Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metylkautsjuk - Metylkinolin - Metylklorid - Metylkloryr - Metylmaleinsyre - Metylmorfin - Metylnitrat - Metylnonylketon - Metylorange - Metyloxyd - Metyloxydhydrat - Metylteobromin - Metylviolet - Metylæter - Metylætylæter - Metz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre elastisk (mere læderagtig) end
Naturvaren. Dennes Pris var i 1910 naaet op til 25
Kr pr kg, men samtidig begyndte de mange
nyanlagte Plantager at blive leveringsdygtige, og
i 1914 var Prisen sunket til under 5 Kr. Dette
Prisfald standsede Arbejdet paa at fremstille
Kunstkautsjuk, og det var kun en Følge af
Krigen og Tysklands Afskæring fra Tilførsel af
Naturvaren, at dette Land genoptog Arbejdet;
i 1918 naaede Tysklands Aarsproduktion af M.
op paa c. 1160 t, og den kunde have været
forøget til 2000 t ell. c. 1/10 af Landets
Fredsforbrug.
E. Su.
Metylkinolin, C9H6(CH3)N. Af denne Formel
kendes 7 isomere. Af disse er α—M. identisk
med Kinaldin (s. d.). γ—M. er d. s. s.
Lepidin, der sammen med Kinolin og Kinaldin
findes i Stenkultjære og faas af Cinchonin ved
Destillation af Kali ell. syntetisk af Anilin ved
Kondensation med Acetone og Metylal. Lepidin
er en olieagtig Vædske, som koger ved 257°.
(O. C.). R. K.
Metylklorid, Klormetyl, CH3Cl, kan
dannes ved Indvirkning af Klor paa Sumpgas,
men fremstilles ved Behandling af Metylalkohol
med Klorbrinte under samtidig Anvendelse af
Zinkklorid som Katalysator, ell. ved
Ophedning af Trimetylaminklorhydrat med Saltsyre.
M. er en Luftart, som fortættes til Vædske ved
÷ 23°. Det bringes i Handlen i komprimeret
Tilstand og finder nogen Anvendelse som lokalt
Bedøvelsesmiddel, idet den ved dets
Fordampning paa Huden frembragte stærke Afkøling
frembringer Følelsesløshed. Det anvendes
tillige noget i Tjærefarveindustrien.
R. K.
Metylkloryr, d. s. s. Metylklorid.
Metylmaleinsyre, se Citraconsyre.
Metylmorfin. Herved forstaas oftest Codein,
se Morfin.
Metylnitrat, CH3NO3, er en Vædske, der
koger ved 66°, og som ved Ophedning ell. Stød
eksploderer voldsomt.
(O. C.). R. K.
Metylnonylketon, se Acetoner.
Metylorange [-o’raŋsjə],
Dimetylaminoazobenzol er et Azofarvestof, der fremstilles af
Diazzobenzolklorid og Dimetylanilin; det er opløseligt
i Vand, og denne Opløsning farves gul af Baser,
rød af Syrer, hvilket betinger dens Anvendelse
i kem. Laboratorier som Indikator ved
Titreranalyser og kolorimetriske Bestemmelser. M.
finder nogen Anvendelse i Farveriteknikken,
særlig ved Nuancering af røde Farver.
R. K.
Metyloxyd, d. s. s. Metylæter.
Metyloxydhydrat, d. s. s.
Metylalkohol.
Metylteobromin, d. s. s. Kaffein.
Metylviolet, se Pyoktanin og
Pariserviolet.
Metylæter, (CH3)2O, udvikles ved
Opvarmning af Metylalkohol med stærk Svovlsyre som
en farveløs Luftart, der fortættes til Vædske
ved ÷ 23°. 1 Rumfang koncentreret Svovlsyre
opløser 600 Rumfang M.; tilsætter man
langsomt Vand til denne Opløsning, frigøres atter
M. som Luftart.
(O. C.). R. K.
Metylætylæter, CH3.O.C2H5, faas af
Natriummetylat ved Indvirkning af Jodætyl. Den koger
allerede ved 11°.
