Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 1033 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metyl - Metylacetanilid - Metylaldehyd - Metylalkohol - Metylamin - Metylbenzol - Metylblaat - Metylbrinte - Metylen - Metylenblaat - Metylenjodid - Metylenklorid - Metylglykocyamidin - Metylgrønt - Metyljodid - Metylkarbinol - Metylkautsjuk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Metyl, organisk Radikal af Formelen CH₃.

Metylacetanilid, se Exalgin.

Metylaldehyd, d. s. s. Formaldehyd.

Metylalkohol, CH₈OH, Træspiritus
(Karbinol), det første Led i de etatomige,
primære Alkoholers Rk., har været kendt siden
1661 (Boyle), men blev først nøjere undersøgt
af Dumas og Peligot 1831. Dens
Salicylsyreæter, Metylsalicylat, findes i Gaultheria
procumbens og kaldes Gaultheriaolie
ell. Vintergrøntolie, som ved
Indvirkning af Alkalier spaltes i salicylsurt Alkali og
M. Man fremstiller M. af Træ, idet man
opheder dette i Jernretorter til en Temp., der
ikke overstiger 500°. Foruden brændbare
Luftarter og Tjære dannes derved i Destillatet en
vandig Opløsning af M., Acetone, Eddikesyre
o. a.; denne neutraliseres med Kalk og
destilleres atter, hvorved Træspiritus overdestillerer
og derpaa befries for Acetone paa forsk. Maade;
ren M. faas f. Eks. ved Sønderdeling af dens
Oxalsyreæter med Vand; den afvandes ved
Hjælp af brændt Kalk. M. er en farveløs
Vædske, som i koncentreret Tilstand virker giftig,
i fortyndet Tilstand berusende, dens
Vægtfylde er 0,8142 (ved 0°), Kogepunktet 64,7°,
Smeltepunktet ÷ 97,1°. Træspiritus bruges til
Opløsningsmiddel for Olier, Harpikser o. l. til
Fremstilling af Fernis til Politur, til
Fremstilling af Metylforbindelser o. s. v. Ved Iltning
giver den først Formaldehyd, derefter
Myresyre. Med Baser og Salte giver den
krystallinske Forbindelser, hvori den spiller
Krystalvandets Rolle, f. Eks. CaCl₂+4CH₃OH.
(O. C.). R. K.

Metylamin, CH₃NH₂. findes i Mercurialis
annua og perennis (Bingelurt), i Sildelage og i
raa Træspiritus sammen med Di- og
Trimetylamin og dannes ved Ophedning af fl.
Alkaloider, f. Eks. Morfin, med Alkalier. M.
fremstilles af Acetamid ved Indvirkning af Brom og
Alkali, idet man til sidst opvarmer til 60—70°;
der dannes først Bromacetamid, som derpaa
spaltes ved Indvirkning af Kaliumhydroxyd
efter Ligningen CH₃ . CO . NHBr + 3KOH =
CH₃NH₂ + K₂CO₃ + KBr + H₂O. M. er en
farveløs Luftart, som lugter ammoniakalsk; den
kan ved stærk Afkøling fortættes til Vædske og
koger i denne Tilstand ved 6°. Den er yderst
letopløselig, idet 1 Rumfang Vand ved 12,5°
opløser 1150 Rumfang M., og den har endnu
stærkere basiske Egenskaber end Ammoniak.
(O. C.). R. K.

Metylbenzol, d. s. s. Toluol.

Metylblaat er et Tjærefarvestof,
Natriumsaltet af Trifenylpararosanilintrisulfosyren og
faas ved Indvirkning af Anilin paa
Pararosanilin og Sulfurering af det derved dannede
Trifenylpararosanilin. M. er et mørkeblaat
Pulver, som opløses i Vand med blaa Farve. Det
farver bejdset Bomuld blaat og kaldes ogsaa
Brillantbomuldsblaat eller
Metylvandblaat.
(O. C.). R. K.

Metylbrinte, d. s. s. Metan (Sumpgas).

Metylen, organisk Radikal af Formelen CH₂.

