig national Stil. Hans Kunst gav
sydslavisk Forestillingskreds i Sagn og Saga
plastisk Form i mægtige Skikkelser af primitiv
Kraft; det skønhedsstræbende viger gerne for
det karakteristiske, og det kariakteristiske skyer
ikke det hæslige. Efter for Spalato at have
udført et Bronzemindesmærke for Digteren Bolic,
Relieffer o. a. mere til Husfacader og Paladser,
skabte han den 3 m høje »Livets Brønd« (sort
belgisk Marmormonolit), for Palais
Wittgenstein; endvidere den besynderlige »Guds Fod«
(der nedtramper Menneskene — ret et
symbolsk Udtryk for sydslavisk Almue-Gudsfrygt),
»Adam og Eva«, »Den forladte« m. v. Et
Hovedværk er det berømte Kosovo-Tempel, færdigt
i Træmodel til Udstillingen i Belgrad 1912, et
serbisk Pantheon med Helte af barbarisk
Urkraft med vældige Karyatider, de skrigende
Enker etc., Statuer og Relieffer i mægtig
Størrelse. Ved Rundgang i Europas Storbyer har
disse Arbejder vakt ualmindelig Opsigt, i Paris,
i Wien 1910, i Rom 1911, i Venedig 1914, i
London 1915. Senere udførte han bl. m. a. de fire
Evangelister. Andre Værker: »De to Enker«,
»Nedtagelsen fra Korset«, Danserinde-Relief,
den stærkt realistiske Statue »Den gamle
Kone« o. s. fr. Det siges, at M. ofte arbejder i
Sten og Træ uden Model.
A. Hk.
Mesuë, Johannes, den Æ., arab. Læge,
f. 780, d. 857, var en kristen Apotekersøn fra
Djondi-Schabur; han blev Leder af Sygehuset
i Bagdad og var Kalifernes Læge. M. hører til
de berømteste Oversættere af de gr. med. Skr,
men han forfattede ogsaa selvstændige Værker
over Anatomi, Diætetik, Lægemidler, Terapi og
Øjensygdomme. I Alm. tilskrives de under
Forfatternavnet Johannes Damiascenus udgivne
Aforismer ham, idet M. ogsaa andetsteds kaldes
Joh. Damasc, et Navn, der i Virkeligheden
tilhører en anden kristen Læge (676—754). M. den
Y. er Navnet paa en i 11—12. Aarh.
levende, lat. skrivende Forf. Hans virkelige Navn er
ukendt, og »M.« er kun benyttet, for at skaffe
Skrifterne Indpas. Til disse kendes ingen arab.
Originaler, de omfatter et Antidotarium
(Grabbadin) behandlende Receptkomposition, og en
speciel Patologi og Terapi.
J. S. J.
Mesurado [məzu’raðu]. Kap M.,
Montserado, Forbjerg paa Afrikas Vestkyst, Fristaten
Liberia, 6° 19′ n. Br. Det danner Spidsen af den
Halvø, paa hvilken Monrovia ligger, og viser sig
paa Afstand som en høj mørk Masse (73 m) med
et Fyrtaarn paa Toppen. M. blev opdaget 1642
af Pedro de Cintra og Saerio da Costa.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