(O. C.). R. K.
Metz [mæs], Hovedstad i fr. Dept Moselle,
ligger i Mosels Floddal 180 m o. H. Langs den østl.
Bygrænse flyder den lille Flod Seille, der falder
ud i højre Bred af Mosel’s østlige Arm, der
deler M. i en større østlig og en vestlig Del.
Mod V. naar Byen til Mosel’s Hovedarm, der
tæt ndf. optager de før nævnte Vandløb.
Mosel-Dalen og de omgivende Højder er et smukt og
frugtbart Land, rigt forsynet med Frugthaver
og Vinplantninger. M. er en ældgammel By; den
nævnes allerede i Romertiden, og ved sin
Beliggenhed mellem to store Riger har den spillet
en betydelig Rolle som Fæstning. I
Middelalderen dækkedes den af Mure og Taarne og siden
af Fæstningsværker. M. har et gammeldags
Præg, der kommer frem i dens Gadeanlæg,
Bygninger, talrige Broer (14) og Byporte. Et
andet ejendommeligt Træk, som den skylder sin
Beliggenhed og Skæbne, er den Blanding af fr.
og tyske Navne, hvormed dens Gader og
Pladser og Porte benævnes. Mod Ø. fører
Tyskeporten (Porte des allemands), Teobald- og
Mazelleportene, mod S. Romerporten (Porte
Serpenoise), mod V. Diedenhofener- og
Franskeportene. Inden for Romerporten findes Königsplatz,
hvortil slutter sig en smuk Esplanade med et
Mindesmærke for Marskal Ney. Her stod ogsaa
indtil 1919 en Rytterstatue af Kejser Vilhelm I,
der nu er ombyttet med Statuen af en Poilu.
En Statue af Marskal Fabert staar paa
Paradepladsen mellem Katedralen og Raadhuset, og ved
Teaterpladsen med dens smukke Springbrønde
ligger Jardin d’Amour. Omkr. Ludvigspladsen
findes middelalderlige Bygninger med
Søjlegange. Bl. Kirkerne udmærker sig særlig den kat.
Katedral, der paabegyndtes i det 13. og
fuldførtes i det 16. Aarh. Af de verdslige Bygninger
er Raadhuset og Bispepaladset foruden
Justitspaladset o. fl. offentlige Bygninger fra den
nyere Tid mere fremtrædende. N. f. Byen paa
Øen Chambière er rejst et Mindesmærke for de
7200 faldne fr. Soldater, som her ligger begravet.
Efter 1870 har Byens Befolkningsantal holdt sig
saa godt som uforandret, i visse Perioder
endogsaa været i Dalen p. Gr. a. Udvandringen til
Frankrig: i 1890 havde den 60200 Indb., men
1895 kun 59800, hvoraf 1/3 hørte til Garnisonen
(20000 Mand og 800 Officerer). 1921 var
Indbyggerantallet 62311. M. er en overvejende kat.
By, idet c. 60 % af Befolkningen er Katolikker.
Saavel Handelen som Industrien er
siden 1870 gaaet stærkt tilbage p. Gr. a. fr.
Kapitals Bortflytning fra Byen; i de senere Aar atter
gaaet frem. Der tilvirkes især Lædervarer
(Garvning, Skofabrikation), Jernsager (Vaaben
og Naale) og Klæde. I Omegnen findes en Del
større Jernværker. De vigtigste
Handelsprodukter er Vin, Brændevin, Likør, Øl og Frugt,
foruden Læder og Byggemateriel. Byen er
Knudepunkt for Jernbanelinierne M.-Luxembourg,
M.-Amanweiler og Stieringen-Novéant. Til
Dannelsens og Oplysningens Fremme virker en Række
Skoler: et Gymnasium, en højere Realskole, et
Præste- og et Lærerseminarium, en Krigsskole
o. s. v. Desuden har Byen en Døvstummeskole,
et Bibliotek, et Par Museer for Oldsager og
Malerier, fl. lærde Selskaber og et
Franciskanerkloster. M. er Sædet for fl. kirkelige, civile og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