Metylenblaat, C₁₆H₁₈N₃SCl, Klorhydratet
(ell. Zinkkloriddobbeltsaltet) af
Tetrametylthionin, er et Tjærefarvestof, hørende til
Chinolin- og Chinonimidfarvestoffernes Gruppe; det
fremstilles paa fl. forsk. Maader og danner et
mørkeblaat ell. rødbrunt bronzeglinsende
Pulver, som er letopløseligt i Vand med blaa
Farve, men mindre letopløseligt i Alkohol. Det
farver bejdset Bomuld blaat.
(O. C.). R. K.

Metylenjodid, CH₂J₂, fremstilles ved
Reduktion af Jodoform CHJ₃ med Jodbrintesyre
(Kogepunkt 127°) under Tilsætning af Fosfor. M.
er en gullig, meget vægtfyldig Vædske
(Vægtfylden er 3,292 ved 18°). Dækkes M. med Vand,
og tilsættes derpaa Brom, gaar det over til
Metylenbromid, CH₂Br₂, en Vædske, der
koger ved 82° og har Vægtfylden 2,49; tilleder
man derimod Klor, faar man
Metylenklorid, CH₂Cl₂, som koger ved 41,5° og har
Vægtfylden 1,377. Af Metylenklorid og Sølvfluorid
faas Metylenfluorid, som er en Luftart.
(O. C.). R. K.

Metylenklorid, se Metylenjodid.

Metylglykocyamidin, d. s. s. Kreatinin.

Metylgrønt, C₂₆H₃₃N₈Cl₄Zn, et
Tjærefarvestof, kaldes ogsaa Parisergrønt, Vert
Etincelle, Vert lumière,
Dobbeltgrønt ell. med et forældet Navn
Grøntpulver. Det er Zinkkloriddobbeltsaltet af
Klormetylhexametyl-pararosanilinklorhydrat og
fremstilles ved Indvirkning af Klormetyl paa
Metylviolet i Amylalkoholopløsning. M. danner
grønne Krystaller, som er letopløselige i Vand
med blaagrøn Farve; det farver Silke grønt.
(O. C.). R. K.

Metyljodid (Jodmetyl), CH₃J, der kan
opfattes som et Substitutionsprodukt af
Kulbrinten Metan, CH₄, lader sig ikke fremstille
direkte af Metan og Jod, men fremstilles ved
Indvirkning af Fosfortrijodid paa Metylalkohol;
da denne Indvirkning er overordentlig heftig,
undgaar man ved Fremstillingen at benytte
færdigdannet PJ₃, men tilsætter efterhaanden i
smaa Portioner Jod til en Blanding af rødt
Fosfor og Metylalkohol; ved hver Jodtilsætning
dannes en mindre Mængde Fosfortrijodid, som
indvirker paa Alkoholen under Dannelse af M.,
der afdestilleres, afvandes og rektificeres. M.
er en farveløs Vædske af Vægtfylde 2,2 og
Kogepunkt 43,8°, der ved Henstand farves brun af
udskilt Jod. M. benyttes til Fremstilling af
forsk. organiske Præparater og
Tjærefarvestoffer.
R. K.

Metylkarbinol, se Alkohol.

Metylkautsjuk er en kunstig Kautsjuk
fremstillet af Acetone efter en af Hofmann &
Coutelle i 1909 angivet Fremgangsmaade.
Acetonen udvindes enten af eddikesur Kalk (amer.
Graakalk) ell. af Kalciumkarbid og omdannes
til Isopren ell. β = Metylbutadien (C₅H₈), en
Vædske, der koger ved 37° og ved
Varmebehandling kan omdannes til Kautsjuk. M. menes
at have Sammensætningen C₁₂H₂₀ og er
dyrere end den naturlige og desuden alt for ren,
idet den mangler Naturvarens Indhold af
Harpiks og Æggehvidestoffer, de saakaldte
Beskyttelseskolloider, hvis Manglen viser sig ved en
hurtigere Iltning, hvorved Kautsjuken bliver
skør; den maa derfor blandes med særlige
Konserveringsstoffer. M. staar ikke tilbage for den
ægte i Henseende til elektriske Egenskaber, men
den taaler daarligere Luftens Indvirkning og er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>